Så er den gal igen...

...jeg kan ikke sove.

Normalt munder det ud i, at jeg skriver til et af de mennesker, jeg kender, som ikke kender alle andre, men i dag skriver jeg bare ud i luften, eller måske til nogle, der sidder og læser det her.

Jeg har haft to meget mærkelige samtaler i dag.

#1 Med Anthony, en fyr, jeg kender fra London. Eller for at være helt præcis, så er det en fyr, som jeg var vildt forelsket i i London, men som gang på gang insisterede på at trampe godt og grundigt på mig, og et år efter jeg var kommet hjem fik jeg den store finale i verdens mest ubehagelige e-mail. Men nu er vi så "venner" igen, og har snakket om en masse af de ting, der skete. Og fordi jeg p.t. ligger inde med en utrolig dejlig kæreste, har jeg mulighed for at være total large - jeg er det ikke altid, fordi han ikke fortjener det, men han lader til at have ændret sig, og det kan jeg rolig tro på, da jeg ikke er i fare for at blive såret af ham længere.
I dag fortalte han mig så, at han skal til Milano med sit arbejde (han bor i Sydafrika), og hvis han fik tid, ville han "lige hoppe på et tog til Danmark" - han ville nok kun kunne blive en enkelt dag!!! Her bliver jeg lidt forvirret. Jeg har ikke set ham i fire år, og da vi boede i London gad han ikke tage turen fra øst til vest London for at se mig, men nu er en togtur fra syd til nord Europa åbenbart "no biggie". Jeg synes, det er lidt mærkeligt, det er jo ikke fordi vi er bedste venenr eller noget - vi snakker bare sammen en gang imellem på Messenger. Er det bare mig, som synes, det er mærkeligt.


#2 Anden samtale var med min gode veninde, som nu åbenbart er blevet forlovet. Eller ikke er. Jeg forstod ikke helt delen, hvor de havde aftalt datoen for bryllyppet, men de ikke var forlovede, fordi han skal fri først. Eller noget. Ikke lige den måde, jeg vil forloves på. Men det der undrede mig var, at hun aldrig har udtalt ønske om at blive gift lige om snart før. Datoen er først om 2 1/2 år, men en aftale er en aftale (hvert fald den her slags aftale), og selvom hun prøver på at få det til at lyde som om, at det er "no biggie", så er en dato altså en dato, og i mine øjne er det altså ikke sådan noget, man gør, on a whim. Er det bare mig, som synes, det er mørkeligt?


Det, der kom ud af alt det her, var selvfølgelig en tankestrøm i mit hoved, som startede med London, og endte med, at jeg ikke forstår, hvornår vi blev så fandens voksne, og man ikke længere kan være mere end én kvinde alene i et rum uden at snakke om bryllup og børn. Nogle frygter de tre V'er, jeg frygter de to B'er. Jeg har ikke travlt, og jeg forstår ikke, hvorfor alle omkring mig har så travlt.