Closet

Jeg har lært et nyt udtryk: "He/she is so closet". Det kan godt være, det giver sig selv, men det handler om folk, som prøver at skjule et eller andet. Som f.eks. min sambo, som åbenbart brugte sit første semester her i Kooloobong på at sidde på sit værelse og ryge hash - og håbe på, at der ikke var nogle, der opdagede det.

For mig at se er der utrolig meget closet-adfærd her i lejren.

Noget af det er ægte closet. Som at en af de amerikanske fyre så tydeligt er bøsse. Og måske en lille smule skudt i sin sambo. Men hvis man spørger hans venner, så er de fuldstændig overbevidste om, at det ikke har noget på sig.

Og så er der alt det andet, hvor folk bare ikke kan finde ud af at udtrykke deres følelser i ædru tilstand, så lige så snart vi får alkohol indenbords, så vælter det altsammen ud. Og næste dag lader man som ingenting. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg fuldstændig lader mig trække ind i manegen - den eneste forskel er, at jeg kan finde ud af at undskylde næste dag, og jeg kan egentlig også godt snakke om tingene i ædru tilstand, men jeg kan godt mærke på stemningen, at det ikke rigtig bliver værdsat.

Til gengæld giver det nogle ret dramatiske og underholdende aftener. I går drak jeg masser af cider og ren vodka, og var derefter meget klog på alle andres liv. Og det lykkedes mig at overbevise en af Kooloobong-pigerne, som er vild med én fyr, men bruger hans ven som rebound (som åbenbart er utrolig dårlig i sengen) om at hun bare skulle sige det til fyren direkte, for ellers fattede han det aldrig - hun nåede det desværre ikke, for han var taget hjem. Jeg prøvede derefter at overbevise førnævnte bøsses sambo om, at han skulle åbne øjnene op for den mulighed, at hans ven var vild med ham. Jeg gik videre til at fortælle en af mine egne venner, at han skulle tage sig sammen og indse, at han sagtens kan score søde piger. Derefter havde jeg for 117. gang en snak med min egen sambo, om det faktum, at han har opbygget et rygte som "player", når han i virkeligheden bare gerne vil have en kæreste, og hvor meget det generer ham, at folk tror det om ham. Og så gik jeg hjem og skrev en meget vred Facebook-besked, før jeg væltede i seng...

Forvirret? For det er jeg. Og jeg ved ikke, om det er alderen, der gør, at folk bærer rundt på de her ting, og ikke kan få sig selv til at snakke med nogen om det. Eller måske er det fordi, at vi er mange her, som mangler vores rigtig gode venner hjemmefra, og må stille os tilfreds med folk, vi knap nok kender. Underholdende er det hvert fald - lige indtil man vågner ædru næste dag...