18. november 2007

En lille smule forvirret...

For jeg aner ikke, hvor de sidste fire mdr blev af. Pludselig blev det søndag og min sidste dag i Kooloobong. Jeg hader at flytte og jeg hader at sige farvel. Pauline tog afsted i går aftes, så jeg har allerede grædt to gange, og prøver nu bare at koncentrere mig om andre ting (som det faktum at accomodation services nu påstår, at jeg ikke har betalt min sidste husleje!). Jeg trøster mig ved to ting: For det første er nogle ade vigtigste mennesker for mig herfra englændere, så dem kommer jeg sandsynligvis til at se næste år (og så lader vi være med at tænke på, at Kristen bo helt ovre på den anden side af vandet!). For det andet lovede jeg Hanne, at når jeg var færdig med de 25 Heksehyl hun gav mig, da jeg rejste, ville jeg komme hjem, så som I kan se på billedet, så er det ikke helt tid endnu.I morgen sætter Luke, Tom og jeg kursen mod Darwin, og så skal vi ellers udforske Western Australia, som, såvidt jeg har hørt, vist mest består af fluer og krokodiller. Nå ja, og så er det regnsæson, så vejrudsigten se sådan her ud. Puha, det bliver varmt - og vådt!

1 kommentar:

Thomas Ellegaard Langholz sagde ...

Hej søs.
Det lyder som om du har haft en fantastisk god tid i Australien - so far. Det har været sjovt at følge med her på sidelinjen - det er jo det vi er henvist til.

Vi ses i DK!