2. november 2007

Så flasher jeg igen min nationalitet

Jeg tabte et væddemål (noget med at jeg har en meget beskidt tankegang) og skal derfor på onsdag servere et dansk måltid for fem af mine venner hernede. Så jeg har brug for lidt hjælp. Desserten er fastlagt, for jeg kan ikke slippe afsted med at lave andet end "rødgrød med fløde" (selvom jeg aldrig har hverken lavet det eller fået det før), men jeg kan ikke helt gennemskue, hvad jeg skal lave til hovedret. Nogle forslag?

7 kommentarer:

Bjarke Bertram sagde ...

To forslag: Flæskesteg med rødkål og brune kartofler eller hakkebøffer med bløde løg, brun sovs og kartofler. Og naturligvis med (dansk) øl til. Hvis jeg i øvrigt skulle pege på én ting, jeg savner voldsomt fra DK, ville det helt sikkert blive maden.

JanJan sagde ...

Hm, ja, jeg er så selv ikke rigtig til dansk mad, og jeg bryder mig faktisk overhovedet ikke om hakkebøf. Men flæskestegs-forslaget er taget til eftertanke!

Thomas Ellegaard Langholz sagde ...

Koteletter i fad. Ris er selvfølgelig ikke helt noget dansk, men du kan eventuelt servere koteletterne med kartofler og så skulle den vist være i vinkel. Desuden er det rimelig nemt at lave - hvis de ellers har noget creme fraiche-agtigt der i Australien.

Anonym sagde ...

Hvad med frikadeller og kartoffelsalat - ellers hælder jeg også mest til flæskesteg, men det er bare så voldsomt at skulle stå og lave i den varme. På den anden side så kan du jo øve dig til du skal hjem og være husmor:)
- Hanne

JanJan sagde ...

Nej, jeg tænkte også at flæskesteg i 25 graders varme måske ikke lige er sagen...
Og nu er det jo ikke mig der går rundt med forklæde-bolle-bagnings-drømme...

Anonym sagde ...

Jo, du gør;)
- Hanne

Anonym sagde ...

AAAAHHHHHMMMMM! Der er da ikke noget mere dansk end røde pølser med ketchup (Irsk og uoriginalt: red sauce)og kold kartoffelsalat! Men Hannes forslag er heller ikke dårligt - kan man ikke bare høre Lille Per synge "Det er sommer, det er sol og det er søndag" i baggrunden mens Søs står bag hvid-og-blåternede gardiner og steger frikadeller i grisefedt med perfekt opsat garn, strutskørt og høje hæle?? Hmm.. tror jeg har været længe væk nu.. har kun klicheerne tilbage .. HAHAHA!
Britta