Lorte-cyklus!

*WARNING*
The following contains harsh language and details of the female body and its fluids.
*WARNING*


Jeg hader min fucking krop! Fra jeg var 13 til jeg var 23 fik jeg lov til én gang hver eneste måned at have ca 1 uges monster-menustration med dertilhørende kramper, så jeg nogle gange blev helt svimmel.
Så fik jeg jo en kæreste og som en ret naturlig følge af det begyndte jeg at tage p-piller, og det er jo en helt fantastisk opfindelse: Ingen kramper, mini-mens, præcis overblik over hvornår man kunne forvente et og sidst, men bestemt ikke mindst, ingen uventede babyer!
Så jeg var ret begejstret indtil min læge gjorde mig opmærksom på, at p-pillerne godt kunne være grunden til, at jeg nu havde sindssyge migræner - gerne flere gange om ugen, nogle gange i 24 timer med opkast, hovedpine, svimmelhed og lysoverfølsomhed.
Så efter 2 1/2 år med p-piller og én lang kamp mod migræne-anfaldene, tænkte jeg at mine 4 måneder i Australien ville være en oplagt mulighed for at smide p-pillerne og afprøve p-piller=migræneanfald-teorien. Derudover har jeg hørt, at når man har taget p-piller i nogle år tager det gerne éns naturlige cyklus et stykke tid om at komme igang igen, så jeg havde lidt set frem til et par måneder uden menustration.
Men mit biologiske system er åbenbart ikke sådan at holde nede. Lige præcis fire uger fik jeg, så begyndte det igen, og nu kan jeg pludselig huske, hvordan det var. Der var en læge, som engang sagde til mig, at man skal røre sig, hvis man har kramper, for det hjælper. Så jeg kommer lige fra fitness-centeret, hvor jeg løb i 25min og cyklede 20min. Og sekundet, jeg hoppede af den cykel begyndte det at gøre ondt igen.
Så jeg har åbenbart valget mellem migræne-anfald (som jeg ikke har haft nogle af, siden jeg droppede p-pillerne) og kramper. Hvad min krop straffer mig for er jeg ikke helt klar over, men bare rolig mor, børnebørnene virker til at være sikrede; der er max produktion i mig stadigvæk!