Essay-overload

Okay, jeg ved godt det her er meget fjollet, men jeg skyder skylden på de tre essays, jeg skal skrive på 10 dage: Jeg har lige lånt en bog om utopia og dystopia i dag, og en af artiklerne er skrevet af en mand ved navn B.G. Knepper - hæ hæ:-D

Intet valg til mig

"Hvis du skal brevstemme fra Australien eller New Zealand, bedes du stemme inden fredag d. 2. november, for at være sikker på, at din stemme når hjem til din bopælskommune inden optællingen begynder d. 13. november."

Det nærmeste sted, jeg kan stemme, er i Sydney. Det er 4 timers transport samt problemet med faktisk at finde konsulatet, hvilket ville sige, at jeg skulle rive en hel dag ud af kalenderen for at afgive min stemme til det danske folketingsvalg. Men jeg skal aflevere en 2500 ords essay på fredag og en 2000 ords en af slagsen på mandag, så jeg har simpelthen ikke tid til at tage en dag fri. Er der en eller anden, der gider at gå ned og stemme på SF for mig?

And the drinking continues

Jeg har lige fået brev og pakke fra min kære mor (tusind tak:-D), og hun synes - ud fra min blog - at det ser ud til, at jeg drikker lige rigeligt.
Så i den ånd får I nu en druk-video. Legen, når man er i byen, er at der er en 20 cents-mønt, som vandrer. Bliver den droppet i ens drink, mens man sidder ved bordet, så skal man tømme den (og må derefter droppe mønten i en andens drink). Selve bælle-delen bliver ledsaget af en sang, og her er det Pauline, som er den heldige vinder:

Here's to Pauline, she's true blue
She's a piss-pot through and through.
She's a bastard, so they say.
She tried to go to heaven, but she went the other way,she went down, down, down etc..



Heldigvis noget jeg sjældent bliver udsat for, da jeg drikker cider på flaske, og det er lidt svært at få en mønt ned i sådan en...

Daylight savings

En generel oplysning: Jeg ved, at I er gået over til normaltid derhjemme, og samtidig er vi jo så gået over til sommertid. Det vil faktisk sige, at tidsforskellen nu hedder, at vi er 10 timer foran hernede. Så I skal nok ikke regne med at se så meget mere til mig på MSN...

Raindrops keep falling...

Det har hele tiden været mine mening at uploade nogle billeder af min unit og Kooloobong, men jeg er ikke lige kommet omkring det. Og nu venter jeg på at det gode vejr kommer tilbage, men mens vi venter, vil jeg alligevel lige vise jer udsigten fra min balkon på en regnfuld torsdag eftermiddag.

Fødselsdags-kaos!

Yes, så blev det jo endnu engang min fødselsdag, og nok en af de bedste, men også mest kaotiske, jeg har haft. Jeg startede fredag aften omkring midnat med at joine endnu en uformel bål-fest i unit 36, og drikke min første fødselsdags-cider. Der blev sunget fødselsdagssang, og jeg fik dagens første kort.Lørdag middag var der food festival på Kooloobongs græsplæne. Folk fra forskellige nationaliteter havde været i køkkenet og så var der ellers gratis frokost. Det smagte helt fantastisk, især når man har fået lige rigelig med cider aftenen før. Efter maden blev volleyball-nettet sat op, og Kooloobongs slip 'n' slide, som sådan set bare er pressening, vand og sæbe ned af bakken. Jeg var nede af den nogle gange, og har derfor nu nogle ret ømme ribben samt blå mærker på hofter og knæ. Men sjovt var det:-DEfter et ret tiltrængt bad - vand, opvaskemiddel, græs og jord er ikke en super-lækker blanding - begyndte fest-forberedelserne. Kristen var på the social commitee på sin high school (jeg elsker at USA er præcis som i filmene) og er derfor en ørn med streamers. Vi hang streamers, lavede dansegulv og bryggede kaffe, da jeg havde bestemt mig for at introducere Australien for Galliano Hot Shots. Klokken halvseks begyndte jeg at drikke, klokken syv kom gæsterne, klokken otte ringede Thomas og Ann, en halv time senere blev der sunget og pustet lys ud og ved 9-tiden, da festen var på sit højeste på sit allerhøjeste, bestemte jeg mig for at hoppe over balkonens gelænder for at snakke med folk på plænen. Uheldigvis fangede min ene sandal gitteret, og jeg væltede i stedet bagover, smed cider overalt og vred om på min ankel. Jeg brugte derefter den næste halve time på at tude med is på min ankel, mens jeg gentog mit mantra: "I don't care, I'm still going out".
Hm, der er åbenbart en specifik dans til Whigfield's "Saturday Night"! Mig med et udpluk af gaverneSå da bussen rullede op til Kooloobong (vi havde fået en af de gratis busser til at komme og hente os), sad jeg troligt på bænken og ventede. Jo, jeg skulle nærmest bæres derop, og også ind i bussen (the hot bus driver troede jeg blev båret, fordi jeg var for fuld til at gå selv!) og ind på Glasshouse, men jeg var der, og jeg dansede på min stol hele aftenen, mens andre købte drinks til mig. Steve (som er bus-bossen) kørte os også hjem igen, og efter at have kigget på folk, der rullede rundt i græsset (det var total Kooloobong run wild i lørdags), sluttede jeg aftenen med at fulde-tudbrøle på Chris' skulder, hvorefter jeg haltede i seng. Sjældent har jeg sovet så dårlig med dårlig fod og ømme ribben, men jeg har til gengæld aldrig har haft så fed en fødselsdag (og det er første gang, jeg har haft 30 graders varme og skyfri himmel på dagen). Jeg er så taknemmelig for alle mine venner hernede, som bare gjorde det til en fantastisk dag og gav mig kort og fjollede gaver:-)

Og tusind tak til alle, jeg har hørt fra hjemmefra - der var to kort og en gave i posten i dag, så jeg har stadig lidt fødselsdagshygge til gode. Og så holdt jeg den fedeste fest det her semester, og det kan jeg jo ikke lade være med at være lidt stolt af! Mine housemates - supercool mennesker!

Harbour Cruise a.k.a. druk på en båd

Sidste weekend var Kooloobong på Harbour Cruise. Vi tog vores pæne tøj på, fandt en bus ind til Sydney, hvor vi hoppede på en båd, som så sejlede os rundt i Sydney Harbour i fire timer. I sig selv et meget cool koncept og med fri bar ind over kan det jo kun blive sjovt - og utrolig kaotisk. Der er ikke så meget at sige, udover at det var en super-fed tur, og så må billederne ellers vise resten:
Ja, lidt udsigt-kiggen blev det da til.
Becky er super-glad for at se Operahuset igen (og det er sgu imponerende, det operahus) Min franske housemate Pauline og en af de andre franske piger, Elodie
Så begynder vi vist at kunne mærke den der fri bar - er ikke helt klar over, hvad vi laver på gulvet, men det er et meget cool billede! Jeg valgte efter bådturen at løbe igennem springvandet, og endte med at være drivvåd...
Og så er festen vist slut for Evan og Rachel...

Stille nu

Der har faktisk været utrolig stille på bloggen det sidste stykke tid, men nogle gange er inspirationen der ikke lige. Dette er dog også et stille og roligt opdaterende indlæg!

Først og fremmest er sms-afstemningerne jo slut. Der var ikke rigtig enighed om så meget, men jeg er da ærlig talt lettet over, at jeg er den eneste, der har stemt "jeg er blevet droppet pr sms MASSER af gange"!! Jeg vil i den anledning gerne påpege, at det ikke er mig, som har ment, at det altid er i orden at droppe folk pr sms. Meningerne er vist meget delte, men det eneste klare svar, jeg fik ud af det, var de 42% som kun havde haft dybe og meningsfulde forhold...godt gået (men helt ærligt, lev lige livet lidt;-)).

Glæder mig allerede til næste afstemning!

Sidste onsdag var jeg på en helt vildt god bytur. Jeg skal da ikke ligge skjul på, at byture har der været rigtig mange af de sidste tre mdr, men onsdage foregår altid på Glasshouse, og mit Glassy-karma har været super-råddent på det sidste, hvor jeg har skændtes med folk, haft hovedpine, blevet gjort grin med og grædt. Derfor var jeg egentlig kommet til den konklusion, at jeg bør holde mig fra Glassy, men jeg er let at overtale (ALT for let), og jeg endte bar emed at have det super-sjovt. Efter Glassy var vi på Cooneys - første gang for mig, og jeg for total vild. Fandt heldigvis til sidst min "gruppe" og også baren, hvor jeg delte gratis coasters ud til mere eller mindre irriterede australiere (det hæmmede åbenbart drinks-købene lidt, at jeg hang ud i baren uden at samle mig sammen til at købe noget). Aftenen endte på Castro's, hvos jeg hang ud med Alex the Russian og Ben, som blev skældt huden fuld af sin "veninde" - nogle kvinder er altså en smule hysteriske!!

Lørdag var vi på Harbour Cruise, hvilket var super-sjovt, men jeg vil prøve at udsætte at fortælle om den, da jeg i øjeblikket ingen billeder har - det lykkedes nemlig Sabrina at slette alle mine billeder i bussen på vej hjem! Så forhåbentlig kan jeg hente dem frem igen, og så får I hele historien:-)

Og ja, på lørdag er det jo min fødselsdag, hvis det skulle have forbigået folks opmærksomhed (nu er de jo ikke jer, der har skulle lytte til mig i år!). Jeg har selvfølgelig arrangeret en fest, så efter food festival og slip 'n' slide på Kooloobong's græsplæne, så er der unit-fest her i nr 29, og derefter kommer Steve og henter os i party-bussen - yeahj:-)

Completely random

Jeg har haft den mærkeligste uge, hvor vi bare har tumlet rundt og gjort de mest tilfældige ting. Det sjoveste ved det er, at jeg lige pludselig har lært helt nye mennesker at kende, og det er folk, som jeg ville ønske, ejg var rendt ind i før. Derudover har jeg fået snakket seriøst med dem, jeg kender i forvejen, så i det hele taget føler jeg, at jeg i den sidste uge har taget et kæmpe skridt tættere på alle - og så har vi bare haft det skideskægt. Lørdag aften var især tåget - jeg så min første rugby-kamp (England slog Australien, hvilket var lidt af en sensation), crashede en fransk fest, crashede en video-aften og endte med at hoppe rundt på rendegravere sammen med Luke kl 7 om morgenen, hvorefter vi faldt i søvn på plænen. Og så er der ny video for første gang i lang tid med mine all time favorite englændere og franskmand, der prøver på at sige "rødgrød med fløde" - klokken er omkring halvto om natten:

Ups!

Det er lige gået op for mig, at der er noget helt galt med den ene af afstemningerne - det er ligesom om at svaret "Jeg er aldrig blevet droppet" overhovedet ikke giver mening i "Hvornår er det i orden...?"-afstemningen. Men jeg kan ikke ændre den nu, fordi der er blevet stemt, men hvis nogen skulle få lyst til at hoppe på afstemnings-vognen, så vær venlig at se bort fra den mulighed:-)

EDIT: Tror den skulle have heddet "Jeg har sldrig droppet nogle", hvilket giver lidt mere mening, men så alligevel ikke helt, da det jo er rent hypotetisk...

Royalt bryllup - igen igen!

Nææh, så skal Joachim giftes. Men hov, er han ikke allerede blevet gift én gang? Jeg synes, jeg kan huske, at mig og mor sad i timevis og så bryllup, helt op til det øjeblik, hvor Alexandra kigger forelsket op på Joachim og de slukker for kameraerne. Og så sad vi næste dag og så sammendraget. Det var utrolig romantisk; hvor havde vi ventet længe på, at Joachim fandt en, der gad ham.

Så måske er det derfor, jeg ikke helt har overskuddet til at gå i royalt selvsving, når nu han har gjort det før - helt ærligt, hvor mange kæmpestore bryllupper får manden?

Closet

Jeg har lært et nyt udtryk: "He/she is so closet". Det kan godt være, det giver sig selv, men det handler om folk, som prøver at skjule et eller andet. Som f.eks. min sambo, som åbenbart brugte sit første semester her i Kooloobong på at sidde på sit værelse og ryge hash - og håbe på, at der ikke var nogle, der opdagede det.

For mig at se er der utrolig meget closet-adfærd her i lejren.

Noget af det er ægte closet. Som at en af de amerikanske fyre så tydeligt er bøsse. Og måske en lille smule skudt i sin sambo. Men hvis man spørger hans venner, så er de fuldstændig overbevidste om, at det ikke har noget på sig.

Og så er der alt det andet, hvor folk bare ikke kan finde ud af at udtrykke deres følelser i ædru tilstand, så lige så snart vi får alkohol indenbords, så vælter det altsammen ud. Og næste dag lader man som ingenting. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg fuldstændig lader mig trække ind i manegen - den eneste forskel er, at jeg kan finde ud af at undskylde næste dag, og jeg kan egentlig også godt snakke om tingene i ædru tilstand, men jeg kan godt mærke på stemningen, at det ikke rigtig bliver værdsat.

Til gengæld giver det nogle ret dramatiske og underholdende aftener. I går drak jeg masser af cider og ren vodka, og var derefter meget klog på alle andres liv. Og det lykkedes mig at overbevise en af Kooloobong-pigerne, som er vild med én fyr, men bruger hans ven som rebound (som åbenbart er utrolig dårlig i sengen) om at hun bare skulle sige det til fyren direkte, for ellers fattede han det aldrig - hun nåede det desværre ikke, for han var taget hjem. Jeg prøvede derefter at overbevise førnævnte bøsses sambo om, at han skulle åbne øjnene op for den mulighed, at hans ven var vild med ham. Jeg gik videre til at fortælle en af mine egne venner, at han skulle tage sig sammen og indse, at han sagtens kan score søde piger. Derefter havde jeg for 117. gang en snak med min egen sambo, om det faktum, at han har opbygget et rygte som "player", når han i virkeligheden bare gerne vil have en kæreste, og hvor meget det generer ham, at folk tror det om ham. Og så gik jeg hjem og skrev en meget vred Facebook-besked, før jeg væltede i seng...

Forvirret? For det er jeg. Og jeg ved ikke, om det er alderen, der gør, at folk bærer rundt på de her ting, og ikke kan få sig selv til at snakke med nogen om det. Eller måske er det fordi, at vi er mange her, som mangler vores rigtig gode venner hjemmefra, og må stille os tilfreds med folk, vi knap nok kender. Underholdende er det hvert fald - lige indtil man vågner ædru næste dag...

Ah, 10 år væk fra VVS

Jeg har lige modtaget en e-mail med en invitation til 10-års-jubilæums-fest med 9.klasserne fra Vester Vamdrup Skole. Det er lidt sjovt, for hvor jeg har snakket en del med Kun For Sjov-tøserne om, at vi har 10 års jubilæum med efterskolen næste år, men jeg havde slet ikke overvejet, at det betød, at jeg også tilhørte et jubilæum i år.

Noget helt andet er, at den her re-union finder sted d.3. november, hvilket jo vil sige, at jeg ikke kan komme med. Og jeg må indrømme, at det er en lettelse, fordi jeg så ikke selv behøver at tage beslutningen. For gud fader bevares, hvor jeg HADEDE at gå i 8. og 9. klasse. Jeg var tyk, kikset og absolut ikke populær hos drengene. De veninder, jeg troede, jeg havde, droppede mig, da én af dem bestemte sig for, at vi ikke havde noget tilfælles længere. Jeg drak ikke, jeg havde ingen kæreste, jeg gik ikke op i make-up og tøj, jeg læste meget og - gud forbyde det - jeg jeg klarede mig godt i skolen. Mailen omtaler vores sidste skoledag som "historisk", men for mig var det mest fordi, jeg endelig slap for Vester Vamdrup Skole. Der var ingen, der ventede på mig, når jeg var til eksamen, for jeg fik "alligevel altid 10-taller", jeg har snakket med tre-fire af de mennesker siden og jeg ikke kontakt med én eneste af dem (ikke før jeg blev Facebook-venner med Jacob Wittorff, som jeg altid kom godt ud af det med). Og ja, som næsten 26-årig burde jeg hæve mig over alt det der skete, da man var 15 år gammel, men jeg tror faktisk ikke, jeg kunne. Jeg tror bare, det ville være en dybt ubehagelig oplevelse. Og hvis jeg havde været hjemme, havde jeg jo været nødt til at tage med - I Heart Australia:-)

Jaaah, afstemning!

Klokken har nu rundet 2 om natten her i Wollongong, og jeg er i min desperation efter underholdning landet i Jubiis debatforum, hvor en af trådene handler om dét, at droppe folk over en sms. Det synes jeg faktisk er meget interessant, for jeg er selv pinligt klar over, hvor svært det kan være at sige ting til folk in person. Så jeg har nu lavet en lille afstemning omkring det, og for at den ikke skal føle sig helt Palle, så er der også en afstemning, hvor bøtten er vendt. Og for at gøre det lidt mere interessant og derved udstille mit eget liv lidt, kan jeg da lige komme med et par eksempler fra det virkelig liv:

Dumper: Jeg møder en fyr i byen og vi mødes en uge senere til den værste date siden Romeo og Julie begik kollektivt selvmord. Jeg hører ikke fra ham i to uger, og ånder lettet op, da han jo tydeligvis har det på samme måde. Så da han efter to uger nochalant sms'er, at vi da snart skal ses, sørger jeg for at holde mig indenfor de 160 tegn, så jeg ikke spilde to sms'er på at droppe ham...
Dumpee: Og den anden vej rundt - ja det er uheldigvis sket en del gange, men en af de mere bemærkelsesværdige var en fyr, som sms'ede mig, at han egentlig syntes, at min veninde var meget lækrere end mig...det tror jeg, jeg opfatter som et afslag. Nå ja, og så formåede jeg at blive droppet pr sms før jeg overhovedet havde en mobil af min allerførste kæreste, som sagde det til en ven, som sms'ede min veninde, som sagde det til mig!! Og han var altså 21....

Så kom frisk, kom glad - kommentarer må gerne knyttes til afstemningen.