Lunar eclipse

I går var der måneformørkelse i det østlige Australien samt New Zealand. Og eftersom jeg faktisk aldrig har set sådan en måneformørkelse (ja, jeg er udemærket godt klar over, at der var en i Danmark kort før jeg tog afsted), så var jeg helt klar. Så i går havde jeg mit første møde med Wollongong's strand og månen i forklædning som en pandekage med sirup (var hvert fald hvad Luke gerne ville overbevise os andre om!). Selvom det måske ikke var den mest sindsoprivende oplevelse nogensinde, så var jeg begejstret nok ved tanken om at have siddet på en australsk strand og set på måneformørkelsen:-) Og så var det da også superhyggeligt:-D

I dag blev jeg så revet tilbage til virkeligheden, da det gik op for mig, at jeg skal aflevere to essays og et spørgsmål til oplæg næste uge...jeg synes helt ærligt ikke, at der burde være så meget arbejde involveret på 9.semester (fuuuuck!!!), især når jeg faktisk møder op til forelæsninger, hvor de bruger tid på at forklare hvad 3.person-fortæller betyder (var der nogle, der sagde spild af tid?).

På den mere eksotiske side er jeg åbenbart blevet stukket af mit første australske insekt, da min højre ankel er rimelig opmærksomhedssøgende i form af kløe og hævelse. Jeg trøster mig selv med at det i det mindste ikke var en af de der giftige tunnel web spiders, for så havde jeg nok været død nu...

Røv-forkølelse

Kender I det der med at en forkølelse har super-mange stadier? Hver dag er det ubehageligt på en ny måde? Jeg har nu været bedste venner med en ret hals-fokuseret forkølelse siden tirsdag, og i går aftes gik jeg i seng med troen på, at søndag ville være dagen, hvor jeg vågnede op og var helt frisk igen, klar til at tage ned og træne og i det hele taget udrette store ting med min dag. Men nej, søndag bragte bare en ny fase (jeg burde måske have indset, at det ikke ville være helt så rosenrød søndag, da jeg vågnede i nat af et hosteanfald...), så jeg overvejer faktisk helt seriøst IKKE at tage i byen i aften (jeg elsker søndage på The Harp)...samtidig kan jeg jo lige overveje, om noget af problemet måske ligger i, at jeg var i byen både onsdag og fredag med min dejlige forkølelse på slæb...

P.S. Det er kommet mig for øre, at ikke alle mennesker kan finde ud af at læse en advarsel, og derved alligevel kommer til at læse om mine menustrationssmerter. Det er selvfølgelig dybt beklageligt, men lad mig samtidig påpege, at risikoen for at komme til at læse noget, man ikke har lyst til at vide er til stede, hver gang man læser et indlæg på denne blog...

Så kan jeg vist også reparere køleskabe...

Vores køleskab er gået i stykker. Eller det vil faktisk sige, at det fungerer udemærket, men lågen er knækket af (nogen der nogensinde har oplevet det?), så vi har bare prøvet på at lade være med at åbne det de sidste par dage, fordi man skal løfte hele lågen af (og nej, det er ikke helt nemt).
Her til morgen har der så været en reperatør, og jeg ved ikke umiddelbart, hvad han er kommet frem til (sådan går det, når man først står op, når alle andre er kommet i gang med deres dag), men køleskabet er hvert fald blevet tømt. Nu står al vores mad på køkkenbordet med sedler på, der markerer, hvor det stod i køleskabet. Se, det er jo altsammen meget fint, men jeg tror, det er rimelig begrænset, hvor længe min chicken tikka kan holde sig derude. Og jeg er oven i købet heldig at have meget lidt i det køleskab (har været for doven til at købe ind); jeg har rimelig ondt af andre folks mælk, æg osv.
Gad vide, om han kommer tilbage, ham manden? For på den der måde kan jeg vist også reparere køleskabe...

Infernal all the way!

Det her er bare min ultimative ynglingssang for tiden - fuck, den er fed:

Update

Nu hvor jeg faktisk har været down under i 5 uger synes jeg, vi trænger til en generel update - meget generel!

Afstemning:
Jeg vil starte med en hurtig lille opsummering af min første blog-afstemning, som handlede om, hvor tit folk var forbi bloggen. Deltagerantallet i sig selv er ret sigende: 7 mennesker har deltaget, hvilket jo ikke er specielt mange, og af de 7 er der to, som har været forbi bloggen for allerførste gang...det er jo ikke overvældende, men hey, der er i det mindste nogle, der bruger den, og det sølle resultat skal selvfølgelig ikke gå ud over jer, som faktisk bruger bloggen:-) Til gengæld er jeg nu lidt hooked på afstemninger, så der kommer nok en ny på et tidspunkt!

Uni:
Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til undervisningen hernede - jeg svinger meget mellem at føle mig ude på meget dybt vand og at føle at jeg bare kommer fra undervisning på et meget højere niveau. Og i går var jeg vidne til et af de der oplæg, som bare fik mig til at krumme tæer, fordi fyren bare overhovedet ikke havde forstået, hvad analyse på uni er. Næste uge skal jeg lave oplæg om Katherine Mansfield's "The Doll's House", hvilket bliver lidt spændende, da jeg aldrig har læst Mansfield før. Jeg har også en in class-quiz næste uge i min Film Genre class, og her forventes det åbenbart at man sætter sig ned og lærer teorien, forfattere og instruktører udenad, hvilket jeg er lidt stødt over - det er sindssygt længe siden, jeg har lavet noget som helst uden hjælpemidler. Det eneste jeg kan huske lige nu, som er i min study guide er den første eksistentialist - Søren Kierkegaard! Så den næste måned har jeg faktisk mindst en essay og en quiz eller et oplæg hver uge - so much work! Og folk ser helt mærkelige ud i hovedet, når jeg fortæller, at den sidste eksamen i DK tæller 100%...

Vejret:
Efter fem uger i landet oplevede jeg i dag det første ordentlige regnskyl(som kom ca to min efter, jeg havde hentet mit tøj ind fra tørresnoren), og det varede i ca 10 min, så det undrer mig ikke, at de konstant mangler vand hernede. Ellers opfører vejret sig meget ligesom det danske forårsvejr - dvs meget omskifteligt - bare varmere. Jeg har allerede siddet udenfor i cowboy-bukser og top og haft det megavarmt, så jeg forudser mig, der smelter væk og/eller bliver utroligt solskoldet om en måned.

"Kultur":
Ja, et eller andet skule jeg jo kalde det:-) I virkeligheden er det bare en lille liste med australske "særheder" og lignende:

- jeg har fået min første australske burger, hvilket er en cheeseburger med salat, bacon, løg, champignon, rødbede, spejlæg og ananas! Lige en kende for interessant, men det mætter helt vildt!
- ligesom i Sverige sælger de sprutten i seperate butikker hernede, men ikke fordi det er stats-kontrolleret, vist bare for at kunde tjekke alder bedre. Mange studerende drikker "goon", hvilket er billig, billig papvin, gerne blandet op med juice, fordi det smager af helvede til!
- som bilist starter man med et learner's license og opgraderes herefter til et slags begynder-kørekort. Så de første tre år, man har kørekort er der specielle regler, f.eks. må man absolut ingen alkohol have i blodet, man må ikke køre ligeså stærkt som de "voksne bilister" m.m. Umiddelbart synes jeg, det er et ret godt koncept, men jeg ved intet om, om det har nogen effekt.
- tøj er billigere (og sjovere), det er billigere at drikke i byen - en Smirnoff Ice koster omkring 6 dollars, hvilket svarer til ca 25kr. I DK giver man gerne 40-50kr for en alkopop. Udover det er der merre konkurrence mellem barerne, hvilket resulterer i masser af happy hour, gratis drinks, gratis mad (!!) og "toss" - du køber din drink, bartenderen slå to terninger, hvorved du enten kommer til at betale fuld pris, halv pris eller ingenting. Jeg fik 4 gratis drinks på den måde sidste fredag. Meget sjovt, men knap så godt for min lever.

Hjemve:
...er faktisk ikke noget, som jeg har mærket så meget til, og egentlig heller aldrig noget, jeg har gjort mig så meget i (bortset fra de der 6mdr hos Glynnis Joffee!), så de overrasker mig ikke så meget. Jeg har kunnet mærke det lidt her den sidste uge, men det har været en blanding af, at der har været lidt kaos i mit hoved, det faktum at jeg ikke hører særlig meget hjemmefra (hint, hint!) samt min konstante kamp for at få lov til at flashe min nationalitet en gang imellem. Det er utroligt så hårdt, det kan være, både at der aldrig er nogle, der associerer til de samme ting som mig (jeg prøvede på at forklare Dolph for englænderne den anden dag, hvilket var en kæmpe fiasko), og på d et helt basale plan, at jeg konstant skal forklare mit navn, hvor jeg kommer fra og hvilket sprog, jeg snakker. Jeg er blevet spurgt et par gange, hvorfor jeg ikke bare kalder mig selv "Jenny" - FORDI DET IKKE ER MIT NAVN!! Så, ja, giv meget gerne lyd en gang imellem, før jeg smider håndklædet i ringen og begynder at lade som om, jeg er fra Tyskland!!

Nå ja, det blev meget langt, men så er jeg vist også dækket ind. Alt i alt har jeg det godt og kan slet ikke forstå, at der allerede er gået over 1 måned. Og forresten, hvis man skulle få lyst til at sms'e, så husk at bruge det australske nummer (0061 405 311 522), da jeg i en kæmpe brandert fik smidt mit simkort væk (sammen med 50-60 dollars - godt gået, Janni!).

See ya's.

Lorte-cyklus!

*WARNING*
The following contains harsh language and details of the female body and its fluids.
*WARNING*


Jeg hader min fucking krop! Fra jeg var 13 til jeg var 23 fik jeg lov til én gang hver eneste måned at have ca 1 uges monster-menustration med dertilhørende kramper, så jeg nogle gange blev helt svimmel.
Så fik jeg jo en kæreste og som en ret naturlig følge af det begyndte jeg at tage p-piller, og det er jo en helt fantastisk opfindelse: Ingen kramper, mini-mens, præcis overblik over hvornår man kunne forvente et og sidst, men bestemt ikke mindst, ingen uventede babyer!
Så jeg var ret begejstret indtil min læge gjorde mig opmærksom på, at p-pillerne godt kunne være grunden til, at jeg nu havde sindssyge migræner - gerne flere gange om ugen, nogle gange i 24 timer med opkast, hovedpine, svimmelhed og lysoverfølsomhed.
Så efter 2 1/2 år med p-piller og én lang kamp mod migræne-anfaldene, tænkte jeg at mine 4 måneder i Australien ville være en oplagt mulighed for at smide p-pillerne og afprøve p-piller=migræneanfald-teorien. Derudover har jeg hørt, at når man har taget p-piller i nogle år tager det gerne éns naturlige cyklus et stykke tid om at komme igang igen, så jeg havde lidt set frem til et par måneder uden menustration.
Men mit biologiske system er åbenbart ikke sådan at holde nede. Lige præcis fire uger fik jeg, så begyndte det igen, og nu kan jeg pludselig huske, hvordan det var. Der var en læge, som engang sagde til mig, at man skal røre sig, hvis man har kramper, for det hjælper. Så jeg kommer lige fra fitness-centeret, hvor jeg løb i 25min og cyklede 20min. Og sekundet, jeg hoppede af den cykel begyndte det at gøre ondt igen.
Så jeg har åbenbart valget mellem migræne-anfald (som jeg ikke har haft nogle af, siden jeg droppede p-pillerne) og kramper. Hvad min krop straffer mig for er jeg ikke helt klar over, men bare rolig mor, børnebørnene virker til at være sikrede; der er max produktion i mig stadigvæk!

Hejsa Norge!

Jeg var til "toss" i går på The North Gong (ja, de lever i et lilleput-univers hernede!), og mødte i den anledning Kirsty's norske ven Ola fra Campus East. Det var super-mærkeligt at snakke sit eget sprog igen, men også super-rart - efter en måned omgivet af mennesker, som man skal forklare alt, ALT - helt ned til mit navn - for folk, var de utrolig skønt at snakke med én, som både vidste, hvor Århus og Kolding lå, og som faktisk kendte til Danmark og havde både dansk familie og venner.
En sjov ting, han fortalte mig, var, at hans onkel og tante ejer det nordligste hus i Danmark, 2km fra Grenen. Dog kun indtil det viste sig, at "Dr. Jensens hus" lå mere nordligt, men vi snakker meter - alligevel gjorde det at onkelens hus koster omkring 2millioner, mens den gode doktors hus kostede omkring de 30millioner!
Tænk sig, at man skal betale så meget for at bo i Nordjylland...

Error!

Hvis der faktisk er nogle, som har prøvet at klikke på "Vi er hvad vi spiser"-linket, så har de nok opdaget, at det ikke virker. Det var en meget lille fejl fra min side, og det skulle gerne virke nu (så kom frisk, kom glad!)!

So freaking old...

Jeg sad og så fjernsyn sammen med Tom og Luke i dag og spottede Gina fra Beverly Hills (I ved, hende den fallerede skøjteløber, som viste sig at være Donnas søster). Og så gik samtalen ellers nogenlunde sådan her:

Mig: Hey, she was in "Beverly Hills"
Tom: What??
Mig: That girl, she was in "Beverly Hills"
Tom: Are you talking about "Beverly Hills Cop"?
Mig: No, "90210". With Brenda and Brandon.
Tom: Is that a Danish show? Or American?
Mig: It's American. It was huge. Have you seriously never watched "Beverly Hills"?
Luke: What? No, never heard of it.
Tom: I think I heard of it...what is it about?

Det var her, det gik op mig, at det er håbløst at diskutere tv-serier fra starten af 90'erne med drenge, der er født i 1987...
To minutter senere gik det op for mig, at det var umuligt for mig at forklare for to englændere, hvorfor jeg bliver ovenud begejstret for at falde over "Ørnen" på australsk tv, for som Tom sagde: "We don't watch every English show that's on!"

Suk, gammel og utrolig fremmed åbenbart.

Afstemning

Det viser sig, at jeg også kan oprette afstemninger på bloggen, så det skal da prøves af! Og i min nysgerrighed efter om folk overhovedet bruger bloggen (havde en samtale den anden dag, som antydede, at det ikke rigtig er det der sker), så er det altså det, den første afstemning handler om.

Og hvis der kun er én, der stemmer, er det jo også et hint..

Janni - nu ret harm!

Jeg har lige misset en halv forelæsning om Virginia Woolf, fordi jeg brugte tiden på at sidde og være harm.
Indrømmet, det var en lidt forsinket reaktion, fordi det er søndag aftens begivenheder, jeg er harm over, men min hjerne reagerer generelt ikke så hurtigt for tiden.
Som man måske har opdaget efterhånden, så er jeg ret tilfældigt endt i et fem-kløver (?!) her i Kooloobong, bestående af - udover mig - Becky, Tom, Luke (alle englændere) og Evan (australier). De er nogle rigtig søde og underholdende mennesker, og vi har det rigtig sjovt sammen på trods af kultur-og aldersforskelle.
Men i søndags kunne jeg lige pludselig godt mærke, at jeg var i selskab med tre 20-årige fyre. Evan har en eks-kæreste ved navn Liz, som i de tre uger, vi har kendt ham, har prikket til ham, for at de kunne mødes og snakke. Han har kvitteret ved at få Luke til at ringe til hende og foreslå at hun skulle komme med ham hjem. I søndags mødte hun så op, da vi var i byen for at snakke med Evan, hvilket medførte total panik både hos ham og hos Luke, for den her pige er åbenbart total "psycho" og ville ikke gå efter hun havde snakket med (eller vist skældt ud) Evan.
Det er her, at jeg bliver rigtig ham. Forestil jer den stakkels pige, som har prøvet at mødes med den her fyr i flere uger og i mellemtiden har fået fulde opkald fra en fyr, hun overhovedet ikke kender. Da hun endelig mødes med ham er hun helt alene, mens han er omgivet af venner, som tydeligvis har fået at vide på forhånd at hun er total sindssyg. Alligevel vælger hun at blive og "hænge ud", mens Evan stikker af fra hende, hver gang han kan se sit snit til det og endnu en ukendt fyr - Tom - fortæller hende, at hun er da vist en "meget vred kvinde".
Hvor svært er det at gennemskue, hvor dårligt hun havde det, og som den person, som var total ovre forholdet, lige sige "jeg er ked af, du har det på den måde, men måske skulle vi bare holde op med at snakke sammen" - og Luke, som intet ansvar ville tage, kunne bare have sagt " undskyld, jeg ringede til dig; jeg var ret fuld, og det var bare for åndssvagt". Take the high road.
Men nej, det kunne ikke lade sig gøre. Til sidst gik jeg over og spurgte hende, om hun stadig er vild med Evan. Og det er hun selvfølgelig (ellers ville hun da være skredet på det tidspunkt). Jeg sagde, at jeg var ked af at være den, som skulle sige det, men det var nok bedst, at hun tog hjem, for hun gjorde ikke situationen bedre ved at blive. Og så tog hun hjem. Og Tom sagde, at jeg er en dårlig ven, fordi jeg havde fortalt hende, at Luke var der den aften. Jeg går altså ikke ind for at stå bag ens venner, hvis de opfører sig som nogle kæmpe idioter.
Så ja, måske overreagerer jeg, men jeg har selv været i lignende situationer, på begge sider, og jeg synes godt, man kan behandle folk ordentligt. Og så har jeg bare ikke oplevet nogen opføre sig på den måde siden jeg selv var 20, og jeg synes heller ikke, det var i orden dengang.

Det positive er dog, at jeg fik en halv times Woolf-forelæsning til at gå - for helt ærligt, hvor lang tid skal vi bruge på at blive enige om, at kvinden havde det hårdt?

Helt imod princip...

...har jeg nu lært at spille poker! Jeg synes ellers poker er et pop-spil, og jeg er så træt af, at det er det eneste, folk kan finde ud af med et spil kort efterhånden. Men i behovet for en ikke-alkohol-relateret aktivitet spillede jeg i går aftes poker med de tre englændere og Evan.
Og det er ikke nær så svært, som jeg troede det var. Faktisk vandt jeg næsten det hele - godt nok gik jeg først fallit et par gange, men det er knap så vigtigt i et større perspektiv.
Next stop - Las Vegas:-D

1 stk rigtig undervisningsuge på fremmed universitet overstået!

Så er jeg officielt i gang med at læse på University of Wollongong. Jeg fik endelig aarangeret mine timer, så det hele passer sammen, hvilket vil sige, at jeg nu følger følgende tre fag:

- Australia Fair: Nation, "Race" & Gender (australsk film og litteratur med fokus på opbygning og opfattelse af den australske identitet).
- 20th Century Women's Literature (tjah, kvindelitteratur fra det 20.århundrede med fokus på kvinden som forfatter, og hvor hårdt det er for os:-))
- Film genre analysis (undervisning i forskellige filmgenrer og analyse af en ny film hver uge)

Jeg har været ret nervøs for niveauet, men indtil videre virker det faktisk ret let i forhold til, hvad jeg er vant til hjemmefra - alting bliver forklaret fra bunden, og undervisningen er meget løs, hvilket er lidt svært for mig at forholde mig til, for hvordan er det meningen, at jeg skal tage notater til en diskussion om den australske udgave af "Bonde søger Brud". Det sagt, så er jeg nærmest også den eneste, som tager notater - dydsmønster!

Det hele har klumpet sig sammen, så jeg har to timer tirsdag, syv timer onsdag og så to mere om fredagen. Men det går nok; to af onsdagstimerne er screening, så det er jo ren afslapning:-) Og så kan jeg jo trygt gå i byen onsdag aften!

Så en udemærket 1. uge (rent akademisk hvert fald; jeg gik desværre lidt i selvsving i min brandert onsdag aften og er nu nødt til at gå i en stor bue uden om unit 11&12 hver dag - suk); nu skal jeg bare have gang i noget seriøs læsning, for jeg er allerede bagefter og har to romaner til næste uge...