8. januar 2008

Det er så yndigt

Så blev Thomas og Ann gift, og det var selvfølgelig et super-dejligt bryllup (det er svært ikke at blive helt fjollet glad ved et bryllup!). Ceremonien var rigtig fin - de havde valgt nogle rigtig gode salmer, og præsten holdt en ret god tale, synes jeg personligt.

Der blev da også til til en lille foto-session inde i kirken efter vielsen , hvorefter der blev smidt med ris (for mit vedkommende lige i smasken på Thomas, hvilket altså ikke var meningen!) og poppet champagne, hvorefter vi kørte ud til højskolen, hvor der skulle være fest.

Og fest blev der. Selve middagen varede i næsten 7 timer, da der var mange, som gerne ville vise, hvor meget de holder af brudeparret, og det kan man jo ikke klandre dem for (selvom jeg nu var ret glad for, at jeg ikke var indehaver af jobbet som toastmaster!).

Både min mor og min far holdt tale. Efter min mors tale sang gæsterne 'Lille Sommerfugl', som er Thomas og Anns sang, så de rejste sig fra bordet og dansede til:


Simon og jeg spillede Saybias 'I surrender', hvilket faktisk gik vældig godt, bortset fra, at vi var nødt til at starte tre gange, da jeg ikke lige var helt obs de første to gange:-)Efter maden blev der selvfølgelig danset brudevals, selvom det måske ikke lige var det perfekte eksempel på en vals, så var det meget yndigt:

Og så blev der klippet sokker, hvilket var knap så yndigt:


Og derefter var der bar og musik med bandet 'Flottenheimers', så det udviklede sig til en mindre fest - her ses jeg ved 1-tiden med brudeparret, som ikke ser helt så pæne og ædru ud længere:

Tillykke:-)

Ingen kommentarer: