Jeg har haft den mærkeligste uge, hvor vi bare har tumlet rundt og gjort de mest tilfældige ting. Det sjoveste ved det er, at jeg lige pludselig har lært helt nye mennesker at kende, og det er folk, som jeg ville ønske, ejg var rendt ind i før. Derudover har jeg fået snakket seriøst med dem, jeg kender i forvejen, så i det hele taget føler jeg, at jeg i den sidste uge har taget et kæmpe skridt tættere på alle - og så har vi bare haft det skideskægt. Lørdag aften var især tåget - jeg så min første rugby-kamp (England slog Australien, hvilket var lidt af en sensation), crashede en fransk fest, crashede en video-aften og endte med at hoppe rundt på rendegravere sammen med Luke kl 7 om morgenen, hvorefter vi faldt i søvn på plænen. Og så er der ny video for første gang i lang tid med mine all time favorite englændere og franskmand, der prøver på at sige "rødgrød med fløde" - klokken er omkring halvto om natten:
8. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar