Der har faktisk været utrolig stille på bloggen det sidste stykke tid, men nogle gange er inspirationen der ikke lige. Dette er dog også et stille og roligt opdaterende indlæg!
Først og fremmest er sms-afstemningerne jo slut. Der var ikke rigtig enighed om så meget, men jeg er da ærlig talt lettet over, at jeg er den eneste, der har stemt "jeg er blevet droppet pr sms MASSER af gange"!! Jeg vil i den anledning gerne påpege, at det ikke er mig, som har ment, at det altid er i orden at droppe folk pr sms. Meningerne er vist meget delte, men det eneste klare svar, jeg fik ud af det, var de 42% som kun havde haft dybe og meningsfulde forhold...godt gået (men helt ærligt, lev lige livet lidt;-)).
Glæder mig allerede til næste afstemning!
Sidste onsdag var jeg på en helt vildt god bytur. Jeg skal da ikke ligge skjul på, at byture har der været rigtig mange af de sidste tre mdr, men onsdage foregår altid på Glasshouse, og mit Glassy-karma har været super-råddent på det sidste, hvor jeg har skændtes med folk, haft hovedpine, blevet gjort grin med og grædt. Derfor var jeg egentlig kommet til den konklusion, at jeg bør holde mig fra Glassy, men jeg er let at overtale (ALT for let), og jeg endte bar emed at have det super-sjovt. Efter Glassy var vi på Cooneys - første gang for mig, og jeg for total vild. Fandt heldigvis til sidst min "gruppe" og også baren, hvor jeg delte gratis coasters ud til mere eller mindre irriterede australiere (det hæmmede åbenbart drinks-købene lidt, at jeg hang ud i baren uden at samle mig sammen til at købe noget). Aftenen endte på Castro's, hvos jeg hang ud med Alex the Russian og Ben, som blev skældt huden fuld af sin "veninde" - nogle kvinder er altså en smule hysteriske!!
Lørdag var vi på Harbour Cruise, hvilket var super-sjovt, men jeg vil prøve at udsætte at fortælle om den, da jeg i øjeblikket ingen billeder har - det lykkedes nemlig Sabrina at slette alle mine billeder i bussen på vej hjem! Så forhåbentlig kan jeg hente dem frem igen, og så får I hele historien:-)
Og ja, på lørdag er det jo min fødselsdag, hvis det skulle have forbigået folks opmærksomhed (nu er de jo ikke jer, der har skulle lytte til mig i år!). Jeg har selvfølgelig arrangeret en fest, så efter food festival og slip 'n' slide på Kooloobong's græsplæne, så er der unit-fest her i nr 29, og derefter kommer Steve og henter os i party-bussen - yeahj:-)
15. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Iiihh - kom nu med en ny afstemning... Er det fordi du mangler input?
-Hanne
Ja, du skal da være velkommen til at komme med forslag:-)
Send en kommentar