Hjemme igen...

Ja, så er jeg jo landet på dansk jord. Og nu kan det godt være, at jeg sårer nogle folks følelser, men da dette er min blog har jeg tænkt mig at være hudløs ærlig:

Jeg har det helt af røv til - jeg var på ingen måde klar til at komme hjem!

For det eneste, jeg savnede i Danmark var venner og familie. Og hvor det bliver skønt at se jer allesammen igen, så er I der jo - heldigvis - altid. Mens mennesker jeg har set hver eneste dag i fire mdr, har fortalt alting til, har festet og grint med, og som har trøstet mig, når jeg havde det skidt, pludselig sidder langt, langt væk, og jeg aner ikke, hvornår jeg får dem at se igen.

Og så er der selve landet. Jeg var ikke færdig med at suge atmosfæren til mig, med at elske, at selv jeg kan blive solbrun og at man altid kan sidde ude på altanen og snakke. Jeg var ikke færdig med australierne, som stadig er et af de skønneste folkefærd, og jeg havde klart ikke set alt det, jeg ville se - jeg var ikke holdt op med at blive konstant benovet over alle de eksotiske dyr lige hvor jeg boede og synet af Mt Kiera hver gang, jeg kom hjem fra uni.

Så ja, jeg var ikke klar til at komme hjem, og jeg savner det hele, for hele den oplevelse var ovre før jeg næsten nåede at få begyndt. Og jeg ved, jeg lyder super-utaknemmelig, men jer, der har været ude at rejse, ved, hvad jeg snakker om.

Og fuck, hvor er det koldt!

Billeder en masse

Hvis man har en ubændelig trang til at se flere billeder fra den store Australien tur, så kan de ses på dette link på Facebook. God fornøjelse :-)

Australia Road Trip, part 1

Så er vi allerede 12 dage inde i vores tur gennem Northern Territory of Western Australia. Desværre har jeg ikke kunne gøre så meget for at holde bloggen ajour, da både internet og strøm er en mangelvare i denne del af landet. Derfor bliver dette også en meget kort gennemgang af rejsen indtil nu.

Vi startede med at flyve til Darwin, hvor temperaturen lå omkring de 40° og luftfugtigheden var så høj, at vi svedte konstant i de par dage, vi var der. Der er ikke super-meget at se i Darwin, men der var da et meget interessant nedlagt fængsel, hvor vi fik spillet noget Jail Jenga.
Derefter gik turen til Kakadu National Park. Da Darwin ligger i et tropisk klima har de regnsæson (’the Wet’), og den er desværre lige startet, så store dele af parken var lukket af. Vi blev da også ret hurtigt trætte af vandfald, aboriginal malerier og naturskønne omgivelser (’scenic’ed out’ som Luke kaldte det) og satte derfor kursen mod Western Australia.Så er vi allerede 12 dage inde i vores tur gennem Northern Territory of Western Australia. Desværre har jeg ikke kunne gøre så meget for at holde bloggen ajour, da både internet og strøm er en mangelvare i denne del af landet. Derfor bliver dette også en meget kort gennemgang af rejsen indtil nu.
Der er rigtig, RIGTIG mange bittesmå, trashy byer fra Northern Territory til Western Australia, og de har for det meste en enkelt ting, som de synes man bør se og så ellers et lillebitte supermarked, en campingplads og nogle helt sindssyge benzinpriser. Mellem disse bittesmå byer er der absolut ingenting, bortset fra nogle meget lidt ophidsende seværdigheder. Men vi fik da set ’the Outback’ – og selvfølgelig spillet noget Outback Jenga!Så glæden var stor, især hos mig, da vi endelig ankom til Broome i Western Australia, hvor der var andre mennesker, strand og mobilsignal! Vi valgte at blive der et par dage, da det bare var sådan et aflsappet og lækkert sted. På dag to lejede vi en fire-hjuls-trækker (tror jeg da nok det hedder på dansk) og kørte ud til de strande, som var svære at komme frem til. Hvidt sand, turkis vand og fuldstændig mennesketomt – yeahj! Og jeg har fået en tan for første gang i årevis; der skal kun et par timer til i solen hernede (med faktor 30 vel at mærke).Fra Brooome gik turen over Karratha til Exmouth, hvor vi er nu, og hvor Tom endelig kan få lov til at dykke, mens Luke og jeg kan slappe af på stranden (vi har snakket om ’the clothing optional beach’, men eftersom Luke allerede har total pinke lår, tror jeg det ville være en dårlig idé!). Det er rimelig kritisk, at vi får lidt tid væk fra hinanden – vi er jo sammen konstant, og Tom har desværre vist sig at være et af de mennesker i denne verden, som sætter min tålmodighed RIGTIG meget på prøve. Luke har jeg ingen problemer med, men det er nok fordi vi begge to har en mere afslappet tilgang til tingene. Det bliver spændende at se om vi klarer 14 dage mere uden at skulle dumpe Toms lig bag en busk i outbacken!

Vejret er rarere her end i Northern Territory, for selvom vi konstant ligger omkring de 40°, så er luftfugtigheden lavere. Jeg har set en masse spændende dyr og insekter som wallabies (små kænguruer), krokodiller, buffaloes, kæmpe græshopper, reptiler, edderkopper (var jeg ikke så glad for) og lige nu går der en kæmpe emu rundt udenfor vores campervan (Luke er flygtet ind i bilen; det er ret sjovt☺). Nu glæder jeg mig til nogle dage her i Exmouth, hvorefter vi fortsætter turen ned af kysten – det endelig mål er Perth, hvor jeg skal besøge en af mine venner fra Perth.
Håber I har det godt derhjemme, og er forberedte på, at jeg kommer til at brokke mig rigtig meget over vejret, når jeg kommer hjem!

En lille smule forvirret...

For jeg aner ikke, hvor de sidste fire mdr blev af. Pludselig blev det søndag og min sidste dag i Kooloobong. Jeg hader at flytte og jeg hader at sige farvel. Pauline tog afsted i går aftes, så jeg har allerede grædt to gange, og prøver nu bare at koncentrere mig om andre ting (som det faktum at accomodation services nu påstår, at jeg ikke har betalt min sidste husleje!). Jeg trøster mig ved to ting: For det første er nogle ade vigtigste mennesker for mig herfra englændere, så dem kommer jeg sandsynligvis til at se næste år (og så lader vi være med at tænke på, at Kristen bo helt ovre på den anden side af vandet!). For det andet lovede jeg Hanne, at når jeg var færdig med de 25 Heksehyl hun gav mig, da jeg rejste, ville jeg komme hjem, så som I kan se på billedet, så er det ikke helt tid endnu.I morgen sætter Luke, Tom og jeg kursen mod Darwin, og så skal vi ellers udforske Western Australia, som, såvidt jeg har hørt, vist mest består af fluer og krokodiller. Nå ja, og så er det regnsæson, så vejrudsigten se sådan her ud. Puha, det bliver varmt - og vådt!

Melbourne på tre dage

Søndag til tirdag var Kristen og jeg i Melbourne, dels fordi vi gerne ville se byen, dels fordi Damian bor tre timer derfra, og jeg syntes ligesom ikke, at jeg kunne bo fire mdr i Australien uden at ses med ham. Den generelle holdning var, at man ikke kan nå at se Melbourne på tre dage, men jeg synes, vi gjorde det ret godt (vi var også totalt smadrede begge aftener).

Vi hoppede på toget kl 4 søndag morgen, og landede i Melbourne kl 10. Damian hentede os i lufthavnen, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at Kristen og jeg gik total i selvsving, da det viste sig , at Damian kører rundt i en 'ute'! Så, ja, vi var nødt til at have et billede. Den mand er en ægte country boy.
Efter en lille billed-seance ved Yarra River, tog vi op og så Rialto Tower. Eller rettere sagt, udsigten, som bare var helt fantastisk. Melbourne's vejr viste sig fra sin gode side, og gav os høj solskin i samtlige tre dage, vi var der. Derefter fandt vi vores hostel og sagde farvel til Damian før vi gik meget tidligt i seng efter at have kørt en hel dag på tre timers søvn.
Næste dag startede vi med at tage til St Kilda, og så egentlig bare bruge en time på at lægge på en badebro - det var ret skønt. Efter den mest fantastiske cheesecake tog vi i biografen og så "Waitress" - første gang jeg var i biografen her!! Derefter drak vi vores livs første Long Island Ice Tea og kl 23 crashede jeg totalt og vi blev nødt til at gå i seng:)
Onsdag satte vi ud på en længere walking tour - fra Lonely Planet - hvor nogle af punkterne var meget gode. Vi så Federation Square, som I kan se bagsiden af på billedet, Chinatown og landede til sidst ved en helt fantastisk ny-gotisk kirke. Kristen er katolik, så det var lidt sjovt at gå derind sammen med hende, da hun faktisk ved, hvad de forskellige dele af kirken bruges til! Og ja så er det jo heller ikke en rigtig ferie, før man har set en kirke ;-D
Vi sluttede dagen - og turen - af med ren afslapning nede ved Yarra River, som var fyldt med roere, før vi lettere solskoldede satte kurs mod lufthavnen og tog turen hjem til Wollongong.

Super-kulturelle er vi også...

Ja, der var jo noget med, at jeg tabte et væddemål, så jeg serverede dansk mad for nogle af mine Kooloobong-homies. Aftenen efter lavede Kristen ægte amerikansk thanksgiving dinner og lørdag rundede Pauline den kulturelle madfest af med fransk cuisine. Og her er billederne så:Havde faktisk ikke opdaget, at jeg havde købt dansk feta. Det var ret salt, men ellers var det super creamy ligesom derhjemme - og det var der faktisk ingen af de andre, der havde smagt før!
Jaaah, hvor vi glæder os til koteletter i fad med ris og salat:-) Pauline og Luke nyder deres rødgrød med fløde (og det havde jeg faktisk aldrig smagt før, men det kan anbefales!)Thanksgiving feast klar til indtagelse. Dette her er åbenbart den lille udgave af thanksgiving...
Pam og Tara nyder deres mad.
Mmmmmm, devilled eggs:-DChris er ikke så stor, men kan spise uendelige mængder af mad.Og så kom vi til den franske mad - noget med kartofler, ost og bacon:-)Og til sidst chokolade-kage - yeahj:-)

I Heart Kooloobong

Så er det vist på tide at jeg, her to uger før jeg flytter, får vist jer, hvor det er, jeg har opholdt mig de sidste fire måneder. Jeg har oploadet billeder af mit værelse, unit og resten af Kooloobong til Facebook, og til dem af jer, som ikke er på Facebook, kan I også se dem ved at trykke her.

Så flasher jeg igen min nationalitet

Jeg tabte et væddemål (noget med at jeg har en meget beskidt tankegang) og skal derfor på onsdag servere et dansk måltid for fem af mine venner hernede. Så jeg har brug for lidt hjælp. Desserten er fastlagt, for jeg kan ikke slippe afsted med at lave andet end "rødgrød med fløde" (selvom jeg aldrig har hverken lavet det eller fået det før), men jeg kan ikke helt gennemskue, hvad jeg skal lave til hovedret. Nogle forslag?

Essay-overload

Okay, jeg ved godt det her er meget fjollet, men jeg skyder skylden på de tre essays, jeg skal skrive på 10 dage: Jeg har lige lånt en bog om utopia og dystopia i dag, og en af artiklerne er skrevet af en mand ved navn B.G. Knepper - hæ hæ:-D

Intet valg til mig

"Hvis du skal brevstemme fra Australien eller New Zealand, bedes du stemme inden fredag d. 2. november, for at være sikker på, at din stemme når hjem til din bopælskommune inden optællingen begynder d. 13. november."

Det nærmeste sted, jeg kan stemme, er i Sydney. Det er 4 timers transport samt problemet med faktisk at finde konsulatet, hvilket ville sige, at jeg skulle rive en hel dag ud af kalenderen for at afgive min stemme til det danske folketingsvalg. Men jeg skal aflevere en 2500 ords essay på fredag og en 2000 ords en af slagsen på mandag, så jeg har simpelthen ikke tid til at tage en dag fri. Er der en eller anden, der gider at gå ned og stemme på SF for mig?

And the drinking continues

Jeg har lige fået brev og pakke fra min kære mor (tusind tak:-D), og hun synes - ud fra min blog - at det ser ud til, at jeg drikker lige rigeligt.
Så i den ånd får I nu en druk-video. Legen, når man er i byen, er at der er en 20 cents-mønt, som vandrer. Bliver den droppet i ens drink, mens man sidder ved bordet, så skal man tømme den (og må derefter droppe mønten i en andens drink). Selve bælle-delen bliver ledsaget af en sang, og her er det Pauline, som er den heldige vinder:

Here's to Pauline, she's true blue
She's a piss-pot through and through.
She's a bastard, so they say.
She tried to go to heaven, but she went the other way,she went down, down, down etc..



Heldigvis noget jeg sjældent bliver udsat for, da jeg drikker cider på flaske, og det er lidt svært at få en mønt ned i sådan en...

Daylight savings

En generel oplysning: Jeg ved, at I er gået over til normaltid derhjemme, og samtidig er vi jo så gået over til sommertid. Det vil faktisk sige, at tidsforskellen nu hedder, at vi er 10 timer foran hernede. Så I skal nok ikke regne med at se så meget mere til mig på MSN...

Raindrops keep falling...

Det har hele tiden været mine mening at uploade nogle billeder af min unit og Kooloobong, men jeg er ikke lige kommet omkring det. Og nu venter jeg på at det gode vejr kommer tilbage, men mens vi venter, vil jeg alligevel lige vise jer udsigten fra min balkon på en regnfuld torsdag eftermiddag.

Fødselsdags-kaos!

Yes, så blev det jo endnu engang min fødselsdag, og nok en af de bedste, men også mest kaotiske, jeg har haft. Jeg startede fredag aften omkring midnat med at joine endnu en uformel bål-fest i unit 36, og drikke min første fødselsdags-cider. Der blev sunget fødselsdagssang, og jeg fik dagens første kort.Lørdag middag var der food festival på Kooloobongs græsplæne. Folk fra forskellige nationaliteter havde været i køkkenet og så var der ellers gratis frokost. Det smagte helt fantastisk, især når man har fået lige rigelig med cider aftenen før. Efter maden blev volleyball-nettet sat op, og Kooloobongs slip 'n' slide, som sådan set bare er pressening, vand og sæbe ned af bakken. Jeg var nede af den nogle gange, og har derfor nu nogle ret ømme ribben samt blå mærker på hofter og knæ. Men sjovt var det:-DEfter et ret tiltrængt bad - vand, opvaskemiddel, græs og jord er ikke en super-lækker blanding - begyndte fest-forberedelserne. Kristen var på the social commitee på sin high school (jeg elsker at USA er præcis som i filmene) og er derfor en ørn med streamers. Vi hang streamers, lavede dansegulv og bryggede kaffe, da jeg havde bestemt mig for at introducere Australien for Galliano Hot Shots. Klokken halvseks begyndte jeg at drikke, klokken syv kom gæsterne, klokken otte ringede Thomas og Ann, en halv time senere blev der sunget og pustet lys ud og ved 9-tiden, da festen var på sit højeste på sit allerhøjeste, bestemte jeg mig for at hoppe over balkonens gelænder for at snakke med folk på plænen. Uheldigvis fangede min ene sandal gitteret, og jeg væltede i stedet bagover, smed cider overalt og vred om på min ankel. Jeg brugte derefter den næste halve time på at tude med is på min ankel, mens jeg gentog mit mantra: "I don't care, I'm still going out".
Hm, der er åbenbart en specifik dans til Whigfield's "Saturday Night"! Mig med et udpluk af gaverneSå da bussen rullede op til Kooloobong (vi havde fået en af de gratis busser til at komme og hente os), sad jeg troligt på bænken og ventede. Jo, jeg skulle nærmest bæres derop, og også ind i bussen (the hot bus driver troede jeg blev båret, fordi jeg var for fuld til at gå selv!) og ind på Glasshouse, men jeg var der, og jeg dansede på min stol hele aftenen, mens andre købte drinks til mig. Steve (som er bus-bossen) kørte os også hjem igen, og efter at have kigget på folk, der rullede rundt i græsset (det var total Kooloobong run wild i lørdags), sluttede jeg aftenen med at fulde-tudbrøle på Chris' skulder, hvorefter jeg haltede i seng. Sjældent har jeg sovet så dårlig med dårlig fod og ømme ribben, men jeg har til gengæld aldrig har haft så fed en fødselsdag (og det er første gang, jeg har haft 30 graders varme og skyfri himmel på dagen). Jeg er så taknemmelig for alle mine venner hernede, som bare gjorde det til en fantastisk dag og gav mig kort og fjollede gaver:-)

Og tusind tak til alle, jeg har hørt fra hjemmefra - der var to kort og en gave i posten i dag, så jeg har stadig lidt fødselsdagshygge til gode. Og så holdt jeg den fedeste fest det her semester, og det kan jeg jo ikke lade være med at være lidt stolt af! Mine housemates - supercool mennesker!

Harbour Cruise a.k.a. druk på en båd

Sidste weekend var Kooloobong på Harbour Cruise. Vi tog vores pæne tøj på, fandt en bus ind til Sydney, hvor vi hoppede på en båd, som så sejlede os rundt i Sydney Harbour i fire timer. I sig selv et meget cool koncept og med fri bar ind over kan det jo kun blive sjovt - og utrolig kaotisk. Der er ikke så meget at sige, udover at det var en super-fed tur, og så må billederne ellers vise resten:
Ja, lidt udsigt-kiggen blev det da til.
Becky er super-glad for at se Operahuset igen (og det er sgu imponerende, det operahus) Min franske housemate Pauline og en af de andre franske piger, Elodie
Så begynder vi vist at kunne mærke den der fri bar - er ikke helt klar over, hvad vi laver på gulvet, men det er et meget cool billede! Jeg valgte efter bådturen at løbe igennem springvandet, og endte med at være drivvåd...
Og så er festen vist slut for Evan og Rachel...

Stille nu

Der har faktisk været utrolig stille på bloggen det sidste stykke tid, men nogle gange er inspirationen der ikke lige. Dette er dog også et stille og roligt opdaterende indlæg!

Først og fremmest er sms-afstemningerne jo slut. Der var ikke rigtig enighed om så meget, men jeg er da ærlig talt lettet over, at jeg er den eneste, der har stemt "jeg er blevet droppet pr sms MASSER af gange"!! Jeg vil i den anledning gerne påpege, at det ikke er mig, som har ment, at det altid er i orden at droppe folk pr sms. Meningerne er vist meget delte, men det eneste klare svar, jeg fik ud af det, var de 42% som kun havde haft dybe og meningsfulde forhold...godt gået (men helt ærligt, lev lige livet lidt;-)).

Glæder mig allerede til næste afstemning!

Sidste onsdag var jeg på en helt vildt god bytur. Jeg skal da ikke ligge skjul på, at byture har der været rigtig mange af de sidste tre mdr, men onsdage foregår altid på Glasshouse, og mit Glassy-karma har været super-råddent på det sidste, hvor jeg har skændtes med folk, haft hovedpine, blevet gjort grin med og grædt. Derfor var jeg egentlig kommet til den konklusion, at jeg bør holde mig fra Glassy, men jeg er let at overtale (ALT for let), og jeg endte bar emed at have det super-sjovt. Efter Glassy var vi på Cooneys - første gang for mig, og jeg for total vild. Fandt heldigvis til sidst min "gruppe" og også baren, hvor jeg delte gratis coasters ud til mere eller mindre irriterede australiere (det hæmmede åbenbart drinks-købene lidt, at jeg hang ud i baren uden at samle mig sammen til at købe noget). Aftenen endte på Castro's, hvos jeg hang ud med Alex the Russian og Ben, som blev skældt huden fuld af sin "veninde" - nogle kvinder er altså en smule hysteriske!!

Lørdag var vi på Harbour Cruise, hvilket var super-sjovt, men jeg vil prøve at udsætte at fortælle om den, da jeg i øjeblikket ingen billeder har - det lykkedes nemlig Sabrina at slette alle mine billeder i bussen på vej hjem! Så forhåbentlig kan jeg hente dem frem igen, og så får I hele historien:-)

Og ja, på lørdag er det jo min fødselsdag, hvis det skulle have forbigået folks opmærksomhed (nu er de jo ikke jer, der har skulle lytte til mig i år!). Jeg har selvfølgelig arrangeret en fest, så efter food festival og slip 'n' slide på Kooloobong's græsplæne, så er der unit-fest her i nr 29, og derefter kommer Steve og henter os i party-bussen - yeahj:-)

Completely random

Jeg har haft den mærkeligste uge, hvor vi bare har tumlet rundt og gjort de mest tilfældige ting. Det sjoveste ved det er, at jeg lige pludselig har lært helt nye mennesker at kende, og det er folk, som jeg ville ønske, ejg var rendt ind i før. Derudover har jeg fået snakket seriøst med dem, jeg kender i forvejen, så i det hele taget føler jeg, at jeg i den sidste uge har taget et kæmpe skridt tættere på alle - og så har vi bare haft det skideskægt. Lørdag aften var især tåget - jeg så min første rugby-kamp (England slog Australien, hvilket var lidt af en sensation), crashede en fransk fest, crashede en video-aften og endte med at hoppe rundt på rendegravere sammen med Luke kl 7 om morgenen, hvorefter vi faldt i søvn på plænen. Og så er der ny video for første gang i lang tid med mine all time favorite englændere og franskmand, der prøver på at sige "rødgrød med fløde" - klokken er omkring halvto om natten:

Ups!

Det er lige gået op for mig, at der er noget helt galt med den ene af afstemningerne - det er ligesom om at svaret "Jeg er aldrig blevet droppet" overhovedet ikke giver mening i "Hvornår er det i orden...?"-afstemningen. Men jeg kan ikke ændre den nu, fordi der er blevet stemt, men hvis nogen skulle få lyst til at hoppe på afstemnings-vognen, så vær venlig at se bort fra den mulighed:-)

EDIT: Tror den skulle have heddet "Jeg har sldrig droppet nogle", hvilket giver lidt mere mening, men så alligevel ikke helt, da det jo er rent hypotetisk...

Royalt bryllup - igen igen!

Nææh, så skal Joachim giftes. Men hov, er han ikke allerede blevet gift én gang? Jeg synes, jeg kan huske, at mig og mor sad i timevis og så bryllup, helt op til det øjeblik, hvor Alexandra kigger forelsket op på Joachim og de slukker for kameraerne. Og så sad vi næste dag og så sammendraget. Det var utrolig romantisk; hvor havde vi ventet længe på, at Joachim fandt en, der gad ham.

Så måske er det derfor, jeg ikke helt har overskuddet til at gå i royalt selvsving, når nu han har gjort det før - helt ærligt, hvor mange kæmpestore bryllupper får manden?

Closet

Jeg har lært et nyt udtryk: "He/she is so closet". Det kan godt være, det giver sig selv, men det handler om folk, som prøver at skjule et eller andet. Som f.eks. min sambo, som åbenbart brugte sit første semester her i Kooloobong på at sidde på sit værelse og ryge hash - og håbe på, at der ikke var nogle, der opdagede det.

For mig at se er der utrolig meget closet-adfærd her i lejren.

Noget af det er ægte closet. Som at en af de amerikanske fyre så tydeligt er bøsse. Og måske en lille smule skudt i sin sambo. Men hvis man spørger hans venner, så er de fuldstændig overbevidste om, at det ikke har noget på sig.

Og så er der alt det andet, hvor folk bare ikke kan finde ud af at udtrykke deres følelser i ædru tilstand, så lige så snart vi får alkohol indenbords, så vælter det altsammen ud. Og næste dag lader man som ingenting. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg fuldstændig lader mig trække ind i manegen - den eneste forskel er, at jeg kan finde ud af at undskylde næste dag, og jeg kan egentlig også godt snakke om tingene i ædru tilstand, men jeg kan godt mærke på stemningen, at det ikke rigtig bliver værdsat.

Til gengæld giver det nogle ret dramatiske og underholdende aftener. I går drak jeg masser af cider og ren vodka, og var derefter meget klog på alle andres liv. Og det lykkedes mig at overbevise en af Kooloobong-pigerne, som er vild med én fyr, men bruger hans ven som rebound (som åbenbart er utrolig dårlig i sengen) om at hun bare skulle sige det til fyren direkte, for ellers fattede han det aldrig - hun nåede det desværre ikke, for han var taget hjem. Jeg prøvede derefter at overbevise førnævnte bøsses sambo om, at han skulle åbne øjnene op for den mulighed, at hans ven var vild med ham. Jeg gik videre til at fortælle en af mine egne venner, at han skulle tage sig sammen og indse, at han sagtens kan score søde piger. Derefter havde jeg for 117. gang en snak med min egen sambo, om det faktum, at han har opbygget et rygte som "player", når han i virkeligheden bare gerne vil have en kæreste, og hvor meget det generer ham, at folk tror det om ham. Og så gik jeg hjem og skrev en meget vred Facebook-besked, før jeg væltede i seng...

Forvirret? For det er jeg. Og jeg ved ikke, om det er alderen, der gør, at folk bærer rundt på de her ting, og ikke kan få sig selv til at snakke med nogen om det. Eller måske er det fordi, at vi er mange her, som mangler vores rigtig gode venner hjemmefra, og må stille os tilfreds med folk, vi knap nok kender. Underholdende er det hvert fald - lige indtil man vågner ædru næste dag...

Ah, 10 år væk fra VVS

Jeg har lige modtaget en e-mail med en invitation til 10-års-jubilæums-fest med 9.klasserne fra Vester Vamdrup Skole. Det er lidt sjovt, for hvor jeg har snakket en del med Kun For Sjov-tøserne om, at vi har 10 års jubilæum med efterskolen næste år, men jeg havde slet ikke overvejet, at det betød, at jeg også tilhørte et jubilæum i år.

Noget helt andet er, at den her re-union finder sted d.3. november, hvilket jo vil sige, at jeg ikke kan komme med. Og jeg må indrømme, at det er en lettelse, fordi jeg så ikke selv behøver at tage beslutningen. For gud fader bevares, hvor jeg HADEDE at gå i 8. og 9. klasse. Jeg var tyk, kikset og absolut ikke populær hos drengene. De veninder, jeg troede, jeg havde, droppede mig, da én af dem bestemte sig for, at vi ikke havde noget tilfælles længere. Jeg drak ikke, jeg havde ingen kæreste, jeg gik ikke op i make-up og tøj, jeg læste meget og - gud forbyde det - jeg jeg klarede mig godt i skolen. Mailen omtaler vores sidste skoledag som "historisk", men for mig var det mest fordi, jeg endelig slap for Vester Vamdrup Skole. Der var ingen, der ventede på mig, når jeg var til eksamen, for jeg fik "alligevel altid 10-taller", jeg har snakket med tre-fire af de mennesker siden og jeg ikke kontakt med én eneste af dem (ikke før jeg blev Facebook-venner med Jacob Wittorff, som jeg altid kom godt ud af det med). Og ja, som næsten 26-årig burde jeg hæve mig over alt det der skete, da man var 15 år gammel, men jeg tror faktisk ikke, jeg kunne. Jeg tror bare, det ville være en dybt ubehagelig oplevelse. Og hvis jeg havde været hjemme, havde jeg jo været nødt til at tage med - I Heart Australia:-)

Jaaah, afstemning!

Klokken har nu rundet 2 om natten her i Wollongong, og jeg er i min desperation efter underholdning landet i Jubiis debatforum, hvor en af trådene handler om dét, at droppe folk over en sms. Det synes jeg faktisk er meget interessant, for jeg er selv pinligt klar over, hvor svært det kan være at sige ting til folk in person. Så jeg har nu lavet en lille afstemning omkring det, og for at den ikke skal føle sig helt Palle, så er der også en afstemning, hvor bøtten er vendt. Og for at gøre det lidt mere interessant og derved udstille mit eget liv lidt, kan jeg da lige komme med et par eksempler fra det virkelig liv:

Dumper: Jeg møder en fyr i byen og vi mødes en uge senere til den værste date siden Romeo og Julie begik kollektivt selvmord. Jeg hører ikke fra ham i to uger, og ånder lettet op, da han jo tydeligvis har det på samme måde. Så da han efter to uger nochalant sms'er, at vi da snart skal ses, sørger jeg for at holde mig indenfor de 160 tegn, så jeg ikke spilde to sms'er på at droppe ham...
Dumpee: Og den anden vej rundt - ja det er uheldigvis sket en del gange, men en af de mere bemærkelsesværdige var en fyr, som sms'ede mig, at han egentlig syntes, at min veninde var meget lækrere end mig...det tror jeg, jeg opfatter som et afslag. Nå ja, og så formåede jeg at blive droppet pr sms før jeg overhovedet havde en mobil af min allerførste kæreste, som sagde det til en ven, som sms'ede min veninde, som sagde det til mig!! Og han var altså 21....

Så kom frisk, kom glad - kommentarer må gerne knyttes til afstemningen.

Gold Coast - Surfers Paradise

Lørdag morgen klokken 5 satte Becky, Luke, Tom og jeg os ind i den trofaste Pussywagon for at starte vores 5 dages adventure på the Gold Coast, nærmere bestemt Surfers Paradise. Klokken 5:30 satte vi os endnu engang i bilen efter at være vendt om for at hente Beckys pung, som viste sig at lægge i den taske, hun havde med...men afsted kom vi.

Det tager ca 12 timer at køre til the Gold Coast, og jeg havde aftenen forinden leget "gæt hvor langt vi kommer inden bilen bryder sammen" med nogle af vores med-Kooloobongianere (!!) - gættene lå lige fra fem til 10 timer, men vi kom faktisk 11 1/2 time hen ad dagen, før vi løb ind i problemer. Det var dog ikke et ægte break down og vi var desuden så heldige at parkere lige foran en bager, som var ved at lukke og derfor gav os masser af gratis brød. Klokken 19:00 ankom vi endelig til campingpladsen, og efter et par drinks og lidt Jenga var det ligesom den dag.

Søndag gik med lidt shopping i Surfers Paradise, mini-golf og en tur i byen på et sted ved navn "The Bedroom", hvor de kvindelige bartendere (og nej, der var ingen mandlige) var klædt på i minimale kostumer og størstedelen af siddearrangementet bestod af - rigtig gættet - senge. Og ja, hvor man normalt forventer folk der falder i søvn og lidt lir i hjørnerne på en normal natklub, så var det her nærmest at lægge op til det!

Mandag var vi så på stranden og jeg skal indrømme, at jeg ingen billeder whatsoever har af stranden, hvor fantastisk den end er. Det hedder dog ikke Surfers Paradise for sjov skyld, så der er ret meget vind, og jeg nåede et helt nyt niveau af sandmængde man kan slæbe med hjem. Men jeg var faktisk ude at bade, selvom der var ret mange bølger, og så skete der også det helt faktastiske, at jeg faktisk erhvervede mig en tan! Så det var klart en succes. Aftenen var stille og rolig - Becky og Luke, som var taget på stranden mandag morgen i en kæmpe brandert for at se solopgangev, var faldet i søvn og havde sovet tre timer, før de blev vækket af politiet, så de var ikke superfriske...

Tirsdag var vi i WhiteWaterWorld, hvilket var super-fedt - jeg fik godt nok udfordret mit mod, for der var nogle rimelig vilde rides, især The Green Room var ret vild - eftersom vi er fire voksne mennesker var der ret meget vægt bag, hvilket gjorde, at vores ture op ad væggene var ret store. Men mere tan til mig og om aftenen stod den så på Wicked Club Crawl - 5 klubber, 5 gratis drinks og nogle meget fjollede selskabslege. Det lykkedes mig at miste både mit pas og mine underbukser (don't ask - men nej, jeg er ikke den nye Paris Hilton) og Becky mistede sin pung to gange. Da der bliver tjekket id overalt hernede kunne jeg huske præcis hvornår jeg sidst havde haft passet, og da jeg gik tilbage til baren næste dag, skete der det, som ellers aldrig sker i den virkelige verden - passet var det sted, jeg havde set det sidst. Udover de var det en sjov, men super-tåget club crawl - jeg tror billedet illustrerer mit engagement og jeg insisterede i løbet af aftenen også bl.a. højlydt på at 1) jeg er "the fucking Jenga meister" og 2) bar crawl-lederen skulle råbe "is there anyone from Denmark?" i sin megafon (hvilket han var så venlig at gøre, så jeg kunne få lov til at svare!).

Onsdag var ret begivenhedsløs, da vi var fire meget matte mennesker. Torsdag kom vi så til turen hjem, og 68km fra Wollongong brød vi sammen, og måtte vente i to timer før vi kunne blive kørt hjem - vi var hjemme kl halvet, og da jeg lod bilen stå med døren åben, mens jeg tømte den, troede en passerende politibil, at der var nogle der var brudt ind i den. Heldigvis ligner jeg åbenbart ikke en kriminel, så de smuttede igen, da jeg sagde, at det var mig, der rumsterede.

En kaotisk uge, hvor vi har været ret uheldige med mistede ting, break-downs, parkeringsbøder m.m., men heldigvis er vi alle gode til at holde humøret højt, og det var rigtig sjovt. Jeg er hvert fald en kæmpe oplevelse og en tan rigere, og sidst, men absolut ikke mindst, har jeg nu været vidne til Extreme Jengas spæde start...

Venstrehåndsarbejde

Vi kender det allesammen - nogle gange skal man bare lige have det overstået. Og jeg føler lidt, at det er det, jeg hele tiden gør hernede. Lige nu er klokken lige over midnat, og jeg mangler 300 ord for at komme op på minimum for min write-up - en essay over det oplæg, jeg lavede sidste uge. Opgaven skal afleveres i morgen, og da jeg valgte først at tage i byen i går og derefter bruge det meste af dagen i dag på at være ond i sulet, sidder jeg nu her igen, i allersidste øjeblik. Men okay, 300 ord kan jeg overskue. Og det ironiske er desuden også, at jeg er sluppet afsted med det indtil videre - jeg har fået henholdsvis 68, 80 og 86% i de tre opgaver, jeg har fået tilbage, hvilket svarer til de tre højeste karakterer...og ja, det opmuntrer jo kun til at fortsætte venstrehåndsarbejdet:-)

Men når jeg har fået den afleveret i morgen har jeg planer om fitness center, frisør (nu skal jeg bare af med noget af alt det hår) og så skal jeg købe et par thongs (hmr, sandaler), for lørdag klokken meget tidlig drager jeg afsted - sammen med englænderne i den gode gamle pusstwagon - til the Gold Coast, hvor jeg satser stærkt på at oparbejde en tan i det her vejr.

MONSTERTRUCKS!!

Personligt havde jeg jo aldrig troet, at jeg skulle bruge min lørdag aften på at at stå og råbe "yeaaahhh" ved synet af biler, der enten var kæmpestore eller blev fuldstændig smadret. Men ja, i går aftes befandt jeg mig i Dapto til Monstertruck-show, og det var, overraskende nok, utrolig underholdende. Det fedeste var klart motorcross-fyrene (der er altså et eller andet helt vildt sexet over en mand, som kan lave sådan nogle hop dér)og når de satte ild til ting (er ikke helt klar over, hvorfor ild er så fascinerende). Jeg synes dog, det var en smule bekymrende, at omkring 90% af publikum var børn, og kommentatoren alligevel startede aftenen ud med at råbe: "Does anyone wanna see some VIOLENCE?" - og så det faktum, at det åbenbart total meget er en familievirksomhed, så det var en af motocross-mændendes 15-årige søn, som kørte Scooby Doo-monstertrucken (på billedet)og hans 13-årige søn, som blev gaffa-tapet til køleren af en bil, som så kørte gennem en flammevæg...der er vist en mor, som ligger søvnløs mange nætter!

P.S. Bemærk at motorcross-fyren på billedet kun har en hånd på cyklen - ved nogle af hoppene slap de helt, og vi fik fik også æren af to backflips...SO COOL:-)

Så blev jeg graded

I dag fik jeg mine første to opgaver tilbage. Karakterskalen på UOW er følgende:

HD - High Destinction - 85-100%
D - Destinction - 75-84%
C - Credit - 65-75%
P - Pass - 50-64%
PC - Pass Conceded - 45-49%
F - Fail - 0-44%

Jeg troede logisk nok, at den her karakterskala så ville hænge sammen med den nye danske, men jeg kan se, at vores har 7 karakterer, så det passer jo ikke helt sammen. Mit gæt er dog, at det er det samme, dog uden den karakter, der hedder -3.

Nå, men jeg fik så ingen bogstaver udleveret, hvilket jeg var lidt skuffet over, for det havde jeg ligesom kunne forholde mig til:-) Men der står 68 på min take home essay, som jeg så gætter på er Credit (8-9 efter gammel skala?) og kommentarer med miniature-skrift - jeg hader, når det er en større udfordring at læse kommentarerne end det var at skrive stilen! Men hun havde skrevet, at der var mere, jeg kunne gjort, f.eks. skrevet om skrivestilen....se, det er jo et meget fint forslag, men eftersom afleveringen kun måtte være 800 ord (ca 2 sider) og hun havde sat flueben ved alle mine afsnit , ved jeg ikke helt, hvor hun syntes, jeg skulle proppe det ind henne.

Den anden aflevering var en quiz, som vi lavede på klassen(uden hjælpemidler), som - bare for at gøre det endnu mere forvirrende - var blevet bedømt i point. Hvert spørgsmål var et antal point værd og man kunne optjene i alt 15 point. 12/15 svarer til ca 80% og jeg havde 13/15, så det må vel lande mig på mindst Destinction, hvilket er ret cool - især taget i betragtning af, at jeg kom for sent og havde et oplæg samme dag. Jeg havde tabt 1 point på film noir-træk i det filmklip, vi så, og 1 point på, at jeg åbenbart ikke ved, hvor udtrykket "film noir" stammer fra. Det havde jeg faktisk ledt efter, da jeg læste op til prøven, men kunne bare ikke finde det nogle steder. Og jeg kan mærke på mig selv, at jeg nok overlever uden den viden...

Generelt er jeg meget godt tilfreds, især da jeg ikke ved, hvad det er, der bliver krævet hernede(og disse to opgaver tæller desuden kun henholdsvis 12,5% og 15%). Er dog lidt træt af hende min kvindelitteratur-lærer; synes hun er lidt emsig og en smule nedladende - det bliver spændende at få min næste opgave tilbage fra hende...

To sjæle, én tanke.

Lige mine ord, Daniel!

Overset golf-geni?

Jeg var ude og spille golf i går. Altså det vil sige, at to af franskmændene samt amerikanske Erik tog mig med op på the Kooloobong oval og gjorde deres bedste for at vise mig, hvordan man svinger en golfkølle. Jeg tror måske ikke, at det er der mit skjulte talent ligger, men på mit allersidste slag fik jeg faktisk bolden til at flyve; det var ret cool. Indtil da var det dog en ret stressende oplevelse - det er ikke udpræget sjovt at have tre fyre til at stå og stirre intenst på én, mens man prøver at se ud som om at lige om lidt kommer der bare golf-geni strømmende ud af mig og så ser I aldrig den åndssvage kugle igen...i dag har jeg så ondt i en uidentificeret muskel i højre arm, men jeg kan heller ikke lave nogen form for sport uden at få ondt:-)

Recovery+coastal tour

Ja, så gik der jo druk i den igen. Sidste weekend var vi til Recovery. Det er et arrangement, som bliver afholdt dagen efter en galla-middag (the formal) for alle colleges, hvor man giver $25 og så er der gratis øl, vin og vand plus barbecue. Nå ja, og så starter det klokken 10 om formiddagen. Vi var en del som droppede the formal og i stedet holdt en in-formal (ha ha), og så tog til Recovery lørdag formiddag og stort set brugte hele dagen på at drikke. Det var en rigtig sjov dag, og I skal da ikke helt slippe for nogle billeder:
Franske Camille og hans ven, som åbenbart havde en ret "gay" bluse på - og nej, jeg aner ikke, hvad de kigger på!Chris og Luke - vi elsker Maccas:-)Efter Recovery og McD tog vi til stranden - Becky, Chris og CarlieI et udslag af utrolig kreativitet bestemte Jacinta og Luke sig for at begrave Tom i sand - og desuden udstyre ham med en ordentlig omgang kønsforvirring...

Som det måske kan ses, så var det super-godt vejr, og det lykkedes mig også at blive en lille smule rød:-)

I går var vi så på coastal tour. Turen blev annonceret som en bustur med flotte udsigter, nogle pubber og hvis man ville, kunne man drikke på bussen...de må ikke arrangere ting, som er baseret på druk, men de fleste ved, at coastal tour sådan set bare er en pubcrawl pr bus. Jeg havde en lidt ondt af de fire mennesker, som ikke havde fanget dette og derfor pludselig var fanget på en bus fyldt med stang-stive mennesker...anyway, traditionen er, at man tager en lys t-shirt på og alle så skriver på hinandens bluser. Derudover bliver man kategoriseret efter hvor mange gange, man har været på coastal og har så privilegier derefter. På hver pub er der regler, hvilket ikke fungerede specielt godt - især ikke da omkring 15 mennesker kastede sig ned på gulvet på en af pubberne og bar-damen råbte: "Everyone get of the floor NOW, or you're out!!!!". Men det var super-skægt, og efter en kort tur på the Harp, hvor de ikke ville servere alkohol for os, var vi hjemme ved 9-tiden, så jeg var faktisk i seng kl 11 - min krop kunne ikke mere på det tidspunkt med fostrukket muskel og kæmpe forkølelse.
Ja ja, lidt kyst fik vi da set:-) Er helt vild med de australske kyster...Bussen, som fragtede os op ad kysten (og desuden også den der fragter os hjem fra byen onsdag, fredag og søndag!)

Så kom der gang i tusserne - Jess' bryst var ikke det eneste, som Alex tog i besiddelse i løbet af dagen... Hvis man blev "pegged" og ikke fjerner den inden der blev talt til 10 (det gælder selvfølgelig om, at folk ikke opdager, at man har sat klemmen på dem) skal man drikke ud. Jeg opdagede dog min og fik derfor lov til at beholde den til senere brug!Det er godt at vide, at jeg har lært noget i fransk...Pierre var ikke så glad for, at jeg kaldte ham en ged, men jeg gjorde ham opmærksom på, at det var enten dét, eller "putain". Og så føjede jeg lidt basal viden om franskmænd til...