At blive sparket til, mens man ligger ned...

Nå, men efter en helvedes-uge, hvor min computer døde, alle mine biblioteksbøger skulle afleveres og jeg havde et 20-timers migræne-anfald var jeg så til møde hos min vejleder, små tre uger før aflevering. Jeg havde meget brug for, at hun sagde, at det overordnet så godt ud og derefter kom med forslag til, hvad jeg kunne gøre bedre. Det gjorde hun selvfølgelig ikke (begynder at tvivle på, at kvinden er i stand til at uddele ros). I stedet fik jeg følgende ting at vide:

- der er ingen fremdrift i min struktur
- jeg bruger ikke mine citater godt nok
- jeg mangler fodnoter
- jeg er for overfladisk i min analyse; de ting, jeg siger, kan ses ved bare at læse bogen
- og så bør jeg desuden sætte mig ind i børnelitteratur-kritik og inkooperere det i opgaven

Jeg behøver vel ikke sige, at ikke var en særlig fed oplevelse så sent i forløbet. Og jeg har utrolig svært ved at se, hvordan jeg skal nå at sætte mig ind i børnelitteratur, når det jeg allerede har skrevet åbenbart skal rettes meget grundigt. Jep, hvis jeg ikke var stresset før...