10. december 2006

Party, party (skal siges med Apoo-lignende accent!)

Nu var jeg ellers efterhånden gået hen og blevet helt komfortabel i min kærestekedelige-"man-behøver-da-ikke-gå-i-byen-hver-weekend"- tilværelse (har dog kun fået at vide af en enkelt, at jeg er blevet kæreste-kedelig, men mon ikke det har lidt at gøre med den megte lille procent-del af single veninder i min omgangskreds?;-)), men så gik det jo hen og blev julefrokost-sæson...

D. 17. november holdt Mette & jeg 2*25-års-fødselsdag. Temaet (for man kan da ikke holde stor fest uden tema!!) var 80'er-90'er, og jeg havde klippet hul i et par cowboy-bukser i dagens anledning. Jeg havde det super-sjovt, men er også godt klar over, at jeg ikke er en særlig god værtinde, da jeg ikke aner, om alle andre nød festen, og er heller ikke helt klar over, hvornår folk gik hjem :D

Ugen efter, d.25., var der så julefrokost på arbejde. Altid en lidt speciel oplevelse, da jeg synes, det er syret, at se folk man kun kender på kollega-plan, drikke sig fulde og te sig tosset. For det er godt nok helt fjollet som de kan té sig tosset!! Men det er også lidt ærgeligt, at jeg ikke snakker så meget med folk derude, for det gør det lidt svært, når jeg så lige pludselig prøver på at være social :D Endte med at sidde og ryge og snakke bh-størrelser med Klaus fra værktøj - when in doubt, talk about tits!

Weekenden efter var det så d.1.december, og jeg var på job med Sampling Service i Horsens. Og når man nu er i Horsens, kan man jo ikke lade være med at tage en lille bytur med Lene. Jeg skulle med toget hjem om aftenen, men det blev selvfølgelig ikke til noget. Lene og jeg tog på Crazy Daisy og prøvede på at lære de små drenge, hvordan man opfører sig ordentligt overfor en pige (safe to say, at det ikke virkede overhovedet!). Det var en super-sjov aften - og så var det ikke engang mig, som blev flashet af en glatbarberet, kiltbærende bartender:D...

Så kom vi frem til denne uge, og årets anden julefrokost - denne gang hos det sidefags-hold, jeg var tutor for i starten af semesteret. Temaet var denne gang "Morten Korch" - ja, altså, der var så åbenbart kun tema for tutorerne (de havde åbenbart brugt lang tid på at diskutere, hvilket tema, de skulle bilde os ind, det var!). Så vi var kun to udklædte, og alligevel vandt jeg ikke præmien - øv, øv!! Til gengæld fik jeg en vældig interessant sex-snak med Marie - altid sjovt/godt at udveksle lidt erfaringer ;)

På torsdag er der så julefrokost med Kun For Sjov-tøserne, hvilket nok skal blive sjovt - en masse tøse-fnidder! D. 20. er der julefrokost med sidefag, hvilket jo også nærmest er afslutning, da vi skal tilbage på vores respektive hovedfag efter jul. Og så er det vist også ved at være det for i år - tutor-julefrokosten ligger først i februar og Karmakorets julefrokost bliver jeg desværre nødt til at gå glip af, da den ligger d.21. december.

Men jeg vil da lige slutte af med lidt billeder fra min 25 års-fødselsdag - party on ;)

Barbie-Hanne og Ole
Min lillebror+kæreste og mig (i meget godt humør!)
Min med-fest-holder Mette og Emilie i fuldt gear!
...so damn hot on the dancefloor!!
Og så blev det vist sidst på aftenen!!(Daniel&Kasper)










Ingen kommentarer: