Klokken har nu rundet 2 om natten her i Wollongong, og jeg er i min desperation efter underholdning landet i Jubiis debatforum, hvor en af trådene handler om dét, at droppe folk over en sms. Det synes jeg faktisk er meget interessant, for jeg er selv pinligt klar over, hvor svært det kan være at sige ting til folk in person. Så jeg har nu lavet en lille afstemning omkring det, og for at den ikke skal føle sig helt Palle, så er der også en afstemning, hvor bøtten er vendt. Og for at gøre det lidt mere interessant og derved udstille mit eget liv lidt, kan jeg da lige komme med et par eksempler fra det virkelig liv:
Dumper: Jeg møder en fyr i byen og vi mødes en uge senere til den værste date siden Romeo og Julie begik kollektivt selvmord. Jeg hører ikke fra ham i to uger, og ånder lettet op, da han jo tydeligvis har det på samme måde. Så da han efter to uger nochalant sms'er, at vi da snart skal ses, sørger jeg for at holde mig indenfor de 160 tegn, så jeg ikke spilde to sms'er på at droppe ham...
Dumpee: Og den anden vej rundt - ja det er uheldigvis sket en del gange, men en af de mere bemærkelsesværdige var en fyr, som sms'ede mig, at han egentlig syntes, at min veninde var meget lækrere end mig...det tror jeg, jeg opfatter som et afslag. Nå ja, og så formåede jeg at blive droppet pr sms før jeg overhovedet havde en mobil af min allerførste kæreste, som sagde det til en ven, som sms'ede min veninde, som sagde det til mig!! Og han var altså 21....
Så kom frisk, kom glad - kommentarer må gerne knyttes til afstemningen.
1. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hahaha, hvor det dog minder mig om sene torsdags-aftener i unibaren ;)
Ja, i virkeligheden har jeg kun et emne, jeg gider at snakke om - boys, boys, boys:-)
Send en kommentar