Nå, men det eneste, vi gjorde fredag var at finde et hostel, drikke nogle øl, spise verdens billigste måltid mad og gå i byen. Efter megen ufrugtbar søgen i Sydneys gader endte vi til sidst på Jacksons, som var fyldt med midaldrende mænd og unge piger, som troede, at de var pole-dancers. Efter Luke havde haft dance-off, jeg havde diskuteret forhold med Tom (og skældt ham ud) og Evan næsten var kommet op og slås med en pige, som hadede fyre, der troede at "once you've seen one black girl, you've seen them all!", blev Luke ved 4-tiden smidt ud af baren, hvorefter vi ventede en halv time udenfor på Becky, som trods af, at hun på det tidspunkt næsten ikke kunne gå selv, skulle drikke ud...til sidst var jeg nødt til at gå ind og hente hende, og fandt hende i færd med at blive smidt ud fra toilettet! Til sidst nåede vi da hjem og opdagede, at King's Cross, hvor vores hostel lå, om natten forvandler sig til Sydney's "red light district"; ergo det var nu fyldt med stripklubber og prostituerede...sådan går det, når man vil bo billigt:-)
Lørdag hoppede vi på en Sydney Tour Bus, hvilket var rigtig godt. Vi så selvfølgelig Sydney Harbour Bridge og Operahuset, og så var vi på kasino - jeg spillede 1 australsk dollar (ca 4,5kr) op på "the slot machines"; det var spænding på allerhøjeste plan.
Udover det, lærte vi også nogle ting om byen, men for mig var højdepunktet klart at se Operahuset (jeg var dog den eneste, som var klar over, at det var designet af en dansker, hvlket er hvad jeg prøver at forklare i videoen). Om aftenen var vi igen på Jacksons (trods store protester fra min side), der om lørdagen er fyldt med techno-fyre og overvægtige piger!
I dag væltede vi ud af sengen i tide til at tjekke ud og tog til Bondi beach - bare for at se den, da det ikke er helt varmt nok til at bade, selvom der var en del surfere...der var dog heller ikke helt bølger nok til at surfe;)

Sydney - fantastisk by; det er ikke sidste gang, jeg skal afsted :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar