Jeg har lige modtaget en e-mail med en invitation til 10-års-jubilæums-fest med 9.klasserne fra Vester Vamdrup Skole. Det er lidt sjovt, for hvor jeg har snakket en del med Kun For Sjov-tøserne om, at vi har 10 års jubilæum med efterskolen næste år, men jeg havde slet ikke overvejet, at det betød, at jeg også tilhørte et jubilæum i år.
Noget helt andet er, at den her re-union finder sted d.3. november, hvilket jo vil sige, at jeg ikke kan komme med. Og jeg må indrømme, at det er en lettelse, fordi jeg så ikke selv behøver at tage beslutningen. For gud fader bevares, hvor jeg HADEDE at gå i 8. og 9. klasse. Jeg var tyk, kikset og absolut ikke populær hos drengene. De veninder, jeg troede, jeg havde, droppede mig, da én af dem bestemte sig for, at vi ikke havde noget tilfælles længere. Jeg drak ikke, jeg havde ingen kæreste, jeg gik ikke op i make-up og tøj, jeg læste meget og - gud forbyde det - jeg jeg klarede mig godt i skolen. Mailen omtaler vores sidste skoledag som "historisk", men for mig var det mest fordi, jeg endelig slap for Vester Vamdrup Skole. Der var ingen, der ventede på mig, når jeg var til eksamen, for jeg fik "alligevel altid 10-taller", jeg har snakket med tre-fire af de mennesker siden og jeg ikke kontakt med én eneste af dem (ikke før jeg blev Facebook-venner med Jacob Wittorff, som jeg altid kom godt ud af det med). Og ja, som næsten 26-årig burde jeg hæve mig over alt det der skete, da man var 15 år gammel, men jeg tror faktisk ikke, jeg kunne. Jeg tror bare, det ville være en dybt ubehagelig oplevelse. Og hvis jeg havde været hjemme, havde jeg jo været nødt til at tage med - I Heart Australia:-)
2. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej :-) Ledte egentlig efter VVS-shoppen.dk, men havnede af uransagelig årsager på din side. Sikkert fordi du benævner Vester Vamdrup Skole som VVS. Nå men i stedet for at købe VVS-artikler fik jeg jo så læst om din svære tid i 8. og 9. klasse, hvilket også var interessant. Ha' det godt i Austalien - og held og lykke :-)
Mvh
Morten
Send en kommentar