Fødselsdags-kaos!

Yes, så blev det jo endnu engang min fødselsdag, og nok en af de bedste, men også mest kaotiske, jeg har haft. Jeg startede fredag aften omkring midnat med at joine endnu en uformel bål-fest i unit 36, og drikke min første fødselsdags-cider. Der blev sunget fødselsdagssang, og jeg fik dagens første kort.Lørdag middag var der food festival på Kooloobongs græsplæne. Folk fra forskellige nationaliteter havde været i køkkenet og så var der ellers gratis frokost. Det smagte helt fantastisk, især når man har fået lige rigelig med cider aftenen før. Efter maden blev volleyball-nettet sat op, og Kooloobongs slip 'n' slide, som sådan set bare er pressening, vand og sæbe ned af bakken. Jeg var nede af den nogle gange, og har derfor nu nogle ret ømme ribben samt blå mærker på hofter og knæ. Men sjovt var det:-DEfter et ret tiltrængt bad - vand, opvaskemiddel, græs og jord er ikke en super-lækker blanding - begyndte fest-forberedelserne. Kristen var på the social commitee på sin high school (jeg elsker at USA er præcis som i filmene) og er derfor en ørn med streamers. Vi hang streamers, lavede dansegulv og bryggede kaffe, da jeg havde bestemt mig for at introducere Australien for Galliano Hot Shots. Klokken halvseks begyndte jeg at drikke, klokken syv kom gæsterne, klokken otte ringede Thomas og Ann, en halv time senere blev der sunget og pustet lys ud og ved 9-tiden, da festen var på sit højeste på sit allerhøjeste, bestemte jeg mig for at hoppe over balkonens gelænder for at snakke med folk på plænen. Uheldigvis fangede min ene sandal gitteret, og jeg væltede i stedet bagover, smed cider overalt og vred om på min ankel. Jeg brugte derefter den næste halve time på at tude med is på min ankel, mens jeg gentog mit mantra: "I don't care, I'm still going out".
Hm, der er åbenbart en specifik dans til Whigfield's "Saturday Night"! Mig med et udpluk af gaverneSå da bussen rullede op til Kooloobong (vi havde fået en af de gratis busser til at komme og hente os), sad jeg troligt på bænken og ventede. Jo, jeg skulle nærmest bæres derop, og også ind i bussen (the hot bus driver troede jeg blev båret, fordi jeg var for fuld til at gå selv!) og ind på Glasshouse, men jeg var der, og jeg dansede på min stol hele aftenen, mens andre købte drinks til mig. Steve (som er bus-bossen) kørte os også hjem igen, og efter at have kigget på folk, der rullede rundt i græsset (det var total Kooloobong run wild i lørdags), sluttede jeg aftenen med at fulde-tudbrøle på Chris' skulder, hvorefter jeg haltede i seng. Sjældent har jeg sovet så dårlig med dårlig fod og ømme ribben, men jeg har til gengæld aldrig har haft så fed en fødselsdag (og det er første gang, jeg har haft 30 graders varme og skyfri himmel på dagen). Jeg er så taknemmelig for alle mine venner hernede, som bare gjorde det til en fantastisk dag og gav mig kort og fjollede gaver:-)

Og tusind tak til alle, jeg har hørt fra hjemmefra - der var to kort og en gave i posten i dag, så jeg har stadig lidt fødselsdagshygge til gode. Og så holdt jeg den fedeste fest det her semester, og det kan jeg jo ikke lade være med at være lidt stolt af! Mine housemates - supercool mennesker!