Lige om snart

Så er det lige om snart, det sker - jeg afleverer specialet på onsdag! Jeg skrev indledning og konklusion i går og i dag (puha, lang lørdag aften på uni!), og pt er den til anden gennemlæsning hos Hanne. Jeg mangler stadig at rette nogle småting til og skrive et to siders engelsk resumé, men ellers er den faktisk færdig.

Jeg er personlig meget godt tilfreds med den, synes den er blevet udemærket. Desværre er min vejleder - som mange godt er klar over - jo på ingen måder enig, så det bliver jo spændende at se hvilken karakter, det kan blive til.

Men det er jo først om to mdr og på onsdag er der juleferie:) Og en tur til frisøren!

At føle sig misforstået...

Jeg fik et brev fra universitetet for nogle dage siden, der startede på dennne måde:


Du modtager dette brev, fordi vores opfølgning på sommereksamensterminen 2008 har vist, at du på nuværende tidspunkt er mere end 12mdr. forsinket i forhold til normalstudieplanen for din årgang.

Studievejledningen vil derfor gerne tilbyde dig en samtale. Vi vil gerne sikre, at du befinder dig godt på dit studium og får afviklet dine eksaminer fremover, samt at du undgår yderligere forsinkelse og problemer med f.eks. SU.


Så var vi godt nok nogle, der blev en lille smule mopsede, for jeg er da overhovedet ikke over et år bagud. Men så tænkte jeg over det, og kom i tanke om at eftersom jeg ikke har fået merit for min udveksling og jo ikke har afleveret mit speciale endnu, har jeg ikke gået til eksamen og/eller fået point siden sommeren 2007. Så jo, teknisk set er jeg over et år bagud. Men altså, måske kunne de lige tjekke op på sådan nogle ting; jeg er jo pt tilmeldt eksamen med mit speciale. Lidt fjollet.

At blive sparket til, mens man ligger ned...

Nå, men efter en helvedes-uge, hvor min computer døde, alle mine biblioteksbøger skulle afleveres og jeg havde et 20-timers migræne-anfald var jeg så til møde hos min vejleder, små tre uger før aflevering. Jeg havde meget brug for, at hun sagde, at det overordnet så godt ud og derefter kom med forslag til, hvad jeg kunne gøre bedre. Det gjorde hun selvfølgelig ikke (begynder at tvivle på, at kvinden er i stand til at uddele ros). I stedet fik jeg følgende ting at vide:

- der er ingen fremdrift i min struktur
- jeg bruger ikke mine citater godt nok
- jeg mangler fodnoter
- jeg er for overfladisk i min analyse; de ting, jeg siger, kan ses ved bare at læse bogen
- og så bør jeg desuden sætte mig ind i børnelitteratur-kritik og inkooperere det i opgaven

Jeg behøver vel ikke sige, at ikke var en særlig fed oplevelse så sent i forløbet. Og jeg har utrolig svært ved at se, hvordan jeg skal nå at sætte mig ind i børnelitteratur, når det jeg allerede har skrevet åbenbart skal rettes meget grundigt. Jep, hvis jeg ikke var stresset før...

Presents, presents!!

Ja, så har det jo lige været min fødselsdag, hvilket vist ikke er gået nogens næse forbi. Jeg har været super-glad for at få samlet familie og venner, og selvom det jo ikke er det, der handler om, så har jeg også fået nogle helt vildt gode gaver i år, som jeg lige syntes, jeg ville vise frem:

Jeg havde jo ønsket mig Erlend Loe-bøger, hvilket jeg fik både af Karina og Mette&Marie (glæder mig til at læse dem, når jeg lige har fået det der speciale af vejen!). Og så var der McLeod's daughters fra Michael og tre dvd'er fra Pia:


























På sportssiden fik jeg spinning-sko af det meste af familien, hvilket jeg synes var super-fedt. Desværre passede de ikke, så jeg var nede og bytte dem og fik nogle fine sorte nogle i stedet! Glæder mig meget til at prøve dem af - de er samme mærke som spinning-trænernes; jeg regner med det er et godt tegn:) Af Hanne fik jeg en fin lyserød (surprise;)) top, som det viste sig bare skulle byttes til en lidt større, i noget rigtig rart stof. Så nu er jeg bare trænings-klar, bortset fra mit åndssvage knæ selvfølgelig...
















Så er der selvfølgelig mine fantastiske lysestager, som min far selv har lavet - de er simpelthen så flotte og passer perfekt i min vindueskarm ved siden af...


skildpadden, som jeg har fået af Lene. Jeg havde ønsket mig den meget specifikt, for den er simpelthen så fin. Sådan ser den ud i dagslys -


- og sådan ser den ud om aftenen med lys i. Er den ikke fantastisk?


Udover det fik jeg også to usb-stick og en Somersby cider - cideren er desværre væk (der var noget med en fødselsdagsfest) og usb-pinde er lidt svære at tage billeder af:) Men er ret begejstret for mine gaver - god indsats, folkens ;)

Tidsplanen der kollapsede

Så blev det mandag igen og da jeg ikke kunne komme ind på min speciale-plads, hvor alle mine bøger ligger, i går, er det tre dage siden, jeg har lavet noget udover at læse lidt Harry Potter and the Deathly Hallows. Derfor gjorde det ikke panikken mindre i dag, da jeg opdagede, at jeg var omkring 10 arbejsdage eller 16 1/2 side efter min tidsplan. Godt nok har jeg lavet den plan efter at jeg skulle være færdig med at skrive 14 dage før tid, men synes nu ikke at fire dage er helt nok til at rette opgaven ordentligt igennem. Så denne uge kommer virkelig til at trække tænder ud, hvis jeg skal hente ind på bare noget af de forsømte - heldigvis har jeg fri de næste to weekender og af uvisse årsager arbejder jeg bedst lørdag-søndag.

Glæder mig helt vildt til december...

Panikken spreder sig

Så er der præcis 7 uger til jeg skal aflevere specialet og panikken har total sat ind den her uge. Jeg er i skrivende stund (ha ha!) oppe på 13 sider, hvilket ikke synes af så meget, når jeg skal skrive mindst 60, men da jeg har produceret dem på 8-9 dage holder jeg faktisk et okay tempo. Jeg synes ikke, det er udpræget godt, det jeg skriver, men pt er jeg meget fokuseret på at få noget ned på papiret og så må jeg så til sidst rette til som tiden tillader det.

Men puha, jeg synes, jeg begynder at få hjertebanken...

Køkken-kaos

Nok roder vi nogle gange lige rigeligt i kollegie-køkkenet, men i fredags var vi udsat for direkte hærværk, da nogle sneg sig ind i vores køkken midt om natten og svinede det til. De havde tagte æg og bacon med, brændt det på, smidt med forklæder og viskestykker og smidt æg på gulv og vinduer. Det så sådan her ud:




Hvor langt ude er det?

Milepæl

Nok har jeg allerede skrevet det på slankebloggen, men milepæle skal jo markeres, så den kommer også herind og vender: Min vægt sagde i sag 73,3, hvilket vil sige at jeg nu er 10kg (eller faktisk 10,1kg) lettere end jeg var, da jeg kom hjem fra Australien!

Det er bare super, men lige så godt er det faktisk, at jeg kan mærke, at min krop er meget mere sund og at jeg faktisk godt kan lide at tage til træning - det er stort for motionssky mig!

Og så skal jeg ud og købe nye bukser!

Hvor meget koster et speciale?

Så er der ca 9 uger til specialet skal afleveres og panikken breder sig langsomt. Jeg har fastsat 1.oktober som dagen, hvor jeg begynder at skrive og det er jo - suk - i overmorgen. Jeg føler mig ikke specielt godt forberedt (mangler stadig at læse de to sidste Harry Potter-bøger), så planen om at holde op med at læse, når jeg begyndte at skrive, kommer nok ikke til at holde.

Jeg var oppe og snakke med min vejleder i torsdags som - rigtigt nok -mener at jeg skal til at skrive. Derudover er hun desperat efter, at jeg skal have et bestemt koncept, en bestemt teori ind over, f.eks. stereotyping eller characterization. Det har jeg store problemer med, men det må være noget, jeg arbejder videre på, mens jeg skriver.

Er der nogen, der ved, hvor man kan købe sådan et speciale?

Super Sporty

Mjah, super sporty bliver jeg nok aldrig. Men jeg tror måske, at jeg for tiden er i den bedste form, jeg nogensinde har været i. Jeg går til spinning, Mave-Balle-Lår og løber i skoven, og jeg har tabt 4kg siden jeg for alvor begyndte at gøre noget ved motionen og 9kg siden jeg kom tilbage fra Australien, og det er bare super-lækkert.

Fra i morgen begynder jeg så også at lægge kontingent i et fitness center og så er der jo mulighed for at klemme noget mere spinning eller måske en ny form for træning ind, da jeg jo aldrig har været vild med at løbe. Jeg løb ellers Marselisløbet på 47:02 (6:18 hurtigerre end sidst!) og løb den ande dag Gul Rute i Risskov (4,7km) på 31:56, så min løbeform er også bedre end den nogensinde har været. Men jeg løbe kun for at holde det ved lige i øjeblikket og derfor kan jeg godt nøjes med en gang om ugen, hvis jeg har muligheden for at erstatte det med noget andet - jeg sigter efter at motionere 5 dage om ugen.

Så ja, jeg går meget op i motionen for tiden, men det er også fordi, at det er en af de ting, jeg selv kan kontrollere 100% (men bare rolig, jeg er på ingen måde anoretiker 'in the making'...)

Genoplivning og oprydning

Inspireret af at Thomas' blog har fået nyt liv, tænkte jeg, det måske var på tide at komme i gang med denne blog igen og i den forbindelse måske overbevise mig selv om, at jeg faktisk HAR et liv!

I den forbindelse har jeg ryddet op i blog-roll og titel: Da Mads nu ikke har snakket til mig i noget der ligner 7mdr (stadig uden at informere mig om, at vi ikke er på talefod) - og jeg desuden kender ham godt nok til at vide, at der godt kan gå år, før han "bliver god igen" - har jeg nu taget konsekvensen og han er derfor røget af links, MSN og Facebook. Også blog-titelen (som nok bliver ændret igen på et tidspuntk) er røget sig en tur, da "mul" hænger uløseligt sammen med Mads.

Jeg håber selvfølgelig, at han ikke er ude af mit liv for altid, men pt - og alle der ved lidt om, hvordan mit år har været kan nok se det - har jeg meget brug for rene linier, og har derfor ikke brug for konstant at blive mindet om personer, der intet godt gør for at jeg får det bedre.

Og i den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for, at folk følger en af de ting, der fungerer for mig - mig og Pias fortsatte kamp mod vægten på Vi er, hvad vi spiser ...en kamp, det endelig ser ud til, vi er ved at vinde:)

Grand Prix-finale-klar!

Min store helt i dag er denne fyr:Simon Mathew gav selv lækre Paolo (som skal føde mine børn) baghjul i går aftes i semi-finalen, så vi er klar til galla-kjoler, champagne og forhåbentlig point til Danmark i finalen på lørdag. Det bliver fantastisk:D

Så er det vist nok med de mænd...

Ja, det her bliver et 'verden er så hård og uretfærdig'-indlæg!

Jeg har jo kastet mig ud på single-markedet igen, i første omgang blot ud af ren kedsomhed, men er nok undervejs begyndt at være lidt mere seriøs omkring det. Har været ret uheldig fra starten af, men har taget det knap så tungt, da det var fyre, jeg ikke havde set nogen fremtid med.

Men så mødte jeg en fyr for nylig, som jeg rigtig godt kan lide og som jeg umiddelbart godt kunne få fat i. Siden har der så været en del forvirring, og det viser sig så til sidst, at han gerne vil være venner med mig. Og det er her min forvirring er total. Vi kender hinanden i forvejen, så der må fra begge sider fra starten have været en idé om, at vi kom godt ud af det med hinanden, og det gør vi stadigvæk. Der må jo tydeligvis også være en gensidig tiltrækkelse. Og han siger, at han synes, jeg er sød og sjov at være i selskab med.

Og så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man ikke giver det en chance, for jeg kan helt ærligt sige, at det er første gang i flere år, at jeg har mødt en, jeg havde en så umiddelbar god følelse omkring.

Og hvis det ikke er nok at være sød, sjov og tiltrækkende for at man er værd i det mindste at tage en enkelt date med, hvad søren er det så mænd vil have? Jeg forstå det ikke - jeg kan jo ikke være andet end mig selv, men det er ligesom om, det ikke er nok...

Fra de røde til de blå

Nej, jeg har ikke skiftet politisk standpunkt, men jeg har til gengæld fået et nyt studiejob - i Silvan. Og som min nye arbejdsgivere påpegede, så er Bauhaus 'de røde' og Silvan er 'de blå'. Jeg skal sidde ved kassen, hvilket faktisk er første gang, jeg gør det. Til gengæld har kassen også ansvaret for planterne, så ja, jeg har ikke vandet min sidste røvfuld planter:)

Ah, flere penge i kassen. Det bliver skønt!

Ingen panik!

Nej nej, specialet lever stadig. Og eftersom min vejleder ikke virker specielt panisk over, at jeg ikke har skrevet noget endnu, så er jeg da heller ikke (gisp!). Men jeg var til møde med hende i sidste uge, og hun synes ikke, at jeg dykker nok ned i teksten. Derfor skal jeg næste gang komme med en thesis statement, hvor der står HVAD jeg gerne vil vise (de sagde hun mange gange). Puha, hvor jeg stadig synes, det er et uoverskueligt projekt (og to af mine kontor-venner er næsten færdige:-/)...og med fire måneder igen.

Nå, men I skal ikke snydes for et billede af min speciale-plads - har vinduespladsen:)

Forelsket

Ja, så jeg officielt forelsket - i Dublin. Sidste uge var jeg på en fem-dages tur med Sophie og Marie til Irlands hovedstad, og det var lidt af en succes. Sådan her spændte ugen af:

Onsdag: Lidt hektisk, da vi skulle med toget, men ellers gik alt efter planen. Bussen i lufthavnen i Dublin var også nem at finde, og buschafføren var utrolig flink (det skulle vise sig at være kendetegnende for irerne!). Vores hostel lå lige ud til floden Liffey, som løber ind gennem midten af byen. Om aftenen mødtes vi med min veninde Britta, som nu har boet i Dublin i 1 1/2 år og spiste indisk samt fik et par øl på en pub i Dublins fest-kvarter, Temple Bar.

Torsdag: Så startede vores sightseeing. Vi startede med at se Christ Church, som i mange år var den vigtigste kirke i Dublin (de har sindssygt mange kirker i Dublin) og desuden er grundlagt af vikinger (ligesom resten af Irland åbenbart!). Derefter var vi på rundtur i Dublin Castle, hvilket også var rigtig spændende - og selvfølgelig også et utrolig flot sted.

Så tog vi ellers ud at shoppe, og gik den obligatoriske kaffe i vores elskede Starbucks:) Jeg fik laaangt om længe købt et par sko, som oven i købet var sat ned! Om aftenen spiste vi på Hard Rock Café og var inde og se 'Lars and the real girl', som var en ret underholdende film - kan klart anbefales!

Fredag: Dagen startede med lidt mere sightseeing, denne gang gik turen til Kilmahnon Jail, hvor mange af lederne fra de irske friheds-kampe både har siddet fængslet og blevet henrettet. Rundturen var ret dramatisk anlagt med en masse blodige historier, men ret underholdende. Efter fængslet så vi Trinity College og Book of Kells, som er nogle meget gamle, håndskrevne og smukt dekorerede udgaver af de fire testamenter. Mere spændende var dog biblioteket ovenpå, hvor de på et tidspunkt havde været nødt til at hæve loftet for at få plads til alle de gamle, indbundne bøger.

Efter lidt mere shopping endte vi på en pub for at spise og inden vi så os om, var den blevet til en natklub, så vi endte med at drikke lidt mere end et par øl. Det var utrolig hyggeligt, og vi fik snakket med både tyskere, hollændere og irere - de irske fyre er utrolig flinke, omend meget fulde (ja, sådan generelt:-D). Lørdag: Ja, det var godt nok en lille smule hårdt at komme op lørdag, hvor Britta hentede os til en tur ud af byen, til Wicklow Mountains, men i det mindste var kun én af os hårdt ramt af tømmermænd (og det var faktisk ikke mig!). Der var rigtig flot derude i bjergene, og vi var også oppe og spise på Irlands højest beliggende pub, Johnny Fox's, hvor Joachim og Alex også har spist:-)

Om aftenen var vi først hjemme og spille helt vildt meget UNO hjemme hos Britta, hvorefter vi var på O'Shay's for ligesom at få den ægte 'Irish experience'. Så Sophie fik en Guiness og der var irsk folkemusic - det avr super-hyggeligt. Igen blev det rimelig sent, da vi faldt i snak med en gruppe engelske gutter og deres fædre (!), men det gør jo ikke noget, når man bare skal hjem næste dag!Søndag: Ja, det var så det. Søndag kørte Britta os i lufthavnen, og vi nåede lige at få en ægte irsk morgenmad, før vi skyndte os på flyet.

Fantastisk tur og er lidt lun på at flytte til Dublin nu...

P.S. Og hvis man har lyst til at se flere billeder, så trykker man bare her.

Mænd er nogle egoistiske røvhuller

...ja, jeg har været en bitter kvinde, siden første gang, jeg kyssede en fyr:-)

Nej, helt seriøst (og knap så aggressivt, men skulle jo lige have jeres opmærksomhed!), så har jeg spekuleret meget over, hvorfor det er så pokkers svært for så mange hankønsvæsener at opføre sig anstændigt overfor os kvinder. Og så gik det op for mig, at det er fordi, at rigtig mange mænd lever i den totale overbevisning, at de er verdens absolutte midtpunkt. Så længe han er glad, hans behov er opfyldt og han får sin vilje, så kan hun umuligt være utilfreds. Og hvis hun er, kan det ikke være hans problem.

Og nå ja, så er det jo i orden at være et røvhul, når man er stresset...

Og jeg synes ikke, jeg kræver meget: at han lige ser ud over sin egen næsetip, at han snakker ordentligt til mig og at han er ærlig - og gider at tage sig tiden til at være det.

Kære mænd. I må hjertens gerne føle jer uretfærdigt svinet til. Og jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er jer allesammen, der er på den måde. Men som flere af jer sikkert også er klar over, så har jeg utrolig mange eksempler på ovenstående teori, så jeg tillader mig alligevel at læne mig kraftigt op ad den, indtil jeg møder et eksempel på det modsatte. Og han skal da være velkommen...:-D

Desperation?

Hva.....er man desperat, når man begynder at finde Jonathan Spang og Jan Gintberg vildt tiltrækkende?Det virker desuden til, at man skulle blive stand-up'er, da det ser ud til, at der er en masse fyre at møde indenfor det fag - ham Dan Andersen er f.eks. også ret sød at se på...

"Stop så det sms-gækkeri"

Jeg læste en klumme af Sanne Søndergaard (stand up-komiker) i Urban i dag, som handlede om de tre prikker, som mænd altid afslutter deres sms'er med:

- "Det kan vi måske finde ud af..."
- "Måske engang i næste uge..."
- "Du virker super-sød..."

For hvad er det lige de tre prikker betyder og hvad skal de til for? For som hun sagde:

"Samtlige mobilindehavende kvinder i dette land har siddet omgivet af veninder og forsøgt at afkode prik, prik, prik. Og kvinder har i forvejen travlt nok med at fortolke alt, hvad mænd gør og siger. Der er absolut ingen grund til at opfinde nye tortur-metoder."

So true, so true. Og mænd synes, VI er besværlige at have med at gøre...

Indflytterfest

Forrige fredag så jeg stort på mit manglende møblement og holdt indflytterfest. Der er ikke så meget at sige; det var en rigtig sjovt fest, som vist bedst kan beskrives i billeder - før festen startede, så mit værelse sådan her ud:
EFTER festen så det sådan her ud (bemærk cirklen, det er et smadret glas på gulvet...):
Efter at have kigge billeder fra aftenen igennem, har jeg konkluderet at aftenens store synder nok var disse shots:
Længe leve Galliano:-)

Man må altså ikke sparke til én, der ligger ned

Jeg har haft en rigtig træls uge, sådan ud over alle grænser.

Det startede sådan okay mandag, hvor jeg tog på uni og læste og så synes jeg ligesom, jeg havde udrettet hvad jeg skulle med den dag. Men så startede jeg tilløbet til at finde ud af, hvad der er sket med mit eksamensbevis fra UOW (som jeg jo skal bruge for at få udleveret de penge, jeg skal købe møbler for, hvis det skulle være gået nogen forbi) ved at skrive en mail til Study Abroad på universitetet i Australien, da det tydeligvis ingen effekt har at skrive til min egen afdeling herhjemme. Og fik desuden svar på en jobansøgning, jeg havde sendt, at fristen desværre var d.6. februar, selvom der stod d.15. på dne jobannonce, jeg havde læst...

Tirsdag sov jeg fra mit vækkeur, så jeg kom først på uni kl 11, og henover de næste 5 timer udviklede jeg en ret tung følelse i hovedet. Jeg gik hjem og tog mig en tre timers 'lur', og vågnede til migræne. Så jeg sov bare videre, stod op kl 23, gik i seng kl 2. Fra UOW havde de skrevet, at det ville være nemmest, hvis de vidste, hvem der havde sendt mig mailen om, at mit bevis var blevet afsendt, og da jeg fik den mail fra Ann (min udvekslings-koordinator), måtte jeg jo skrive til hende...

Onsdag gik jeg på uni med en migræne der stadig, trods adskillige piller, lurede. Jeg gik da også hjem tre timer senere i håbet om at sove den væk før spinning. Det lykkedes ikke og jeg brugte endnu en aften på at sove. Jeg havde desuden fået beskeder fra både Luke, som ville fortælle at nu var han tilbage i vores gamle unit, og Steve, som ville fortælle, at han havde pakket bilen, hvor længe det ville tage ham at køre tilbage til UOW osv. Ikke specielt fremmende for min intention om totalt at ignorere deres forestående O-Week.

Torsdag gik jeg endnu engang på uni med en slumrende migræne, som heldigvis ikke blev værre i løbet af dagen. Da jeg kom hjem - endnu engang i håbet om at sove den væk før MBL - ringede jeg om et job, jeg havde set hængt op på kollegiet, som jeg vidste ikke havde hængt der, da jeg tog hjemmefra. Men 5 timer er åbenbart ikke hurtigt nok, og jobbet var taget. Og selvom det var en lillebitte ting, der ikke normalt ville slå mig ud, så var det ligesom dråben for mig, og jeg valgte at tage mig en mindre grædetur, som nok mest handlede om Australien, men som jeg lige denne uge, synes var fuldt berettiget. Det kan nok ikke overraske, at det kun gjorde migrænen værre, så efter at have skrevet til UOW igen (da jeg blev træt af at vente på svar fra Ann), slæbte jeg mig i ALTA efter mad og gik i seng kl 9 med en migræne-pille (27.gang er lykkens gang).

Og så skete der det, at jeg vågnede kl 7:15, frisk og udhvilet efter 10 timers søvn(!), og total klar i hovedet, hvilket jo var skønt i sig selv. Men så vågnede jeg desuden til en e-mail fra UOW, hvor de sagde, at mit eksamensbevis havde været 'withheld', men det havde de nu fjernet, så det bliver sendt til mig hurtigst muligt. Og selvom jeg egentlig er temmelig rasende, fordi jeg havde skrevet til Ann om det 'withheld', som også stod i den e-mail, hun havde fået fra dem, og hun ikke havde gidet undersøge det nærmere, så er det stadig en god nyhed, og den første succes-oplevelse, jeg har haft denne uge. Så man kan kun håbe, at resten af ugen spænder lidt bedre af...

Nu med kontor!

Så begynder hele speciale-tingen at virke lidt mere som en realitet. Jeg har fået kommentarer på min thesis outline og på fredag skal jeg til mit første møde med min vejleder. Og i dag fik jeg nøglen til det kontot, jeg deler med seks andre mennesker (og så fik jeg oven i købet vinduespladsen:-))

Så ja, nu begynder der faktisk at ske noget, og det næste skridt er at få en hverdag op at køre. Det bliver spændende.

Så skal jeg til det...

...det frygtede speciale!

Da jeg generelt fungerer bedst, når jeg fortrænger ting i mit liv, som måske ikke er videre behagelige, er det også i 4 1/2 år lykkedes mig at lade som om, at jeg ikke skulle skrive de der pokkers speciale. Men det viser sig så (surprise, surprise), at det skal jeg altså. Og selvfølgelig skal I have lov til at følge udviklingen!

Hvis det skulle være gået hen over hovedet på folk, så læser jeg engelsk med dansk som sidefag, hvilket vil sige, at jeg skal skrive specialet i et engelsk emne, men gerne med relation til mit sidefag. Om man skriver på engelsk eller dansk må man selv bestemme (hvilket gælder for alle engelsk-studerende, uanset sidefag). Jeg har tænkt mig at skrive på engelsk, eftersom det virker mest logisk, og min umiddelbare tanke er, at jeg skal skrive om apokalyptiske træk i børnelitteratur, såsom 'Harry Potter', 'Narnia' og 'The Golden Compass'.

Indtil videre er der ikke sket så meget, udover at jeg troede, jeg havde en vejleder, som så gjorde mig opmærksom på, at hun intet vidste om mit emne. Så nu har jeg en ny vejleder, som intet ved om apokalyptisk litteratur, men har arbejdet med børnelitteratur. Og min første opgave er, at jeg om en uge skal sende hende 2-3 sider om, hvad det mere præcist er, jeg godt kunne tænke mig at komme ind på og hvilke dele af bøgerne - lidt ærgeligt, at jeg faktisk aldrig har læst 'The Golden Compass'...

Vi er jo stadigvæk, hvad vi spiser

Jeg vil egentlig bare gerne gøre opmærksom på at efter pauser, som både har været foranlediget af skader og dovenskab, så er Pia og jeg klar igen på vores slankeblog 'Vi er, hvad vi spiser'. Linket står også i højre side af denne blog, så slå endelig et smut forbi og følg med i vores kamp mod kiloene!

Flytning igen igen

Så er jeg flyttet ind på Parkkollegiet i Århus, og det var sådan cirka verdens hurtigste flytning, da min møbel-beholdning består af en seng, to cd-reoler og fem stole! Til gengæld kan mine flyttekasser og mit generelle 'lort' forvandle det her:...til det her:
Efter en lang kamp lørdag havde jeg da fået samlet tingene en lille smule, så nu har jeg da noget, der ligner gulvplads (selvom jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge det til!):
Åh ja, hvad kan det ikke blive til, når jeg først får nogle møbler! IKEA, here I come!

P.S. Indflytterfest i februar!

Det er så yndigt

Så blev Thomas og Ann gift, og det var selvfølgelig et super-dejligt bryllup (det er svært ikke at blive helt fjollet glad ved et bryllup!). Ceremonien var rigtig fin - de havde valgt nogle rigtig gode salmer, og præsten holdt en ret god tale, synes jeg personligt.

Der blev da også til til en lille foto-session inde i kirken efter vielsen , hvorefter der blev smidt med ris (for mit vedkommende lige i smasken på Thomas, hvilket altså ikke var meningen!) og poppet champagne, hvorefter vi kørte ud til højskolen, hvor der skulle være fest.

Og fest blev der. Selve middagen varede i næsten 7 timer, da der var mange, som gerne ville vise, hvor meget de holder af brudeparret, og det kan man jo ikke klandre dem for (selvom jeg nu var ret glad for, at jeg ikke var indehaver af jobbet som toastmaster!).

Både min mor og min far holdt tale. Efter min mors tale sang gæsterne 'Lille Sommerfugl', som er Thomas og Anns sang, så de rejste sig fra bordet og dansede til:


Simon og jeg spillede Saybias 'I surrender', hvilket faktisk gik vældig godt, bortset fra, at vi var nødt til at starte tre gange, da jeg ikke lige var helt obs de første to gange:-)Efter maden blev der selvfølgelig danset brudevals, selvom det måske ikke lige var det perfekte eksempel på en vals, så var det meget yndigt:

Og så blev der klippet sokker, hvilket var knap så yndigt:


Og derefter var der bar og musik med bandet 'Flottenheimers', så det udviklede sig til en mindre fest - her ses jeg ved 1-tiden med brudeparret, som ikke ser helt så pæne og ædru ud længere:

Tillykke:-)