Nå, men jeg var jo ikke så tilfreds med mit 6-tal i litteraturhistorie, så jeg var oppe pg få feedback fra min underviser i dag - det kunne jo være meget rart at vide, hvorfor det var gået så galt.
Og det var så noget af det mest ubehagelige, jeg længe har været ude for! Min underviser er en meget entusiastisk kvinde, og når hun først taler sig varm, går det lidt over gevind. Det er så ikke så rart, når emnet er hård kritik af éns opgave, og jeg skal da være ærlig nok til at indrømme, at hun faktisk fik mig til at græde! Altså, jeg ventede selvfølgelig, til jeg var kommet ud af hendes kontor, men det var ude på det punkt, hvor jeg ikke turde sige noget for gråd i stemmen.
Det er altså ikke fordi jeg er verdens mest ynkelige person, men jeg blev ret frustreret, og det var en ret uvant situation for mig, så jeg kunne ikke helt overskue det.
Men nu tror jeg også, at jeg har indset, at et enkelt 6-tal nok ikke er verdens undergang, og jeg overlever jo nok :) Men det pissede mig sgu lidt af, at hun sagde: "Ja, du er jo nok vant til at blive skuffet over dine karakterer." Undskyld hvad? Døm mig da lige på en enkelt opgave og få mig til at lyde som en idiot. Og så har hun tydeligvis også glemt, at hun gav mig et 10-tal i sommers, og da syntes hun bare, jeg var helt fantastisk...hmmm....
Nå, men on with it, nu er jeg er tilbage på engelsk (hvilket forresten er ret fedt) og i aften skal jeg ud og drikke. Jaaah :D
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar