Så skal jeg til det...

...det frygtede speciale!

Da jeg generelt fungerer bedst, når jeg fortrænger ting i mit liv, som måske ikke er videre behagelige, er det også i 4 1/2 år lykkedes mig at lade som om, at jeg ikke skulle skrive de der pokkers speciale. Men det viser sig så (surprise, surprise), at det skal jeg altså. Og selvfølgelig skal I have lov til at følge udviklingen!

Hvis det skulle være gået hen over hovedet på folk, så læser jeg engelsk med dansk som sidefag, hvilket vil sige, at jeg skal skrive specialet i et engelsk emne, men gerne med relation til mit sidefag. Om man skriver på engelsk eller dansk må man selv bestemme (hvilket gælder for alle engelsk-studerende, uanset sidefag). Jeg har tænkt mig at skrive på engelsk, eftersom det virker mest logisk, og min umiddelbare tanke er, at jeg skal skrive om apokalyptiske træk i børnelitteratur, såsom 'Harry Potter', 'Narnia' og 'The Golden Compass'.

Indtil videre er der ikke sket så meget, udover at jeg troede, jeg havde en vejleder, som så gjorde mig opmærksom på, at hun intet vidste om mit emne. Så nu har jeg en ny vejleder, som intet ved om apokalyptisk litteratur, men har arbejdet med børnelitteratur. Og min første opgave er, at jeg om en uge skal sende hende 2-3 sider om, hvad det mere præcist er, jeg godt kunne tænke mig at komme ind på og hvilke dele af bøgerne - lidt ærgeligt, at jeg faktisk aldrig har læst 'The Golden Compass'...

Vi er jo stadigvæk, hvad vi spiser

Jeg vil egentlig bare gerne gøre opmærksom på at efter pauser, som både har været foranlediget af skader og dovenskab, så er Pia og jeg klar igen på vores slankeblog 'Vi er, hvad vi spiser'. Linket står også i højre side af denne blog, så slå endelig et smut forbi og følg med i vores kamp mod kiloene!

Flytning igen igen

Så er jeg flyttet ind på Parkkollegiet i Århus, og det var sådan cirka verdens hurtigste flytning, da min møbel-beholdning består af en seng, to cd-reoler og fem stole! Til gengæld kan mine flyttekasser og mit generelle 'lort' forvandle det her:...til det her:
Efter en lang kamp lørdag havde jeg da fået samlet tingene en lille smule, så nu har jeg da noget, der ligner gulvplads (selvom jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge det til!):
Åh ja, hvad kan det ikke blive til, når jeg først får nogle møbler! IKEA, here I come!

P.S. Indflytterfest i februar!

Det er så yndigt

Så blev Thomas og Ann gift, og det var selvfølgelig et super-dejligt bryllup (det er svært ikke at blive helt fjollet glad ved et bryllup!). Ceremonien var rigtig fin - de havde valgt nogle rigtig gode salmer, og præsten holdt en ret god tale, synes jeg personligt.

Der blev da også til til en lille foto-session inde i kirken efter vielsen , hvorefter der blev smidt med ris (for mit vedkommende lige i smasken på Thomas, hvilket altså ikke var meningen!) og poppet champagne, hvorefter vi kørte ud til højskolen, hvor der skulle være fest.

Og fest blev der. Selve middagen varede i næsten 7 timer, da der var mange, som gerne ville vise, hvor meget de holder af brudeparret, og det kan man jo ikke klandre dem for (selvom jeg nu var ret glad for, at jeg ikke var indehaver af jobbet som toastmaster!).

Både min mor og min far holdt tale. Efter min mors tale sang gæsterne 'Lille Sommerfugl', som er Thomas og Anns sang, så de rejste sig fra bordet og dansede til:


Simon og jeg spillede Saybias 'I surrender', hvilket faktisk gik vældig godt, bortset fra, at vi var nødt til at starte tre gange, da jeg ikke lige var helt obs de første to gange:-)Efter maden blev der selvfølgelig danset brudevals, selvom det måske ikke lige var det perfekte eksempel på en vals, så var det meget yndigt:

Og så blev der klippet sokker, hvilket var knap så yndigt:


Og derefter var der bar og musik med bandet 'Flottenheimers', så det udviklede sig til en mindre fest - her ses jeg ved 1-tiden med brudeparret, som ikke ser helt så pæne og ædru ud længere:

Tillykke:-)