Janni - nu ret harm!

Jeg har lige misset en halv forelæsning om Virginia Woolf, fordi jeg brugte tiden på at sidde og være harm.
Indrømmet, det var en lidt forsinket reaktion, fordi det er søndag aftens begivenheder, jeg er harm over, men min hjerne reagerer generelt ikke så hurtigt for tiden.
Som man måske har opdaget efterhånden, så er jeg ret tilfældigt endt i et fem-kløver (?!) her i Kooloobong, bestående af - udover mig - Becky, Tom, Luke (alle englændere) og Evan (australier). De er nogle rigtig søde og underholdende mennesker, og vi har det rigtig sjovt sammen på trods af kultur-og aldersforskelle.
Men i søndags kunne jeg lige pludselig godt mærke, at jeg var i selskab med tre 20-årige fyre. Evan har en eks-kæreste ved navn Liz, som i de tre uger, vi har kendt ham, har prikket til ham, for at de kunne mødes og snakke. Han har kvitteret ved at få Luke til at ringe til hende og foreslå at hun skulle komme med ham hjem. I søndags mødte hun så op, da vi var i byen for at snakke med Evan, hvilket medførte total panik både hos ham og hos Luke, for den her pige er åbenbart total "psycho" og ville ikke gå efter hun havde snakket med (eller vist skældt ud) Evan.
Det er her, at jeg bliver rigtig ham. Forestil jer den stakkels pige, som har prøvet at mødes med den her fyr i flere uger og i mellemtiden har fået fulde opkald fra en fyr, hun overhovedet ikke kender. Da hun endelig mødes med ham er hun helt alene, mens han er omgivet af venner, som tydeligvis har fået at vide på forhånd at hun er total sindssyg. Alligevel vælger hun at blive og "hænge ud", mens Evan stikker af fra hende, hver gang han kan se sit snit til det og endnu en ukendt fyr - Tom - fortæller hende, at hun er da vist en "meget vred kvinde".
Hvor svært er det at gennemskue, hvor dårligt hun havde det, og som den person, som var total ovre forholdet, lige sige "jeg er ked af, du har det på den måde, men måske skulle vi bare holde op med at snakke sammen" - og Luke, som intet ansvar ville tage, kunne bare have sagt " undskyld, jeg ringede til dig; jeg var ret fuld, og det var bare for åndssvagt". Take the high road.
Men nej, det kunne ikke lade sig gøre. Til sidst gik jeg over og spurgte hende, om hun stadig er vild med Evan. Og det er hun selvfølgelig (ellers ville hun da være skredet på det tidspunkt). Jeg sagde, at jeg var ked af at være den, som skulle sige det, men det var nok bedst, at hun tog hjem, for hun gjorde ikke situationen bedre ved at blive. Og så tog hun hjem. Og Tom sagde, at jeg er en dårlig ven, fordi jeg havde fortalt hende, at Luke var der den aften. Jeg går altså ikke ind for at stå bag ens venner, hvis de opfører sig som nogle kæmpe idioter.
Så ja, måske overreagerer jeg, men jeg har selv været i lignende situationer, på begge sider, og jeg synes godt, man kan behandle folk ordentligt. Og så har jeg bare ikke oplevet nogen opføre sig på den måde siden jeg selv var 20, og jeg synes heller ikke, det var i orden dengang.

Det positive er dog, at jeg fik en halv times Woolf-forelæsning til at gå - for helt ærligt, hvor lang tid skal vi bruge på at blive enige om, at kvinden havde det hårdt?