Ms Yani

Flytte-dag

2010-03-09T22:01:00.002+01:00

Nye tider, nye websites - jeg er flyttet ind på min helt egen hjemmeside, hvor jeg blogger om livet som arbejdsløs. Besøg mig på:

www.jannilangholz.dk

Computer-fattig

2009-01-20T23:23:00.003+01:00

Der er jo noget stille herinde, men det hænger faktisk bare sammen med, at min computer jo døde for nogle måneder siden og jeg stadig ikke har fremskaffet en ny - indtil videre tjekker jeg min mail på uni, men jeg gider ikke rigtig sidde deroppe i længere tid, så derfor sker der ikke så meget andet.

Jeg har ellers lige været i Wien, så jeg håber at få lagt nogle billeder på Facebook i den nærmeste fremtid og måske skrive et lille indlæg.

Ellers går jeg stadig og venter på min karakter og har da i forventningens glæde booket Eforen til kandidatfest d.9.maj - og hvis jeg dumper, holder vi da bare en fest alligevel:)

Lige om snart

2008-11-30T21:00:00.003+01:00

Så er det lige om snart, det sker - jeg afleverer specialet på onsdag! Jeg skrev indledning og konklusion i går og i dag (puha, lang lørdag aften på uni!), og pt er den til anden gennemlæsning hos Hanne. Jeg mangler stadig at rette nogle småting til og skrive et to siders engelsk resumé, men ellers er den faktisk færdig.

Jeg er personlig meget godt tilfreds med den, synes den er blevet udemærket. Desværre er min vejleder - som mange godt er klar over - jo på ingen måder enig, så det bliver jo spændende at se hvilken karakter, det kan blive til.

Men det er jo først om to mdr og på onsdag er der juleferie:) Og en tur til frisøren!

At føle sig misforstået...

2008-11-23T20:56:00.003+01:00

Jeg fik et brev fra universitetet for nogle dage siden, der startede på dennne måde:

Du modtager dette brev, fordi vores opfølgning på sommereksamensterminen 2008 har vist, at du på nuværende tidspunkt er mere end 12mdr. forsinket i forhold til normalstudieplanen for din årgang.

Studievejledningen vil derfor gerne tilbyde dig en samtale. Vi vil gerne sikre, at du befinder dig godt på dit studium og får afviklet dine eksaminer fremover, samt at du undgår yderligere forsinkelse og problemer med f.eks. SU.

Så var vi godt nok nogle, der blev en lille smule mopsede, for jeg er da overhovedet ikke over et år bagud. Men så tænkte jeg over det, og kom i tanke om at eftersom jeg ikke har fået merit for min udveksling og jo ikke har afleveret mit speciale endnu, har jeg ikke gået til eksamen og/eller fået point siden sommeren 2007. Så jo, teknisk set er jeg over et år bagud. Men altså, måske kunne de lige tjekke op på sådan nogle ting; jeg er jo pt tilmeldt eksamen med mit speciale. Lidt fjollet.

At blive sparket til, mens man ligger ned...

2008-11-17T16:46:00.004+01:00

Nå, men efter en helvedes-uge, hvor min computer døde, alle mine biblioteksbøger skulle afleveres og jeg havde et 20-timers migræne-anfald var jeg så til møde hos min vejleder, små tre uger før aflevering. Jeg havde meget brug for, at hun sagde, at det overordnet så godt ud og derefter kom med forslag til, hvad jeg kunne gøre bedre. Det gjorde hun selvfølgelig ikke (begynder at tvivle på, at kvinden er i stand til at uddele ros). I stedet fik jeg følgende ting at vide:

- der er ingen fremdrift i min struktur
- jeg bruger ikke mine citater godt nok
- jeg mangler fodnoter
- jeg er for overfladisk i min analyse; de ting, jeg siger, kan ses ved bare at læse bogen
- og så bør jeg desuden sætte mig ind i børnelitteratur-kritik og inkooperere det i opgaven

Jeg behøver vel ikke sige, at ikke var en særlig fed oplevelse så sent i forløbet. Og jeg har utrolig svært ved at se, hvordan jeg skal nå at sætte mig ind i børnelitteratur, når det jeg allerede har skrevet åbenbart skal rettes meget grundigt. Jep, hvis jeg ikke var stresset før...

Presents, presents!!

2008-11-05T22:07:00.016+01:00

Ja, så har det jo lige været min fødselsdag, hvilket vist ikke er gået nogens næse forbi. Jeg har været super-glad for at få samlet familie og venner, og selvom det jo ikke er det, der handler om, så har jeg også fået nogle helt vildt gode gaver i år, som jeg lige syntes, jeg ville vise frem:

Jeg havde jo ønsket mig Erlend Loe-bøger, hvilket jeg fik både af Karina og Mette&Marie (glæder mig til at læse dem, når jeg lige har fået det der speciale af vejen!). Og så var der McLeod's daughters fra Michael og tre dvd'er fra Pia:

På sportssiden fik jeg spinning-sko af det meste af familien, hvilket jeg synes var super-fedt. Desværre passede de ikke, så jeg var nede og bytte dem og fik nogle fine sorte nogle i stedet! Glæder mig meget til at prøve dem af - de er samme mærke som spinning-trænernes; jeg regner med det er et godt tegn:) Af Hanne fik jeg en fin lyserød (surprise;)) top, som det viste sig bare skulle byttes til en lidt større, i noget rigtig rart stof. Så nu er jeg bare trænings-klar, bortset fra mit åndssvage knæ selvfølgelig...

Så er der selvfølgelig mine fantastiske lysestager, som min far selv har lavet - de er simpelthen så flotte og passer perfekt i min vindueskarm ved siden af...

skildpadden, som jeg har fået af Lene. Jeg havde ønsket mig den meget specifikt, for den er simpelthen så fin. Sådan ser den ud i dagslys -

- og sådan ser den ud om aftenen med lys i. Er den ikke fantastisk?

Udover det fik jeg også to usb-stick og en Somersby cider - cideren er desværre væk (der var noget med en fødselsdagsfest) og usb-pinde er lidt svære at tage billeder af:) Men er ret begejstret for mine gaver - god indsats, folkens ;)

Tidsplanen der kollapsede

2008-10-27T16:25:00.003+01:00

Så blev det mandag igen og da jeg ikke kunne komme ind på min speciale-plads, hvor alle mine bøger ligger, i går, er det tre dage siden, jeg har lavet noget udover at læse lidt Harry Potter and the Deathly Hallows. Derfor gjorde det ikke panikken mindre i dag, da jeg opdagede, at jeg var omkring 10 arbejsdage eller 16 1/2 side efter min tidsplan. Godt nok har jeg lavet den plan efter at jeg skulle være færdig med at skrive 14 dage før tid, men synes nu ikke at fire dage er helt nok til at rette opgaven ordentligt igennem. Så denne uge kommer virkelig til at trække tænder ud, hvis jeg skal hente ind på bare noget af de forsømte - heldigvis har jeg fri de næste to weekender og af uvisse årsager arbejder jeg bedst lørdag-søndag.

Glæder mig helt vildt til december...

Panikken spreder sig

2008-10-15T10:47:00.003+02:00

Så er der præcis 7 uger til jeg skal aflevere specialet og panikken har total sat ind den her uge. Jeg er i skrivende stund (ha ha!) oppe på 13 sider, hvilket ikke synes af så meget, når jeg skal skrive mindst 60, men da jeg har produceret dem på 8-9 dage holder jeg faktisk et okay tempo. Jeg synes ikke, det er udpræget godt, det jeg skriver, men pt er jeg meget fokuseret på at få noget ned på papiret og så må jeg så til sidst rette til som tiden tillader det.

Men puha, jeg synes, jeg begynder at få hjertebanken...

Køkken-kaos

2008-10-07T23:52:00.004+02:00

Nok roder vi nogle gange lige rigeligt i kollegie-køkkenet, men i fredags var vi udsat for direkte hærværk, da nogle sneg sig ind i vores køkken midt om natten og svinede det til. De havde tagte æg og bacon med, brændt det på, smidt med forklæder og viskestykker og smidt æg på gulv og vinduer. Det så sådan her ud:

Hvor langt ude er det?

Milepæl

2008-10-02T08:20:00.003+02:00

Nok har jeg allerede skrevet det på slankebloggen, men milepæle skal jo markeres, så den kommer også herind og vender: Min vægt sagde i sag 73,3, hvilket vil sige at jeg nu er 10kg (eller faktisk 10,1kg) lettere end jeg var, da jeg kom hjem fra Australien!

Det er bare super, men lige så godt er det faktisk, at jeg kan mærke, at min krop er meget mere sund og at jeg faktisk godt kan lide at tage til træning - det er stort for motionssky mig!

Og så skal jeg ud og købe nye bukser!

Hvor meget koster et speciale?

2008-09-29T23:25:00.004+02:00

Så er der ca 9 uger til specialet skal afleveres og panikken breder sig langsomt. Jeg har fastsat 1.oktober som dagen, hvor jeg begynder at skrive og det er jo - suk - i overmorgen. Jeg føler mig ikke specielt godt forberedt (mangler stadig at læse de to sidste Harry Potter-bøger), så planen om at holde op med at læse, når jeg begyndte at skrive, kommer nok ikke til at holde.

Jeg var oppe og snakke med min vejleder i torsdags som - rigtigt nok -mener at jeg skal til at skrive. Derudover er hun desperat efter, at jeg skal have et bestemt koncept, en bestemt teori ind over, f.eks. stereotyping eller characterization. Det har jeg store problemer med, men det må være noget, jeg arbejder videre på, mens jeg skriver.

Er der nogen, der ved, hvor man kan købe sådan et speciale?

Super Sporty

2008-09-15T00:10:00.003+02:00

Mjah, super sporty bliver jeg nok aldrig. Men jeg tror måske, at jeg for tiden er i den bedste form, jeg nogensinde har været i. Jeg går til spinning, Mave-Balle-Lår og løber i skoven, og jeg har tabt 4kg siden jeg for alvor begyndte at gøre noget ved motionen og 9kg siden jeg kom tilbage fra Australien, og det er bare super-lækkert.

Fra i morgen begynder jeg så også at lægge kontingent i et fitness center og så er der jo mulighed for at klemme noget mere spinning eller måske en ny form for træning ind, da jeg jo aldrig har været vild med at løbe. Jeg løb ellers Marselisløbet på 47:02 (6:18 hurtigerre end sidst!) og løb den ande dag Gul Rute i Risskov (4,7km) på 31:56, så min løbeform er også bedre end den nogensinde har været. Men jeg løbe kun for at holde det ved lige i øjeblikket og derfor kan jeg godt nøjes med en gang om ugen, hvis jeg har muligheden for at erstatte det med noget andet - jeg sigter efter at motionere 5 dage om ugen.

Så ja, jeg går meget op i motionen for tiden, men det er også fordi, at det er en af de ting, jeg selv kan kontrollere 100% (men bare rolig, jeg er på ingen måde anoretiker 'in the making'...)

Genoplivning og oprydning

2008-09-12T11:36:00.005+02:00

Inspireret af at Thomas' blog har fået nyt liv, tænkte jeg, det måske var på tide at komme i gang med denne blog igen og i den forbindelse måske overbevise mig selv om, at jeg faktisk HAR et liv!

I den forbindelse har jeg ryddet op i blog-roll og titel: Da Mads nu ikke har snakket til mig i noget der ligner 7mdr (stadig uden at informere mig om, at vi ikke er på talefod) - og jeg desuden kender ham godt nok til at vide, at der godt kan gå år, før han "bliver god igen" - har jeg nu taget konsekvensen og han er derfor røget af links, MSN og Facebook. Også blog-titelen (som nok bliver ændret igen på et tidspuntk) er røget sig en tur, da "mul" hænger uløseligt sammen med Mads.

Jeg håber selvfølgelig, at han ikke er ude af mit liv for altid, men pt - og alle der ved lidt om, hvordan mit år har været kan nok se det - har jeg meget brug for rene linier, og har derfor ikke brug for konstant at blive mindet om personer, der intet godt gør for at jeg får det bedre.

Og i den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for, at folk følger en af de ting, der fungerer for mig - mig og Pias fortsatte kamp mod vægten på Vi er, hvad vi spiser ...en kamp, det endelig ser ud til, vi er ved at vinde:)

Grand Prix-finale-klar!

2008-05-23T11:28:00.003+02:00

Min store helt i dag er denne fyr:Simon Mathew gav selv lækre Paolo (som skal føde mine børn) baghjul i går aftes i semi-finalen, så vi er klar til galla-kjoler, champagne og forhåbentlig point til Danmark i finalen på lørdag. Det bliver fantastisk:D

Så er det vist nok med de mænd...

2008-05-12T23:06:00.002+02:00

Ja, det her bliver et 'verden er så hård og uretfærdig'-indlæg!

Jeg har jo kastet mig ud på single-markedet igen, i første omgang blot ud af ren kedsomhed, men er nok undervejs begyndt at være lidt mere seriøs omkring det. Har været ret uheldig fra starten af, men har taget det knap så tungt, da det var fyre, jeg ikke havde set nogen fremtid med.

Men så mødte jeg en fyr for nylig, som jeg rigtig godt kan lide og som jeg umiddelbart godt kunne få fat i. Siden har der så været en del forvirring, og det viser sig så til sidst, at han gerne vil være venner med mig. Og det er her min forvirring er total. Vi kender hinanden i forvejen, så der må fra begge sider fra starten have været en idé om, at vi kom godt ud af det med hinanden, og det gør vi stadigvæk. Der må jo tydeligvis også være en gensidig tiltrækkelse. Og han siger, at han synes, jeg er sød og sjov at være i selskab med.

Og så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man ikke giver det en chance, for jeg kan helt ærligt sige, at det er første gang i flere år, at jeg har mødt en, jeg havde en så umiddelbar god følelse omkring.

Og hvis det ikke er nok at være sød, sjov og tiltrækkende for at man er værd i det mindste at tage en enkelt date med, hvad søren er det så mænd vil have? Jeg forstå det ikke - jeg kan jo ikke være andet end mig selv, men det er ligesom om, det ikke er nok...

Fra de røde til de blå

2008-04-25T11:01:00.003+02:00

Nej, jeg har ikke skiftet politisk standpunkt, men jeg har til gengæld fået et nyt studiejob - i Silvan. Og som min nye arbejdsgivere påpegede, så er Bauhaus 'de røde' og Silvan er 'de blå'. Jeg skal sidde ved kassen, hvilket faktisk er første gang, jeg gør det. Til gengæld har kassen også ansvaret for planterne, så ja, jeg har ikke vandet min sidste røvfuld planter:)

Ah, flere penge i kassen. Det bliver skønt!

Ingen panik!

2008-04-21T21:49:00.003+02:00

Nej nej, specialet lever stadig. Og eftersom min vejleder ikke virker specielt panisk over, at jeg ikke har skrevet noget endnu, så er jeg da heller ikke (gisp!). Men jeg var til møde med hende i sidste uge, og hun synes ikke, at jeg dykker nok ned i teksten. Derfor skal jeg næste gang komme med en thesis statement, hvor der står HVAD jeg gerne vil vise (de sagde hun mange gange). Puha, hvor jeg stadig synes, det er et uoverskueligt projekt (og to af mine kontor-venner er næsten færdige:-/)...og med fire måneder igen.

Nå, men I skal ikke snydes for et billede af min speciale-plads - har vinduespladsen:)

Forelsket

2008-04-17T12:53:00.009+02:00

Ja, så jeg officielt forelsket - i Dublin. Sidste uge var jeg på en fem-dages tur med Sophie og Marie til Irlands hovedstad, og det var lidt af en succes. Sådan her spændte ugen af:

Onsdag: Lidt hektisk, da vi skulle med toget, men ellers gik alt efter planen. Bussen i lufthavnen i Dublin var også nem at finde, og buschafføren var utrolig flink (det skulle vise sig at være kendetegnende for irerne!). Vores hostel lå lige ud til floden Liffey, som løber ind gennem midten af byen. Om aftenen mødtes vi med min veninde Britta, som nu har boet i Dublin i 1 1/2 år og spiste indisk samt fik et par øl på en pub i Dublins fest-kvarter, Temple Bar.

Torsdag: Så startede vores sightseeing. Vi startede med at se Christ Church, som i mange år var den vigtigste kirke i Dublin (de har sindssygt mange kirker i Dublin) og desuden er grundlagt af vikinger (ligesom resten af Irland åbenbart!). Derefter var vi på rundtur i Dublin Castle, hvilket også var rigtig spændende - og selvfølgelig også et utrolig flot sted.

Så tog vi ellers ud at shoppe, og gik den obligatoriske kaffe i vores elskede Starbucks:) Jeg fik laaangt om længe købt et par sko, som oven i købet var sat ned! Om aftenen spiste vi på Hard Rock Café og var inde og se 'Lars and the real girl', som var en ret underholdende film - kan klart anbefales!

Fredag: Dagen startede med lidt mere sightseeing, denne gang gik turen til Kilmahnon Jail, hvor mange af lederne fra de irske friheds-kampe både har siddet fængslet og blevet henrettet. Rundturen var ret dramatisk anlagt med en masse blodige historier, men ret underholdende. Efter fængslet så vi Trinity College og Book of Kells, som er nogle meget gamle, håndskrevne og smukt dekorerede udgaver af de fire testamenter. Mere spændende var dog biblioteket ovenpå, hvor de på et tidspunkt havde været nødt til at hæve loftet for at få plads til alle de gamle, indbundne bøger.

Efter lidt mere shopping endte vi på en pub for at spise og inden vi så os om, var den blevet til en natklub, så vi endte med at drikke lidt mere end et par øl. Det var utrolig hyggeligt, og vi fik snakket med både tyskere, hollændere og irere - de irske fyre er utrolig flinke, omend meget fulde (ja, sådan generelt:-D). Lørdag: Ja, det var godt nok en lille smule hårdt at komme op lørdag, hvor Britta hentede os til en tur ud af byen, til Wicklow Mountains, men i det mindste var kun én af os hårdt ramt af tømmermænd (og det var faktisk ikke mig!). Der var rigtig flot derude i bjergene, og vi var også oppe og spise på Irlands højest beliggende pub, Johnny Fox's, hvor Joachim og Alex også har spist:-)

Om aftenen var vi først hjemme og spille helt vildt meget UNO hjemme hos Britta, hvorefter vi var på O'Shay's for ligesom at få den ægte 'Irish experience'. Så Sophie fik en Guiness og der var irsk folkemusic - det avr super-hyggeligt. Igen blev det rimelig sent, da vi faldt i snak med en gruppe engelske gutter og deres fædre (!), men det gør jo ikke noget, når man bare skal hjem næste dag!Søndag: Ja, det var så det. Søndag kørte Britta os i lufthavnen, og vi nåede lige at få en ægte irsk morgenmad, før vi skyndte os på flyet.

Fantastisk tur og er lidt lun på at flytte til Dublin nu...

P.S. Og hvis man har lyst til at se flere billeder, så trykker man bare her.

Mænd er nogle egoistiske røvhuller

2008-04-08T00:10:00.004+02:00

...ja, jeg har været en bitter kvinde, siden første gang, jeg kyssede en fyr:-)

Nej, helt seriøst (og knap så aggressivt, men skulle jo lige have jeres opmærksomhed!), så har jeg spekuleret meget over, hvorfor det er så pokkers svært for så mange hankønsvæsener at opføre sig anstændigt overfor os kvinder. Og så gik det op for mig, at det er fordi, at rigtig mange mænd lever i den totale overbevisning, at de er verdens absolutte midtpunkt. Så længe han er glad, hans behov er opfyldt og han får sin vilje, så kan hun umuligt være utilfreds. Og hvis hun er, kan det ikke være hans problem.

Og nå ja, så er det jo i orden at være et røvhul, når man er stresset...

Og jeg synes ikke, jeg kræver meget: at han lige ser ud over sin egen næsetip, at han snakker ordentligt til mig og at han er ærlig - og gider at tage sig tiden til at være det.

Kære mænd. I må hjertens gerne føle jer uretfærdigt svinet til. Og jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er jer allesammen, der er på den måde. Men som flere af jer sikkert også er klar over, så har jeg utrolig mange eksempler på ovenstående teori, så jeg tillader mig alligevel at læne mig kraftigt op ad den, indtil jeg møder et eksempel på det modsatte. Og han skal da være velkommen...:-D

Desperation?

2008-03-24T21:29:00.005+01:00

Hva.....er man desperat, når man begynder at finde Jonathan Spang og Jan Gintberg vildt tiltrækkende?Det virker desuden til, at man skulle blive stand-up'er, da det ser ud til, at der er en masse fyre at møde indenfor det fag - ham Dan Andersen er f.eks. også ret sød at se på...

"Stop så det sms-gækkeri"

2008-03-17T22:03:00.005+01:00

Jeg læste en klumme af Sanne Søndergaard (stand up-komiker) i Urban i dag, som handlede om de tre prikker, som mænd altid afslutter deres sms'er med:

- "Det kan vi måske finde ud af..."
- "Måske engang i næste uge..."
- "Du virker super-sød..."

For hvad er det lige de tre prikker betyder og hvad skal de til for? For som hun sagde:

"Samtlige mobilindehavende kvinder i dette land har siddet omgivet af veninder og forsøgt at afkode prik, prik, prik. Og kvinder har i forvejen travlt nok med at fortolke alt, hvad mænd gør og siger. Der er absolut ingen grund til at opfinde nye tortur-metoder."

So true, so true. Og mænd synes, VI er besværlige at have med at gøre...

Indflytterfest

2008-03-03T18:28:00.008+01:00

Forrige fredag så jeg stort på mit manglende møblement og holdt indflytterfest. Der er ikke så meget at sige; det var en rigtig sjovt fest, som vist bedst kan beskrives i billeder - før festen startede, så mit værelse sådan her ud:
EFTER festen så det sådan her ud (bemærk cirklen, det er et smadret glas på gulvet...):
Efter at have kigge billeder fra aftenen igennem, har jeg konkluderet at aftenens store synder nok var disse shots:
Længe leve Galliano:-)

Man må altså ikke sparke til én, der ligger ned

2008-02-15T07:39:00.003+01:00

Jeg har haft en rigtig træls uge, sådan ud over alle grænser.

Det startede sådan okay mandag, hvor jeg tog på uni og læste og så synes jeg ligesom, jeg havde udrettet hvad jeg skulle med den dag. Men så startede jeg tilløbet til at finde ud af, hvad der er sket med mit eksamensbevis fra UOW (som jeg jo skal bruge for at få udleveret de penge, jeg skal købe møbler for, hvis det skulle være gået nogen forbi) ved at skrive en mail til Study Abroad på universitetet i Australien, da det tydeligvis ingen effekt har at skrive til min egen afdeling herhjemme. Og fik desuden svar på en jobansøgning, jeg havde sendt, at fristen desværre var d.6. februar, selvom der stod d.15. på dne jobannonce, jeg havde læst...

Tirsdag sov jeg fra mit vækkeur, så jeg kom først på uni kl 11, og henover de næste 5 timer udviklede jeg en ret tung følelse i hovedet. Jeg gik hjem og tog mig en tre timers 'lur', og vågnede til migræne. Så jeg sov bare videre, stod op kl 23, gik i seng kl 2. Fra UOW havde de skrevet, at det ville være nemmest, hvis de vidste, hvem der havde sendt mig mailen om, at mit bevis var blevet afsendt, og da jeg fik den mail fra Ann (min udvekslings-koordinator), måtte jeg jo skrive til hende...

Onsdag gik jeg på uni med en migræne der stadig, trods adskillige piller, lurede. Jeg gik da også hjem tre timer senere i håbet om at sove den væk før spinning. Det lykkedes ikke og jeg brugte endnu en aften på at sove. Jeg havde desuden fået beskeder fra både Luke, som ville fortælle at nu var han tilbage i vores gamle unit, og Steve, som ville fortælle, at han havde pakket bilen, hvor længe det ville tage ham at køre tilbage til UOW osv. Ikke specielt fremmende for min intention om totalt at ignorere deres forestående O-Week.

Torsdag gik jeg endnu engang på uni med en slumrende migræne, som heldigvis ikke blev værre i løbet af dagen. Da jeg kom hjem - endnu engang i håbet om at sove den væk før MBL - ringede jeg om et job, jeg havde set hængt op på kollegiet, som jeg vidste ikke havde hængt der, da jeg tog hjemmefra. Men 5 timer er åbenbart ikke hurtigt nok, og jobbet var taget. Og selvom det var en lillebitte ting, der ikke normalt ville slå mig ud, så var det ligesom dråben for mig, og jeg valgte at tage mig en mindre grædetur, som nok mest handlede om Australien, men som jeg lige denne uge, synes var fuldt berettiget. Det kan nok ikke overraske, at det kun gjorde migrænen værre, så efter at have skrevet til UOW igen (da jeg blev træt af at vente på svar fra Ann), slæbte jeg mig i ALTA efter mad og gik i seng kl 9 med en migræne-pille (27.gang er lykkens gang).

Og så skete der det, at jeg vågnede kl 7:15, frisk og udhvilet efter 10 timers søvn(!), og total klar i hovedet, hvilket jo var skønt i sig selv. Men så vågnede jeg desuden til en e-mail fra UOW, hvor de sagde, at mit eksamensbevis havde været 'withheld', men det havde de nu fjernet, så det bliver sendt til mig hurtigst muligt. Og selvom jeg egentlig er temmelig rasende, fordi jeg havde skrevet til Ann om det 'withheld', som også stod i den e-mail, hun havde fået fra dem, og hun ikke havde gidet undersøge det nærmere, så er det stadig en god nyhed, og den første succes-oplevelse, jeg har haft denne uge. Så man kan kun håbe, at resten af ugen spænder lidt bedre af...

Nu med kontor!

2008-02-04T19:20:00.000+01:00

Så begynder hele speciale-tingen at virke lidt mere som en realitet. Jeg har fået kommentarer på min thesis outline og på fredag skal jeg til mit første møde med min vejleder. Og i dag fik jeg nøglen til det kontot, jeg deler med seks andre mennesker (og så fik jeg oven i købet vinduespladsen:-))

Så ja, nu begynder der faktisk at ske noget, og det næste skridt er at få en hverdag op at køre. Det bliver spændende.

Så skal jeg til det...

2008-01-23T14:04:00.000+01:00

...det frygtede speciale!

Da jeg generelt fungerer bedst, når jeg fortrænger ting i mit liv, som måske ikke er videre behagelige, er det også i 4 1/2 år lykkedes mig at lade som om, at jeg ikke skulle skrive de der pokkers speciale. Men det viser sig så (surprise, surprise), at det skal jeg altså. Og selvfølgelig skal I have lov til at følge udviklingen!

Hvis det skulle være gået hen over hovedet på folk, så læser jeg engelsk med dansk som sidefag, hvilket vil sige, at jeg skal skrive specialet i et engelsk emne, men gerne med relation til mit sidefag. Om man skriver på engelsk eller dansk må man selv bestemme (hvilket gælder for alle engelsk-studerende, uanset sidefag). Jeg har tænkt mig at skrive på engelsk, eftersom det virker mest logisk, og min umiddelbare tanke er, at jeg skal skrive om apokalyptiske træk i børnelitteratur, såsom 'Harry Potter', 'Narnia' og 'The Golden Compass'.

Indtil videre er der ikke sket så meget, udover at jeg troede, jeg havde en vejleder, som så gjorde mig opmærksom på, at hun intet vidste om mit emne. Så nu har jeg en ny vejleder, som intet ved om apokalyptisk litteratur, men har arbejdet med børnelitteratur. Og min første opgave er, at jeg om en uge skal sende hende 2-3 sider om, hvad det mere præcist er, jeg godt kunne tænke mig at komme ind på og hvilke dele af bøgerne - lidt ærgeligt, at jeg faktisk aldrig har læst 'The Golden Compass'...

Vi er jo stadigvæk, hvad vi spiser

2008-01-21T11:32:00.000+01:00

Jeg vil egentlig bare gerne gøre opmærksom på at efter pauser, som både har været foranlediget af skader og dovenskab, så er Pia og jeg klar igen på vores slankeblog 'Vi er, hvad vi spiser'. Linket står også i højre side af denne blog, så slå endelig et smut forbi og følg med i vores kamp mod kiloene!

Flytning igen igen

2008-01-14T21:30:00.001+01:00

Så er jeg flyttet ind på Parkkollegiet i Århus, og det var sådan cirka verdens hurtigste flytning, da min møbel-beholdning består af en seng, to cd-reoler og fem stole! Til gengæld kan mine flyttekasser og mit generelle 'lort' forvandle det her:...til det her:
Efter en lang kamp lørdag havde jeg da fået samlet tingene en lille smule, så nu har jeg da noget, der ligner gulvplads (selvom jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge det til!):
Åh ja, hvad kan det ikke blive til, når jeg først får nogle møbler! IKEA, here I come!

P.S. Indflytterfest i februar!

Det er så yndigt

2008-01-08T14:59:00.000+01:00

Så blev Thomas og Ann gift, og det var selvfølgelig et super-dejligt bryllup (det er svært ikke at blive helt fjollet glad ved et bryllup!). Ceremonien var rigtig fin - de havde valgt nogle rigtig gode salmer, og præsten holdt en ret god tale, synes jeg personligt.

Der blev da også til til en lille foto-session inde i kirken efter vielsen , hvorefter der blev smidt med ris (for mit vedkommende lige i smasken på Thomas, hvilket altså ikke var meningen!) og poppet champagne, hvorefter vi kørte ud til højskolen, hvor der skulle være fest.

Og fest blev der. Selve middagen varede i næsten 7 timer, da der var mange, som gerne ville vise, hvor meget de holder af brudeparret, og det kan man jo ikke klandre dem for (selvom jeg nu var ret glad for, at jeg ikke var indehaver af jobbet som toastmaster!).

Både min mor og min far holdt tale. Efter min mors tale sang gæsterne 'Lille Sommerfugl', som er Thomas og Anns sang, så de rejste sig fra bordet og dansede til:

Simon og jeg spillede Saybias 'I surrender', hvilket faktisk gik vældig godt, bortset fra, at vi var nødt til at starte tre gange, da jeg ikke lige var helt obs de første to gange:-)Efter maden blev der selvfølgelig danset brudevals, selvom det måske ikke lige var det perfekte eksempel på en vals, så var det meget yndigt:

Og så blev der klippet sokker, hvilket var knap så yndigt:

Og derefter var der bar og musik med bandet 'Flottenheimers', så det udviklede sig til en mindre fest - her ses jeg ved 1-tiden med brudeparret, som ikke ser helt så pæne og ædru ud længere:

Tillykke:-)

Hjemme igen...

2007-12-22T21:34:00.000+01:00

Ja, så er jeg jo landet på dansk jord. Og nu kan det godt være, at jeg sårer nogle folks følelser, men da dette er min blog har jeg tænkt mig at være hudløs ærlig:

Jeg har det helt af røv til - jeg var på ingen måde klar til at komme hjem!

For det eneste, jeg savnede i Danmark var venner og familie. Og hvor det bliver skønt at se jer allesammen igen, så er I der jo - heldigvis - altid. Mens mennesker jeg har set hver eneste dag i fire mdr, har fortalt alting til, har festet og grint med, og som har trøstet mig, når jeg havde det skidt, pludselig sidder langt, langt væk, og jeg aner ikke, hvornår jeg får dem at se igen.

Og så er der selve landet. Jeg var ikke færdig med at suge atmosfæren til mig, med at elske, at selv jeg kan blive solbrun og at man altid kan sidde ude på altanen og snakke. Jeg var ikke færdig med australierne, som stadig er et af de skønneste folkefærd, og jeg havde klart ikke set alt det, jeg ville se - jeg var ikke holdt op med at blive konstant benovet over alle de eksotiske dyr lige hvor jeg boede og synet af Mt Kiera hver gang, jeg kom hjem fra uni.

Så ja, jeg var ikke klar til at komme hjem, og jeg savner det hele, for hele den oplevelse var ovre før jeg næsten nåede at få begyndt. Og jeg ved, jeg lyder super-utaknemmelig, men jer, der har været ude at rejse, ved, hvad jeg snakker om.

Og fuck, hvor er det koldt!

Billeder en masse

2007-12-04T08:58:00.000+01:00

Hvis man har en ubændelig trang til at se flere billeder fra den store Australien tur, så kan de ses på dette link på Facebook. God fornøjelse :-)

Australia Road Trip, part 1

2007-12-02T03:31:00.001+01:00

Så er vi allerede 12 dage inde i vores tur gennem Northern Territory of Western Australia. Desværre har jeg ikke kunne gøre så meget for at holde bloggen ajour, da både internet og strøm er en mangelvare i denne del af landet. Derfor bliver dette også en meget kort gennemgang af rejsen indtil nu.

Vi startede med at flyve til Darwin, hvor temperaturen lå omkring de 40° og luftfugtigheden var så høj, at vi svedte konstant i de par dage, vi var der. Der er ikke super-meget at se i Darwin, men der var da et meget interessant nedlagt fængsel, hvor vi fik spillet noget Jail Jenga.
Derefter gik turen til Kakadu National Park. Da Darwin ligger i et tropisk klima har de regnsæson (’the Wet’), og den er desværre lige startet, så store dele af parken var lukket af. Vi blev da også ret hurtigt trætte af vandfald, aboriginal malerier og naturskønne omgivelser (’scenic’ed out’ som Luke kaldte det) og satte derfor kursen mod Western Australia.Så er vi allerede 12 dage inde i vores tur gennem Northern Territory of Western Australia. Desværre har jeg ikke kunne gøre så meget for at holde bloggen ajour, da både internet og strøm er en mangelvare i denne del af landet. Derfor bliver dette også en meget kort gennemgang af rejsen indtil nu.
Der er rigtig, RIGTIG mange bittesmå, trashy byer fra Northern Territory til Western Australia, og de har for det meste en enkelt ting, som de synes man bør se og så ellers et lillebitte supermarked, en campingplads og nogle helt sindssyge benzinpriser. Mellem disse bittesmå byer er der absolut ingenting, bortset fra nogle meget lidt ophidsende seværdigheder. Men vi fik da set ’the Outback’ – og selvfølgelig spillet noget Outback Jenga!Så glæden var stor, især hos mig, da vi endelig ankom til Broome i Western Australia, hvor der var andre mennesker, strand og mobilsignal! Vi valgte at blive der et par dage, da det bare var sådan et aflsappet og lækkert sted. På dag to lejede vi en fire-hjuls-trækker (tror jeg da nok det hedder på dansk) og kørte ud til de strande, som var svære at komme frem til. Hvidt sand, turkis vand og fuldstændig mennesketomt – yeahj! Og jeg har fået en tan for første gang i årevis; der skal kun et par timer til i solen hernede (med faktor 30 vel at mærke).Fra Brooome gik turen over Karratha til Exmouth, hvor vi er nu, og hvor Tom endelig kan få lov til at dykke, mens Luke og jeg kan slappe af på stranden (vi har snakket om ’the clothing optional beach’, men eftersom Luke allerede har total pinke lår, tror jeg det ville være en dårlig idé!). Det er rimelig kritisk, at vi får lidt tid væk fra hinanden – vi er jo sammen konstant, og Tom har desværre vist sig at være et af de mennesker i denne verden, som sætter min tålmodighed RIGTIG meget på prøve. Luke har jeg ingen problemer med, men det er nok fordi vi begge to har en mere afslappet tilgang til tingene. Det bliver spændende at se om vi klarer 14 dage mere uden at skulle dumpe Toms lig bag en busk i outbacken!

Vejret er rarere her end i Northern Territory, for selvom vi konstant ligger omkring de 40°, så er luftfugtigheden lavere. Jeg har set en masse spændende dyr og insekter som wallabies (små kænguruer), krokodiller, buffaloes, kæmpe græshopper, reptiler, edderkopper (var jeg ikke så glad for) og lige nu går der en kæmpe emu rundt udenfor vores campervan (Luke er flygtet ind i bilen; det er ret sjovt☺). Nu glæder jeg mig til nogle dage her i Exmouth, hvorefter vi fortsætter turen ned af kysten – det endelig mål er Perth, hvor jeg skal besøge en af mine venner fra Perth.
Håber I har det godt derhjemme, og er forberedte på, at jeg kommer til at brokke mig rigtig meget over vejret, når jeg kommer hjem!

En lille smule forvirret...

2007-11-18T01:12:00.000+01:00

For jeg aner ikke, hvor de sidste fire mdr blev af. Pludselig blev det søndag og min sidste dag i Kooloobong. Jeg hader at flytte og jeg hader at sige farvel. Pauline tog afsted i går aftes, så jeg har allerede grædt to gange, og prøver nu bare at koncentrere mig om andre ting (som det faktum at accomodation services nu påstår, at jeg ikke har betalt min sidste husleje!). Jeg trøster mig ved to ting: For det første er nogle ade vigtigste mennesker for mig herfra englændere, så dem kommer jeg sandsynligvis til at se næste år (og så lader vi være med at tænke på, at Kristen bo helt ovre på den anden side af vandet!). For det andet lovede jeg Hanne, at når jeg var færdig med de 25 Heksehyl hun gav mig, da jeg rejste, ville jeg komme hjem, så som I kan se på billedet, så er det ikke helt tid endnu.I morgen sætter Luke, Tom og jeg kursen mod Darwin, og så skal vi ellers udforske Western Australia, som, såvidt jeg har hørt, vist mest består af fluer og krokodiller. Nå ja, og så er det regnsæson, så vejrudsigten se sådan her ud. Puha, det bliver varmt - og vådt!

Melbourne på tre dage

2007-11-17T15:37:00.000+01:00

Søndag til tirdag var Kristen og jeg i Melbourne, dels fordi vi gerne ville se byen, dels fordi Damian bor tre timer derfra, og jeg syntes ligesom ikke, at jeg kunne bo fire mdr i Australien uden at ses med ham. Den generelle holdning var, at man ikke kan nå at se Melbourne på tre dage, men jeg synes, vi gjorde det ret godt (vi var også totalt smadrede begge aftener).

Vi hoppede på toget kl 4 søndag morgen, og landede i Melbourne kl 10. Damian hentede os i lufthavnen, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at Kristen og jeg gik total i selvsving, da det viste sig , at Damian kører rundt i en 'ute'! Så, ja, vi var nødt til at have et billede. Den mand er en ægte country boy.
Efter en lille billed-seance ved Yarra River, tog vi op og så Rialto Tower. Eller rettere sagt, udsigten, som bare var helt fantastisk. Melbourne's vejr viste sig fra sin gode side, og gav os høj solskin i samtlige tre dage, vi var der. Derefter fandt vi vores hostel og sagde farvel til Damian før vi gik meget tidligt i seng efter at have kørt en hel dag på tre timers søvn.
Næste dag startede vi med at tage til St Kilda, og så egentlig bare bruge en time på at lægge på en badebro - det var ret skønt. Efter den mest fantastiske cheesecake tog vi i biografen og så "Waitress" - første gang jeg var i biografen her!! Derefter drak vi vores livs første Long Island Ice Tea og kl 23 crashede jeg totalt og vi blev nødt til at gå i seng:)
Onsdag satte vi ud på en længere walking tour - fra Lonely Planet - hvor nogle af punkterne var meget gode. Vi så Federation Square, som I kan se bagsiden af på billedet, Chinatown og landede til sidst ved en helt fantastisk ny-gotisk kirke. Kristen er katolik, så det var lidt sjovt at gå derind sammen med hende, da hun faktisk ved, hvad de forskellige dele af kirken bruges til! Og ja så er det jo heller ikke en rigtig ferie, før man har set en kirke ;-D
Vi sluttede dagen - og turen - af med ren afslapning nede ved Yarra River, som var fyldt med roere, før vi lettere solskoldede satte kurs mod lufthavnen og tog turen hjem til Wollongong.

Super-kulturelle er vi også...

2007-11-16T00:15:00.000+01:00

Ja, der var jo noget med, at jeg tabte et væddemål, så jeg serverede dansk mad for nogle af mine Kooloobong-homies. Aftenen efter lavede Kristen ægte amerikansk thanksgiving dinner og lørdag rundede Pauline den kulturelle madfest af med fransk cuisine. Og her er billederne så:Havde faktisk ikke opdaget, at jeg havde købt dansk feta. Det var ret salt, men ellers var det super creamy ligesom derhjemme - og det var der faktisk ingen af de andre, der havde smagt før!
Jaaah, hvor vi glæder os til koteletter i fad med ris og salat:-) Pauline og Luke nyder deres rødgrød med fløde (og det havde jeg faktisk aldrig smagt før, men det kan anbefales!)Thanksgiving feast klar til indtagelse. Dette her er åbenbart den lille udgave af thanksgiving...
Pam og Tara nyder deres mad.
Mmmmmm, devilled eggs:-DChris er ikke så stor, men kan spise uendelige mængder af mad.Og så kom vi til den franske mad - noget med kartofler, ost og bacon:-)Og til sidst chokolade-kage - yeahj:-)

I Heart Kooloobong

2007-11-05T03:51:00.000+01:00

Så er det vist på tide at jeg, her to uger før jeg flytter, får vist jer, hvor det er, jeg har opholdt mig de sidste fire måneder. Jeg har oploadet billeder af mit værelse, unit og resten af Kooloobong til Facebook, og til dem af jer, som ikke er på Facebook, kan I også se dem ved at trykke her.

Så flasher jeg igen min nationalitet

2007-11-02T00:39:00.000+01:00

Jeg tabte et væddemål (noget med at jeg har en meget beskidt tankegang) og skal derfor på onsdag servere et dansk måltid for fem af mine venner hernede. Så jeg har brug for lidt hjælp. Desserten er fastlagt, for jeg kan ikke slippe afsted med at lave andet end "rødgrød med fløde" (selvom jeg aldrig har hverken lavet det eller fået det før), men jeg kan ikke helt gennemskue, hvad jeg skal lave til hovedret. Nogle forslag?

Essay-overload

2007-10-31T04:32:00.000+01:00

Okay, jeg ved godt det her er meget fjollet, men jeg skyder skylden på de tre essays, jeg skal skrive på 10 dage: Jeg har lige lånt en bog om utopia og dystopia i dag, og en af artiklerne er skrevet af en mand ved navn B.G. Knepper - hæ hæ:-D

Intet valg til mig

2007-10-30T05:23:00.000+01:00

"Hvis du skal brevstemme fra Australien eller New Zealand, bedes du stemme inden fredag d. 2. november, for at være sikker på, at din stemme når hjem til din bopælskommune inden optællingen begynder d. 13. november."

Det nærmeste sted, jeg kan stemme, er i Sydney. Det er 4 timers transport samt problemet med faktisk at finde konsulatet, hvilket ville sige, at jeg skulle rive en hel dag ud af kalenderen for at afgive min stemme til det danske folketingsvalg. Men jeg skal aflevere en 2500 ords essay på fredag og en 2000 ords en af slagsen på mandag, så jeg har simpelthen ikke tid til at tage en dag fri. Er der en eller anden, der gider at gå ned og stemme på SF for mig?

And the drinking continues

2007-10-29T04:51:00.000+01:00

Jeg har lige fået brev og pakke fra min kære mor (tusind tak:-D), og hun synes - ud fra min blog - at det ser ud til, at jeg drikker lige rigeligt.
Så i den ånd får I nu en druk-video. Legen, når man er i byen, er at der er en 20 cents-mønt, som vandrer. Bliver den droppet i ens drink, mens man sidder ved bordet, så skal man tømme den (og må derefter droppe mønten i en andens drink). Selve bælle-delen bliver ledsaget af en sang, og her er det Pauline, som er den heldige vinder:

Here's to Pauline, she's true blue
She's a piss-pot through and through.
She's a bastard, so they say.
She tried to go to heaven, but she went the other way,she went down, down, down etc..

Heldigvis noget jeg sjældent bliver udsat for, da jeg drikker cider på flaske, og det er lidt svært at få en mønt ned i sådan en...

Daylight savings

2007-10-28T04:19:00.000+01:00

En generel oplysning: Jeg ved, at I er gået over til normaltid derhjemme, og samtidig er vi jo så gået over til sommertid. Det vil faktisk sige, at tidsforskellen nu hedder, at vi er 10 timer foran hernede. Så I skal nok ikke regne med at se så meget mere til mig på MSN...

Raindrops keep falling...

2007-10-25T04:22:00.000+02:00

Det har hele tiden været mine mening at uploade nogle billeder af min unit og Kooloobong, men jeg er ikke lige kommet omkring det. Og nu venter jeg på at det gode vejr kommer tilbage, men mens vi venter, vil jeg alligevel lige vise jer udsigten fra min balkon på en regnfuld torsdag eftermiddag.

Fødselsdags-kaos!

2007-10-22T16:16:00.000+02:00

Yes, så blev det jo endnu engang min fødselsdag, og nok en af de bedste, men også mest kaotiske, jeg har haft. Jeg startede fredag aften omkring midnat med at joine endnu en uformel bål-fest i unit 36, og drikke min første fødselsdags-cider. Der blev sunget fødselsdagssang, og jeg fik dagens første kort.Lørdag middag var der food festival på Kooloobongs græsplæne. Folk fra forskellige nationaliteter havde været i køkkenet og så var der ellers gratis frokost. Det smagte helt fantastisk, især når man har fået lige rigelig med cider aftenen før. Efter maden blev volleyball-nettet sat op, og Kooloobongs slip 'n' slide, som sådan set bare er pressening, vand og sæbe ned af bakken. Jeg var nede af den nogle gange, og har derfor nu nogle ret ømme ribben samt blå mærker på hofter og knæ. Men sjovt var det:-D Efter et ret tiltrængt bad - vand, opvaskemiddel, græs og jord er ikke en super-lækker blanding - begyndte fest-forberedelserne. Kristen var på the social commitee på sin high school (jeg elsker at USA er præcis som i filmene) og er derfor en ørn med streamers. Vi hang streamers, lavede dansegulv og bryggede kaffe, da jeg havde bestemt mig for at introducere Australien for Galliano Hot Shots. Klokken halvseks begyndte jeg at drikke, klokken syv kom gæsterne, klokken otte ringede Thomas og Ann, en halv time senere blev der sunget og pustet lys ud og ved 9-tiden, da festen var på sit højeste på sit allerhøjeste, bestemte jeg mig for at hoppe over balkonens gelænder for at snakke med folk på plænen. Uheldigvis fangede min ene sandal gitteret, og jeg væltede i stedet bagover, smed cider overalt og vred om på min ankel. Jeg brugte derefter den næste halve time på at tude med is på min ankel, mens jeg gentog mit mantra: "I don't care, I'm still going out".
Hm, der er åbenbart en specifik dans til Whigfield's "Saturday Night"! Mig med et udpluk af gaverneSå da bussen rullede op til Kooloobong (vi havde fået en af de gratis busser til at komme og hente os), sad jeg troligt på bænken og ventede. Jo, jeg skulle nærmest bæres derop, og også ind i bussen (the hot bus driver troede jeg blev båret, fordi jeg var for fuld til at gå selv!) og ind på Glasshouse, men jeg var der, og jeg dansede på min stol hele aftenen, mens andre købte drinks til mig. Steve (som er bus-bossen) kørte os også hjem igen, og efter at have kigget på folk, der rullede rundt i græsset (det var total Kooloobong run wild i lørdags), sluttede jeg aftenen med at fulde-tudbrøle på Chris' skulder, hvorefter jeg haltede i seng. Sjældent har jeg sovet så dårlig med dårlig fod og ømme ribben, men jeg har til gengæld aldrig har haft så fed en fødselsdag (og det er første gang, jeg har haft 30 graders varme og skyfri himmel på dagen). Jeg er så taknemmelig for alle mine venner hernede, som bare gjorde det til en fantastisk dag og gav mig kort og fjollede gaver:-)

Og tusind tak til alle, jeg har hørt fra hjemmefra - der var to kort og en gave i posten i dag, så jeg har stadig lidt fødselsdagshygge til gode. Og så holdt jeg den fedeste fest det her semester, og det kan jeg jo ikke lade være med at være lidt stolt af! Mine housemates - supercool mennesker!

Harbour Cruise a.k.a. druk på en båd

2007-10-22T10:22:00.001+02:00

Sidste weekend var Kooloobong på Harbour Cruise. Vi tog vores pæne tøj på, fandt en bus ind til Sydney, hvor vi hoppede på en båd, som så sejlede os rundt i Sydney Harbour i fire timer. I sig selv et meget cool koncept og med fri bar ind over kan det jo kun blive sjovt - og utrolig kaotisk. Der er ikke så meget at sige, udover at det var en super-fed tur, og så må billederne ellers vise resten:
Ja, lidt udsigt-kiggen blev det da til.
Becky er super-glad for at se Operahuset igen (og det er sgu imponerende, det operahus) Min franske housemate Pauline og en af de andre franske piger, Elodie
Så begynder vi vist at kunne mærke den der fri bar - er ikke helt klar over, hvad vi laver på gulvet, men det er et meget cool billede! Jeg valgte efter bådturen at løbe igennem springvandet, og endte med at være drivvåd...
Og så er festen vist slut for Evan og Rachel...

Stille nu

2007-10-15T13:27:00.000+02:00

Der har faktisk været utrolig stille på bloggen det sidste stykke tid, men nogle gange er inspirationen der ikke lige. Dette er dog også et stille og roligt opdaterende indlæg!

Først og fremmest er sms-afstemningerne jo slut. Der var ikke rigtig enighed om så meget, men jeg er da ærlig talt lettet over, at jeg er den eneste, der har stemt "jeg er blevet droppet pr sms MASSER af gange"!! Jeg vil i den anledning gerne påpege, at det ikke er mig, som har ment, at det altid er i orden at droppe folk pr sms. Meningerne er vist meget delte, men det eneste klare svar, jeg fik ud af det, var de 42% som kun havde haft dybe og meningsfulde forhold...godt gået (men helt ærligt, lev lige livet lidt;-)).

Glæder mig allerede til næste afstemning!

Sidste onsdag var jeg på en helt vildt god bytur. Jeg skal da ikke ligge skjul på, at byture har der været rigtig mange af de sidste tre mdr, men onsdage foregår altid på Glasshouse, og mit Glassy-karma har været super-råddent på det sidste, hvor jeg har skændtes med folk, haft hovedpine, blevet gjort grin med og grædt. Derfor var jeg egentlig kommet til den konklusion, at jeg bør holde mig fra Glassy, men jeg er let at overtale (ALT for let), og jeg endte bar emed at have det super-sjovt. Efter Glassy var vi på Cooneys - første gang for mig, og jeg for total vild. Fandt heldigvis til sidst min "gruppe" og også baren, hvor jeg delte gratis coasters ud til mere eller mindre irriterede australiere (det hæmmede åbenbart drinks-købene lidt, at jeg hang ud i baren uden at samle mig sammen til at købe noget). Aftenen endte på Castro's, hvos jeg hang ud med Alex the Russian og Ben, som blev skældt huden fuld af sin "veninde" - nogle kvinder er altså en smule hysteriske!!

Lørdag var vi på Harbour Cruise, hvilket var super-sjovt, men jeg vil prøve at udsætte at fortælle om den, da jeg i øjeblikket ingen billeder har - det lykkedes nemlig Sabrina at slette alle mine billeder i bussen på vej hjem! Så forhåbentlig kan jeg hente dem frem igen, og så får I hele historien:-)

Og ja, på lørdag er det jo min fødselsdag, hvis det skulle have forbigået folks opmærksomhed (nu er de jo ikke jer, der har skulle lytte til mig i år!). Jeg har selvfølgelig arrangeret en fest, så efter food festival og slip 'n' slide på Kooloobong's græsplæne, så er der unit-fest her i nr 29, og derefter kommer Steve og henter os i party-bussen - yeahj:-)

Completely random

2007-10-08T03:49:00.000+02:00

Jeg har haft den mærkeligste uge, hvor vi bare har tumlet rundt og gjort de mest tilfældige ting. Det sjoveste ved det er, at jeg lige pludselig har lært helt nye mennesker at kende, og det er folk, som jeg ville ønske, ejg var rendt ind i før. Derudover har jeg fået snakket seriøst med dem, jeg kender i forvejen, så i det hele taget føler jeg, at jeg i den sidste uge har taget et kæmpe skridt tættere på alle - og så har vi bare haft det skideskægt. Lørdag aften var især tåget - jeg så min første rugby-kamp (England slog Australien, hvilket var lidt af en sensation), crashede en fransk fest, crashede en video-aften og endte med at hoppe rundt på rendegravere sammen med Luke kl 7 om morgenen, hvorefter vi faldt i søvn på plænen. Og så er der ny video for første gang i lang tid med mine all time favorite englændere og franskmand, der prøver på at sige "rødgrød med fløde" - klokken er omkring halvto om natten:

Ups!

2007-10-05T06:45:00.000+02:00

Det er lige gået op for mig, at der er noget helt galt med den ene af afstemningerne - det er ligesom om at svaret "Jeg er aldrig blevet droppet" overhovedet ikke giver mening i "Hvornår er det i orden...?"-afstemningen. Men jeg kan ikke ændre den nu, fordi der er blevet stemt, men hvis nogen skulle få lyst til at hoppe på afstemnings-vognen, så vær venlig at se bort fra den mulighed:-)

EDIT: Tror den skulle have heddet "Jeg har sldrig droppet nogle", hvilket giver lidt mere mening, men så alligevel ikke helt, da det jo er rent hypotetisk...

Royalt bryllup - igen igen!

2007-10-05T06:36:00.000+02:00

Nææh, så skal Joachim giftes. Men hov, er han ikke allerede blevet gift én gang? Jeg synes, jeg kan huske, at mig og mor sad i timevis og så bryllup, helt op til det øjeblik, hvor Alexandra kigger forelsket op på Joachim og de slukker for kameraerne. Og så sad vi næste dag og så sammendraget. Det var utrolig romantisk; hvor havde vi ventet længe på, at Joachim fandt en, der gad ham.

Så måske er det derfor, jeg ikke helt har overskuddet til at gå i royalt selvsving, når nu han har gjort det før - helt ærligt, hvor mange kæmpestore bryllupper får manden?

Closet

2007-10-05T03:27:00.000+02:00

Jeg har lært et nyt udtryk: "He/she is so closet". Det kan godt være, det giver sig selv, men det handler om folk, som prøver at skjule et eller andet. Som f.eks. min sambo, som åbenbart brugte sit første semester her i Kooloobong på at sidde på sit værelse og ryge hash - og håbe på, at der ikke var nogle, der opdagede det.

For mig at se er der utrolig meget closet-adfærd her i lejren.

Noget af det er ægte closet. Som at en af de amerikanske fyre så tydeligt er bøsse. Og måske en lille smule skudt i sin sambo. Men hvis man spørger hans venner, så er de fuldstændig overbevidste om, at det ikke har noget på sig.

Og så er der alt det andet, hvor folk bare ikke kan finde ud af at udtrykke deres følelser i ædru tilstand, så lige så snart vi får alkohol indenbords, så vælter det altsammen ud. Og næste dag lader man som ingenting. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg fuldstændig lader mig trække ind i manegen - den eneste forskel er, at jeg kan finde ud af at undskylde næste dag, og jeg kan egentlig også godt snakke om tingene i ædru tilstand, men jeg kan godt mærke på stemningen, at det ikke rigtig bliver værdsat.

Til gengæld giver det nogle ret dramatiske og underholdende aftener. I går drak jeg masser af cider og ren vodka, og var derefter meget klog på alle andres liv. Og det lykkedes mig at overbevise en af Kooloobong-pigerne, som er vild med én fyr, men bruger hans ven som rebound (som åbenbart er utrolig dårlig i sengen) om at hun bare skulle sige det til fyren direkte, for ellers fattede han det aldrig - hun nåede det desværre ikke, for han var taget hjem. Jeg prøvede derefter at overbevise førnævnte bøsses sambo om, at han skulle åbne øjnene op for den mulighed, at hans ven var vild med ham. Jeg gik videre til at fortælle en af mine egne venner, at han skulle tage sig sammen og indse, at han sagtens kan score søde piger. Derefter havde jeg for 117. gang en snak med min egen sambo, om det faktum, at han har opbygget et rygte som "player", når han i virkeligheden bare gerne vil have en kæreste, og hvor meget det generer ham, at folk tror det om ham. Og så gik jeg hjem og skrev en meget vred Facebook-besked, før jeg væltede i seng...

Forvirret? For det er jeg. Og jeg ved ikke, om det er alderen, der gør, at folk bærer rundt på de her ting, og ikke kan få sig selv til at snakke med nogen om det. Eller måske er det fordi, at vi er mange her, som mangler vores rigtig gode venner hjemmefra, og må stille os tilfreds med folk, vi knap nok kender. Underholdende er det hvert fald - lige indtil man vågner ædru næste dag...

Ah, 10 år væk fra VVS

2007-10-02T14:13:00.000+02:00

Jeg har lige modtaget en e-mail med en invitation til 10-års-jubilæums-fest med 9.klasserne fra Vester Vamdrup Skole. Det er lidt sjovt, for hvor jeg har snakket en del med Kun For Sjov-tøserne om, at vi har 10 års jubilæum med efterskolen næste år, men jeg havde slet ikke overvejet, at det betød, at jeg også tilhørte et jubilæum i år.

Noget helt andet er, at den her re-union finder sted d.3. november, hvilket jo vil sige, at jeg ikke kan komme med. Og jeg må indrømme, at det er en lettelse, fordi jeg så ikke selv behøver at tage beslutningen. For gud fader bevares, hvor jeg HADEDE at gå i 8. og 9. klasse. Jeg var tyk, kikset og absolut ikke populær hos drengene. De veninder, jeg troede, jeg havde, droppede mig, da én af dem bestemte sig for, at vi ikke havde noget tilfælles længere. Jeg drak ikke, jeg havde ingen kæreste, jeg gik ikke op i make-up og tøj, jeg læste meget og - gud forbyde det - jeg jeg klarede mig godt i skolen. Mailen omtaler vores sidste skoledag som "historisk", men for mig var det mest fordi, jeg endelig slap for Vester Vamdrup Skole. Der var ingen, der ventede på mig, når jeg var til eksamen, for jeg fik "alligevel altid 10-taller", jeg har snakket med tre-fire af de mennesker siden og jeg ikke kontakt med én eneste af dem (ikke før jeg blev Facebook-venner med Jacob Wittorff, som jeg altid kom godt ud af det med). Og ja, som næsten 26-årig burde jeg hæve mig over alt det der skete, da man var 15 år gammel, men jeg tror faktisk ikke, jeg kunne. Jeg tror bare, det ville være en dybt ubehagelig oplevelse. Og hvis jeg havde været hjemme, havde jeg jo været nødt til at tage med - I Heart Australia:-)

Jaaah, afstemning!

2007-10-01T17:59:00.000+02:00

Klokken har nu rundet 2 om natten her i Wollongong, og jeg er i min desperation efter underholdning landet i Jubiis debatforum, hvor en af trådene handler om dét, at droppe folk over en sms. Det synes jeg faktisk er meget interessant, for jeg er selv pinligt klar over, hvor svært det kan være at sige ting til folk in person. Så jeg har nu lavet en lille afstemning omkring det, og for at den ikke skal føle sig helt Palle, så er der også en afstemning, hvor bøtten er vendt. Og for at gøre det lidt mere interessant og derved udstille mit eget liv lidt, kan jeg da lige komme med et par eksempler fra det virkelig liv:

Dumper: Jeg møder en fyr i byen og vi mødes en uge senere til den værste date siden Romeo og Julie begik kollektivt selvmord. Jeg hører ikke fra ham i to uger, og ånder lettet op, da han jo tydeligvis har det på samme måde. Så da han efter to uger nochalant sms'er, at vi da snart skal ses, sørger jeg for at holde mig indenfor de 160 tegn, så jeg ikke spilde to sms'er på at droppe ham...
Dumpee: Og den anden vej rundt - ja det er uheldigvis sket en del gange, men en af de mere bemærkelsesværdige var en fyr, som sms'ede mig, at han egentlig syntes, at min veninde var meget lækrere end mig...det tror jeg, jeg opfatter som et afslag. Nå ja, og så formåede jeg at blive droppet pr sms før jeg overhovedet havde en mobil af min allerførste kæreste, som sagde det til en ven, som sms'ede min veninde, som sagde det til mig!! Og han var altså 21....

Så kom frisk, kom glad - kommentarer må gerne knyttes til afstemningen.

Gold Coast - Surfers Paradise

2007-09-28T09:16:00.000+02:00

Lørdag morgen klokken 5 satte Becky, Luke, Tom og jeg os ind i den trofaste Pussywagon for at starte vores 5 dages adventure på the Gold Coast, nærmere bestemt Surfers Paradise. Klokken 5:30 satte vi os endnu engang i bilen efter at være vendt om for at hente Beckys pung, som viste sig at lægge i den taske, hun havde med...men afsted kom vi.

Det tager ca 12 timer at køre til the Gold Coast, og jeg havde aftenen forinden leget "gæt hvor langt vi kommer inden bilen bryder sammen" med nogle af vores med-Kooloobongianere (!!) - gættene lå lige fra fem til 10 timer, men vi kom faktisk 11 1/2 time hen ad dagen, før vi løb ind i problemer. Det var dog ikke et ægte break down og vi var desuden så heldige at parkere lige foran en bager, som var ved at lukke og derfor gav os masser af gratis brød. Klokken 19:00 ankom vi endelig til campingpladsen, og efter et par drinks og lidt Jenga var det ligesom den dag.

Søndag gik med lidt shopping i Surfers Paradise, mini-golf og en tur i byen på et sted ved navn "The Bedroom", hvor de kvindelige bartendere (og nej, der var ingen mandlige) var klædt på i minimale kostumer og størstedelen af siddearrangementet bestod af - rigtig gættet - senge. Og ja, hvor man normalt forventer folk der falder i søvn og lidt lir i hjørnerne på en normal natklub, så var det her nærmest at lægge op til det!

Mandag var vi så på stranden og jeg skal indrømme, at jeg ingen billeder whatsoever har af stranden, hvor fantastisk den end er. Det hedder dog ikke Surfers Paradise for sjov skyld, så der er ret meget vind, og jeg nåede et helt nyt niveau af sandmængde man kan slæbe med hjem. Men jeg var faktisk ude at bade, selvom der var ret mange bølger, og så skete der også det helt faktastiske, at jeg faktisk erhvervede mig en tan! Så det var klart en succes. Aftenen var stille og rolig - Becky og Luke, som var taget på stranden mandag morgen i en kæmpe brandert for at se solopgangev, var faldet i søvn og havde sovet tre timer, før de blev vækket af politiet, så de var ikke superfriske...

Tirsdag var vi i WhiteWaterWorld, hvilket var super-fedt - jeg fik godt nok udfordret mit mod, for der var nogle rimelig vilde rides, især The Green Room var ret vild - eftersom vi er fire voksne mennesker var der ret meget vægt bag, hvilket gjorde, at vores ture op ad væggene var ret store. Men mere tan til mig og om aftenen stod den så på Wicked Club Crawl - 5 klubber, 5 gratis drinks og nogle meget fjollede selskabslege. Det lykkedes mig at miste både mit pas og mine underbukser (don't ask - men nej, jeg er ikke den nye Paris Hilton) og Becky mistede sin pung to gange. Da der bliver tjekket id overalt hernede kunne jeg huske præcis hvornår jeg sidst havde haft passet, og da jeg gik tilbage til baren næste dag, skete der det, som ellers aldrig sker i den virkelige verden - passet var det sted, jeg havde set det sidst. Udover de var det en sjov, men super-tåget club crawl - jeg tror billedet illustrerer mit engagement og jeg insisterede i løbet af aftenen også bl.a. højlydt på at 1) jeg er "the fucking Jenga meister" og 2) bar crawl-lederen skulle råbe "is there anyone from Denmark?" i sin megafon (hvilket han var så venlig at gøre, så jeg kunne få lov til at svare!).

Onsdag var ret begivenhedsløs, da vi var fire meget matte mennesker. Torsdag kom vi så til turen hjem, og 68km fra Wollongong brød vi sammen, og måtte vente i to timer før vi kunne blive kørt hjem - vi var hjemme kl halvet, og da jeg lod bilen stå med døren åben, mens jeg tømte den, troede en passerende politibil, at der var nogle der var brudt ind i den. Heldigvis ligner jeg åbenbart ikke en kriminel, så de smuttede igen, da jeg sagde, at det var mig, der rumsterede.

En kaotisk uge, hvor vi har været ret uheldige med mistede ting, break-downs, parkeringsbøder m.m., men heldigvis er vi alle gode til at holde humøret højt, og det var rigtig sjovt. Jeg er hvert fald en kæmpe oplevelse og en tan rigere, og sidst, men absolut ikke mindst, har jeg nu været vidne til Extreme Jengas spæde start...

Venstrehåndsarbejde

2007-09-20T16:06:00.000+02:00

Vi kender det allesammen - nogle gange skal man bare lige have det overstået. Og jeg føler lidt, at det er det, jeg hele tiden gør hernede. Lige nu er klokken lige over midnat, og jeg mangler 300 ord for at komme op på minimum for min write-up - en essay over det oplæg, jeg lavede sidste uge. Opgaven skal afleveres i morgen, og da jeg valgte først at tage i byen i går og derefter bruge det meste af dagen i dag på at være ond i sulet, sidder jeg nu her igen, i allersidste øjeblik. Men okay, 300 ord kan jeg overskue. Og det ironiske er desuden også, at jeg er sluppet afsted med det indtil videre - jeg har fået henholdsvis 68, 80 og 86% i de tre opgaver, jeg har fået tilbage, hvilket svarer til de tre højeste karakterer...og ja, det opmuntrer jo kun til at fortsætte venstrehåndsarbejdet:-)

Men når jeg har fået den afleveret i morgen har jeg planer om fitness center, frisør (nu skal jeg bare af med noget af alt det hår) og så skal jeg købe et par thongs (hmr, sandaler), for lørdag klokken meget tidlig drager jeg afsted - sammen med englænderne i den gode gamle pusstwagon - til the Gold Coast, hvor jeg satser stærkt på at oparbejde en tan i det her vejr.

MONSTERTRUCKS!!

2007-09-16T05:41:00.000+02:00

Personligt havde jeg jo aldrig troet, at jeg skulle bruge min lørdag aften på at at stå og råbe "yeaaahhh" ved synet af biler, der enten var kæmpestore eller blev fuldstændig smadret. Men ja, i går aftes befandt jeg mig i Dapto til Monstertruck-show, og det var, overraskende nok, utrolig underholdende. Det fedeste var klart motorcross-fyrene (der er altså et eller andet helt vildt sexet over en mand, som kan lave sådan nogle hop dér)og når de satte ild til ting (er ikke helt klar over, hvorfor ild er så fascinerende). Jeg synes dog, det var en smule bekymrende, at omkring 90% af publikum var børn, og kommentatoren alligevel startede aftenen ud med at råbe: "Does anyone wanna see some VIOLENCE?" - og så det faktum, at det åbenbart total meget er en familievirksomhed, så det var en af motocross-mændendes 15-årige søn, som kørte Scooby Doo-monstertrucken (på billedet)og hans 13-årige søn, som blev gaffa-tapet til køleren af en bil, som så kørte gennem en flammevæg...der er vist en mor, som ligger søvnløs mange nætter!

P.S. Bemærk at motorcross-fyren på billedet kun har en hånd på cyklen - ved nogle af hoppene slap de helt, og vi fik fik også æren af to backflips...SO COOL:-)

Så blev jeg graded

2007-09-12T12:43:00.000+02:00

I dag fik jeg mine første to opgaver tilbage. Karakterskalen på UOW er følgende:

HD - High Destinction - 85-100%
D - Destinction - 75-84%
C - Credit - 65-75%
P - Pass - 50-64%
PC - Pass Conceded - 45-49%
F - Fail - 0-44%

Jeg troede logisk nok, at den her karakterskala så ville hænge sammen med den nye danske, men jeg kan se, at vores har 7 karakterer, så det passer jo ikke helt sammen. Mit gæt er dog, at det er det samme, dog uden den karakter, der hedder -3.

Nå, men jeg fik så ingen bogstaver udleveret, hvilket jeg var lidt skuffet over, for det havde jeg ligesom kunne forholde mig til:-) Men der står 68 på min take home essay, som jeg så gætter på er Credit (8-9 efter gammel skala?) og kommentarer med miniature-skrift - jeg hader, når det er en større udfordring at læse kommentarerne end det var at skrive stilen! Men hun havde skrevet, at der var mere, jeg kunne gjort, f.eks. skrevet om skrivestilen....se, det er jo et meget fint forslag, men eftersom afleveringen kun måtte være 800 ord (ca 2 sider) og hun havde sat flueben ved alle mine afsnit , ved jeg ikke helt, hvor hun syntes, jeg skulle proppe det ind henne.

Den anden aflevering var en quiz, som vi lavede på klassen(uden hjælpemidler), som - bare for at gøre det endnu mere forvirrende - var blevet bedømt i point. Hvert spørgsmål var et antal point værd og man kunne optjene i alt 15 point. 12/15 svarer til ca 80% og jeg havde 13/15, så det må vel lande mig på mindst Destinction, hvilket er ret cool - især taget i betragtning af, at jeg kom for sent og havde et oplæg samme dag. Jeg havde tabt 1 point på film noir-træk i det filmklip, vi så, og 1 point på, at jeg åbenbart ikke ved, hvor udtrykket "film noir" stammer fra. Det havde jeg faktisk ledt efter, da jeg læste op til prøven, men kunne bare ikke finde det nogle steder. Og jeg kan mærke på mig selv, at jeg nok overlever uden den viden...

Generelt er jeg meget godt tilfreds, især da jeg ikke ved, hvad det er, der bliver krævet hernede(og disse to opgaver tæller desuden kun henholdsvis 12,5% og 15%). Er dog lidt træt af hende min kvindelitteratur-lærer; synes hun er lidt emsig og en smule nedladende - det bliver spændende at få min næste opgave tilbage fra hende...

To sjæle, én tanke.

2007-09-11T05:11:00.000+02:00

Lige mine ord, Daniel!

Overset golf-geni?

2007-09-10T01:50:00.000+02:00

Jeg var ude og spille golf i går. Altså det vil sige, at to af franskmændene samt amerikanske Erik tog mig med op på the Kooloobong oval og gjorde deres bedste for at vise mig, hvordan man svinger en golfkølle. Jeg tror måske ikke, at det er der mit skjulte talent ligger, men på mit allersidste slag fik jeg faktisk bolden til at flyve; det var ret cool. Indtil da var det dog en ret stressende oplevelse - det er ikke udpræget sjovt at have tre fyre til at stå og stirre intenst på én, mens man prøver at se ud som om at lige om lidt kommer der bare golf-geni strømmende ud af mig og så ser I aldrig den åndssvage kugle igen...i dag har jeg så ondt i en uidentificeret muskel i højre arm, men jeg kan heller ikke lave nogen form for sport uden at få ondt:-)

Recovery+coastal tour

2007-09-09T05:48:00.000+02:00

Ja, så gik der jo druk i den igen. Sidste weekend var vi til Recovery. Det er et arrangement, som bliver afholdt dagen efter en galla-middag (the formal) for alle colleges, hvor man giver $25 og så er der gratis øl, vin og vand plus barbecue. Nå ja, og så starter det klokken 10 om formiddagen. Vi var en del som droppede the formal og i stedet holdt en in-formal (ha ha), og så tog til Recovery lørdag formiddag og stort set brugte hele dagen på at drikke. Det var en rigtig sjov dag, og I skal da ikke helt slippe for nogle billeder:
Franske Camille og hans ven, som åbenbart havde en ret "gay" bluse på - og nej, jeg aner ikke, hvad de kigger på!Chris og Luke - vi elsker Maccas:-)Efter Recovery og McD tog vi til stranden - Becky, Chris og CarlieI et udslag af utrolig kreativitet bestemte Jacinta og Luke sig for at begrave Tom i sand - og desuden udstyre ham med en ordentlig omgang kønsforvirring...

Som det måske kan ses, så var det super-godt vejr, og det lykkedes mig også at blive en lille smule rød:-)

I går var vi så på coastal tour. Turen blev annonceret som en bustur med flotte udsigter, nogle pubber og hvis man ville, kunne man drikke på bussen...de må ikke arrangere ting, som er baseret på druk, men de fleste ved, at coastal tour sådan set bare er en pubcrawl pr bus. Jeg havde en lidt ondt af de fire mennesker, som ikke havde fanget dette og derfor pludselig var fanget på en bus fyldt med stang-stive mennesker...anyway, traditionen er, at man tager en lys t-shirt på og alle så skriver på hinandens bluser. Derudover bliver man kategoriseret efter hvor mange gange, man har været på coastal og har så privilegier derefter. På hver pub er der regler, hvilket ikke fungerede specielt godt - især ikke da omkring 15 mennesker kastede sig ned på gulvet på en af pubberne og bar-damen råbte: "Everyone get of the floor NOW, or you're out!!!!". Men det var super-skægt, og efter en kort tur på the Harp, hvor de ikke ville servere alkohol for os, var vi hjemme ved 9-tiden, så jeg var faktisk i seng kl 11 - min krop kunne ikke mere på det tidspunkt med fostrukket muskel og kæmpe forkølelse.
Ja ja, lidt kyst fik vi da set:-) Er helt vild med de australske kyster...Bussen, som fragtede os op ad kysten (og desuden også den der fragter os hjem fra byen onsdag, fredag og søndag!)

Så kom der gang i tusserne - Jess' bryst var ikke det eneste, som Alex tog i besiddelse i løbet af dagen... Hvis man blev "pegged" og ikke fjerner den inden der blev talt til 10 (det gælder selvfølgelig om, at folk ikke opdager, at man har sat klemmen på dem) skal man drikke ud. Jeg opdagede dog min og fik derfor lov til at beholde den til senere brug!Det er godt at vide, at jeg har lært noget i fransk...Pierre var ikke så glad for, at jeg kaldte ham en ged, men jeg gjorde ham opmærksom på, at det var enten dét, eller "putain". Og så føjede jeg lidt basal viden om franskmænd til...

Kan man kalde det en nyhed?

2007-09-05T13:33:00.000+02:00

For seriøst, hvor mange her var ikke klar over, at kvinder går mere op i at kysse end mænd?

Lad mig da lige for en god ordens skyld citere vores allesammens "Venner":

MONICA: What you guys don't understand is, for us, kissing is as important as any part of it.

JOEY: Yeah, right!.....Y'serious?

PHOEBE: Oh, yeah!

RACHEL: Everything you need to know is in that first kiss.

MONICA: Absolutely.

CHANDLER: Yeah, I think for us, kissing is pretty much like an opening act, y'know? I mean it's like the stand-up comedian you have to sit through before Pink Floyd comes out.

ROSS: Yeah, and-and it's not that we don't like the comedian, it's that-that... that's not why we bought the ticket.

CHANDLER: The problem is, though, after the concert's over, no matter how great the show was, you girls are always looking for the comedian again, y'know? I mean, we're in the car, we're fighting traffic... basically just trying to stay awake.

RACHEL: Yeah, well, word of advice: Bring back the comedian. Otherwise next time you're gonna find yourself sitting at home, listening to that album alone.

JOEY: Are we still talking about sex?

Jep....bring back the comedian:-)

Random search på internettet..

2007-09-03T14:45:00.000+02:00

...og hvad fandt jeg? Mads på bibliotek.dk - og i min litteratur-orienterede verden, hvor der bliver brugt meget tid på den side, der er det bare for vildt cool. So proud:-) (især fordi jeg skulle høre på div. brok, da den opgave blev skrevet!)

Sol, strand og vand

2007-09-02T15:12:00.000+02:00

Jeg har været sådan rigtig på stranden for første gang idag - I ved, sådan med håndlæde, badetøj og solcreme under armen. Jeg var oven i købet ude at bade, hvilket vil sige at jeg flashede bikinien for første gang i år! Det var super-lækkert, for søren de har nogle fantastiske strande hernede i det australske. Mit eneste problem er, at jeg er en kæmpe bangebuks og jeg var på ingen måde tryg ved bølgerne. Jeg kastede mig ellers ud i lidt body-boarding, hvilket resulterede i mig+bodyboard i dødsgreb (næsten da) med en bølge - til stor morskab for Tom.

Anyway, ville egentlig bare lige prale af det faktum, at kalenderen i dag viser 2.september og jeg i denne weekend har formået at være på stranden to gange samt blive en lille smule solskoldet. Jeg elsker Australien:-D

Lunar eclipse

2007-08-29T02:46:00.000+02:00

I går var der måneformørkelse i det østlige Australien samt New Zealand. Og eftersom jeg faktisk aldrig har set sådan en måneformørkelse (ja, jeg er udemærket godt klar over, at der var en i Danmark kort før jeg tog afsted), så var jeg helt klar. Så i går havde jeg mit første møde med Wollongong's strand og månen i forklædning som en pandekage med sirup (var hvert fald hvad Luke gerne ville overbevise os andre om!). Selvom det måske ikke var den mest sindsoprivende oplevelse nogensinde, så var jeg begejstret nok ved tanken om at have siddet på en australsk strand og set på måneformørkelsen:-) Og så var det da også superhyggeligt:-D

I dag blev jeg så revet tilbage til virkeligheden, da det gik op for mig, at jeg skal aflevere to essays og et spørgsmål til oplæg næste uge...jeg synes helt ærligt ikke, at der burde være så meget arbejde involveret på 9.semester (fuuuuck!!!), især når jeg faktisk møder op til forelæsninger, hvor de bruger tid på at forklare hvad 3.person-fortæller betyder (var der nogle, der sagde spild af tid?).

På den mere eksotiske side er jeg åbenbart blevet stukket af mit første australske insekt, da min højre ankel er rimelig opmærksomhedssøgende i form af kløe og hævelse. Jeg trøster mig selv med at det i det mindste ikke var en af de der giftige tunnel web spiders, for så havde jeg nok været død nu...

Røv-forkølelse

2007-08-26T04:57:00.000+02:00

Kender I det der med at en forkølelse har super-mange stadier? Hver dag er det ubehageligt på en ny måde? Jeg har nu været bedste venner med en ret hals-fokuseret forkølelse siden tirsdag, og i går aftes gik jeg i seng med troen på, at søndag ville være dagen, hvor jeg vågnede op og var helt frisk igen, klar til at tage ned og træne og i det hele taget udrette store ting med min dag. Men nej, søndag bragte bare en ny fase (jeg burde måske have indset, at det ikke ville være helt så rosenrød søndag, da jeg vågnede i nat af et hosteanfald...), så jeg overvejer faktisk helt seriøst IKKE at tage i byen i aften (jeg elsker søndage på The Harp)...samtidig kan jeg jo lige overveje, om noget af problemet måske ligger i, at jeg var i byen både onsdag og fredag med min dejlige forkølelse på slæb...

P.S. Det er kommet mig for øre, at ikke alle mennesker kan finde ud af at læse en advarsel, og derved alligevel kommer til at læse om mine menustrationssmerter. Det er selvfølgelig dybt beklageligt, men lad mig samtidig påpege, at risikoen for at komme til at læse noget, man ikke har lyst til at vide er til stede, hver gang man læser et indlæg på denne blog...

Så kan jeg vist også reparere køleskabe...

2007-08-24T03:37:00.000+02:00

Vores køleskab er gået i stykker. Eller det vil faktisk sige, at det fungerer udemærket, men lågen er knækket af (nogen der nogensinde har oplevet det?), så vi har bare prøvet på at lade være med at åbne det de sidste par dage, fordi man skal løfte hele lågen af (og nej, det er ikke helt nemt).
Her til morgen har der så været en reperatør, og jeg ved ikke umiddelbart, hvad han er kommet frem til (sådan går det, når man først står op, når alle andre er kommet i gang med deres dag), men køleskabet er hvert fald blevet tømt. Nu står al vores mad på køkkenbordet med sedler på, der markerer, hvor det stod i køleskabet. Se, det er jo altsammen meget fint, men jeg tror, det er rimelig begrænset, hvor længe min chicken tikka kan holde sig derude. Og jeg er oven i købet heldig at have meget lidt i det køleskab (har været for doven til at købe ind); jeg har rimelig ondt af andre folks mælk, æg osv.
Gad vide, om han kommer tilbage, ham manden? For på den der måde kan jeg vist også reparere køleskabe...

Infernal all the way!

2007-08-21T09:43:00.000+02:00

Det her er bare min ultimative ynglingssang for tiden - fuck, den er fed:

Update

2007-08-18T07:38:00.000+02:00

Nu hvor jeg faktisk har været down under i 5 uger synes jeg, vi trænger til en generel update - meget generel!

Afstemning:
Jeg vil starte med en hurtig lille opsummering af min første blog-afstemning, som handlede om, hvor tit folk var forbi bloggen. Deltagerantallet i sig selv er ret sigende: 7 mennesker har deltaget, hvilket jo ikke er specielt mange, og af de 7 er der to, som har været forbi bloggen for allerførste gang...det er jo ikke overvældende, men hey, der er i det mindste nogle, der bruger den, og det sølle resultat skal selvfølgelig ikke gå ud over jer, som faktisk bruger bloggen:-) Til gengæld er jeg nu lidt hooked på afstemninger, så der kommer nok en ny på et tidspunkt!

Uni:
Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til undervisningen hernede - jeg svinger meget mellem at føle mig ude på meget dybt vand og at føle at jeg bare kommer fra undervisning på et meget højere niveau. Og i går var jeg vidne til et af de der oplæg, som bare fik mig til at krumme tæer, fordi fyren bare overhovedet ikke havde forstået, hvad analyse på uni er. Næste uge skal jeg lave oplæg om Katherine Mansfield's "The Doll's House", hvilket bliver lidt spændende, da jeg aldrig har læst Mansfield før. Jeg har også en in class-quiz næste uge i min Film Genre class, og her forventes det åbenbart at man sætter sig ned og lærer teorien, forfattere og instruktører udenad, hvilket jeg er lidt stødt over - det er sindssygt længe siden, jeg har lavet noget som helst uden hjælpemidler. Det eneste jeg kan huske lige nu, som er i min study guide er den første eksistentialist - Søren Kierkegaard! Så den næste måned har jeg faktisk mindst en essay og en quiz eller et oplæg hver uge - so much work! Og folk ser helt mærkelige ud i hovedet, når jeg fortæller, at den sidste eksamen i DK tæller 100%...

Vejret:
Efter fem uger i landet oplevede jeg i dag det første ordentlige regnskyl(som kom ca to min efter, jeg havde hentet mit tøj ind fra tørresnoren), og det varede i ca 10 min, så det undrer mig ikke, at de konstant mangler vand hernede. Ellers opfører vejret sig meget ligesom det danske forårsvejr - dvs meget omskifteligt - bare varmere. Jeg har allerede siddet udenfor i cowboy-bukser og top og haft det megavarmt, så jeg forudser mig, der smelter væk og/eller bliver utroligt solskoldet om en måned.

"Kultur":
Ja, et eller andet skule jeg jo kalde det:-) I virkeligheden er det bare en lille liste med australske "særheder" og lignende:

- jeg har fået min første australske burger, hvilket er en cheeseburger med salat, bacon, løg, champignon, rødbede, spejlæg og ananas! Lige en kende for interessant, men det mætter helt vildt!
- ligesom i Sverige sælger de sprutten i seperate butikker hernede, men ikke fordi det er stats-kontrolleret, vist bare for at kunde tjekke alder bedre. Mange studerende drikker "goon", hvilket er billig, billig papvin, gerne blandet op med juice, fordi det smager af helvede til!
- som bilist starter man med et learner's license og opgraderes herefter til et slags begynder-kørekort. Så de første tre år, man har kørekort er der specielle regler, f.eks. må man absolut ingen alkohol have i blodet, man må ikke køre ligeså stærkt som de "voksne bilister" m.m. Umiddelbart synes jeg, det er et ret godt koncept, men jeg ved intet om, om det har nogen effekt.
- tøj er billigere (og sjovere), det er billigere at drikke i byen - en Smirnoff Ice koster omkring 6 dollars, hvilket svarer til ca 25kr. I DK giver man gerne 40-50kr for en alkopop. Udover det er der merre konkurrence mellem barerne, hvilket resulterer i masser af happy hour, gratis drinks, gratis mad (!!) og "toss" - du køber din drink, bartenderen slå to terninger, hvorved du enten kommer til at betale fuld pris, halv pris eller ingenting. Jeg fik 4 gratis drinks på den måde sidste fredag. Meget sjovt, men knap så godt for min lever.

Hjemve:
...er faktisk ikke noget, som jeg har mærket så meget til, og egentlig heller aldrig noget, jeg har gjort mig så meget i (bortset fra de der 6mdr hos Glynnis Joffee!), så de overrasker mig ikke så meget. Jeg har kunnet mærke det lidt her den sidste uge, men det har været en blanding af, at der har været lidt kaos i mit hoved, det faktum at jeg ikke hører særlig meget hjemmefra (hint, hint!) samt min konstante kamp for at få lov til at flashe min nationalitet en gang imellem. Det er utroligt så hårdt, det kan være, både at der aldrig er nogle, der associerer til de samme ting som mig (jeg prøvede på at forklare Dolph for englænderne den anden dag, hvilket var en kæmpe fiasko), og på d et helt basale plan, at jeg konstant skal forklare mit navn, hvor jeg kommer fra og hvilket sprog, jeg snakker. Jeg er blevet spurgt et par gange, hvorfor jeg ikke bare kalder mig selv "Jenny" - FORDI DET IKKE ER MIT NAVN!! Så, ja, giv meget gerne lyd en gang imellem, før jeg smider håndklædet i ringen og begynder at lade som om, jeg er fra Tyskland!!

Nå ja, det blev meget langt, men så er jeg vist også dækket ind. Alt i alt har jeg det godt og kan slet ikke forstå, at der allerede er gået over 1 måned. Og forresten, hvis man skulle få lyst til at sms'e, så husk at bruge det australske nummer (0061 405 311 522), da jeg i en kæmpe brandert fik smidt mit simkort væk (sammen med 50-60 dollars - godt gået, Janni!).

See ya's.

Lorte-cyklus!

2007-08-14T10:02:00.000+02:00

*WARNING*
The following contains harsh language and details of the female body and its fluids.
*WARNING*

Jeg hader min fucking krop! Fra jeg var 13 til jeg var 23 fik jeg lov til én gang hver eneste måned at have ca 1 uges monster-menustration med dertilhørende kramper, så jeg nogle gange blev helt svimmel.
Så fik jeg jo en kæreste og som en ret naturlig følge af det begyndte jeg at tage p-piller, og det er jo en helt fantastisk opfindelse: Ingen kramper, mini-mens, præcis overblik over hvornår man kunne forvente et og sidst, men bestemt ikke mindst, ingen uventede babyer!
Så jeg var ret begejstret indtil min læge gjorde mig opmærksom på, at p-pillerne godt kunne være grunden til, at jeg nu havde sindssyge migræner - gerne flere gange om ugen, nogle gange i 24 timer med opkast, hovedpine, svimmelhed og lysoverfølsomhed.
Så efter 2 1/2 år med p-piller og én lang kamp mod migræne-anfaldene, tænkte jeg at mine 4 måneder i Australien ville være en oplagt mulighed for at smide p-pillerne og afprøve p-piller=migræneanfald-teorien. Derudover har jeg hørt, at når man har taget p-piller i nogle år tager det gerne éns naturlige cyklus et stykke tid om at komme igang igen, så jeg havde lidt set frem til et par måneder uden menustration.
Men mit biologiske system er åbenbart ikke sådan at holde nede. Lige præcis fire uger fik jeg, så begyndte det igen, og nu kan jeg pludselig huske, hvordan det var. Der var en læge, som engang sagde til mig, at man skal røre sig, hvis man har kramper, for det hjælper. Så jeg kommer lige fra fitness-centeret, hvor jeg løb i 25min og cyklede 20min. Og sekundet, jeg hoppede af den cykel begyndte det at gøre ondt igen.
Så jeg har åbenbart valget mellem migræne-anfald (som jeg ikke har haft nogle af, siden jeg droppede p-pillerne) og kramper. Hvad min krop straffer mig for er jeg ikke helt klar over, men bare rolig mor, børnebørnene virker til at være sikrede; der er max produktion i mig stadigvæk!

Hejsa Norge!

2007-08-11T02:10:00.000+02:00

Jeg var til "toss" i går på The North Gong (ja, de lever i et lilleput-univers hernede!), og mødte i den anledning Kirsty's norske ven Ola fra Campus East. Det var super-mærkeligt at snakke sit eget sprog igen, men også super-rart - efter en måned omgivet af mennesker, som man skal forklare alt, ALT - helt ned til mit navn - for folk, var de utrolig skønt at snakke med én, som både vidste, hvor Århus og Kolding lå, og som faktisk kendte til Danmark og havde både dansk familie og venner.
En sjov ting, han fortalte mig, var, at hans onkel og tante ejer det nordligste hus i Danmark, 2km fra Grenen. Dog kun indtil det viste sig, at "Dr. Jensens hus" lå mere nordligt, men vi snakker meter - alligevel gjorde det at onkelens hus koster omkring 2millioner, mens den gode doktors hus kostede omkring de 30millioner!
Tænk sig, at man skal betale så meget for at bo i Nordjylland...

Error!

2007-08-10T15:53:00.000+02:00

Hvis der faktisk er nogle, som har prøvet at klikke på "Vi er hvad vi spiser"-linket, så har de nok opdaget, at det ikke virker. Det var en meget lille fejl fra min side, og det skulle gerne virke nu (så kom frisk, kom glad!)!

So freaking old...

2007-08-09T15:41:00.000+02:00

Jeg sad og så fjernsyn sammen med Tom og Luke i dag og spottede Gina fra Beverly Hills (I ved, hende den fallerede skøjteløber, som viste sig at være Donnas søster). Og så gik samtalen ellers nogenlunde sådan her:

Mig: Hey, she was in "Beverly Hills"
Tom: What??
Mig: That girl, she was in "Beverly Hills"
Tom: Are you talking about "Beverly Hills Cop"?
Mig: No, "90210". With Brenda and Brandon.
Tom: Is that a Danish show? Or American?
Mig: It's American. It was huge. Have you seriously never watched "Beverly Hills"?
Luke: What? No, never heard of it.
Tom: I think I heard of it...what is it about?

Det var her, det gik op mig, at det er håbløst at diskutere tv-serier fra starten af 90'erne med drenge, der er født i 1987...
To minutter senere gik det op for mig, at det var umuligt for mig at forklare for to englændere, hvorfor jeg bliver ovenud begejstret for at falde over "Ørnen" på australsk tv, for som Tom sagde: "We don't watch every English show that's on!"

Suk, gammel og utrolig fremmed åbenbart.

Afstemning

2007-08-09T03:55:00.000+02:00

Det viser sig, at jeg også kan oprette afstemninger på bloggen, så det skal da prøves af! Og i min nysgerrighed efter om folk overhovedet bruger bloggen (havde en samtale den anden dag, som antydede, at det ikke rigtig er det der sker), så er det altså det, den første afstemning handler om.

Og hvis der kun er én, der stemmer, er det jo også et hint..

Janni - nu ret harm!

2007-08-07T03:45:00.000+02:00

Jeg har lige misset en halv forelæsning om Virginia Woolf, fordi jeg brugte tiden på at sidde og være harm.
Indrømmet, det var en lidt forsinket reaktion, fordi det er søndag aftens begivenheder, jeg er harm over, men min hjerne reagerer generelt ikke så hurtigt for tiden.
Som man måske har opdaget efterhånden, så er jeg ret tilfældigt endt i et fem-kløver (?!) her i Kooloobong, bestående af - udover mig - Becky, Tom, Luke (alle englændere) og Evan (australier). De er nogle rigtig søde og underholdende mennesker, og vi har det rigtig sjovt sammen på trods af kultur-og aldersforskelle.
Men i søndags kunne jeg lige pludselig godt mærke, at jeg var i selskab med tre 20-årige fyre. Evan har en eks-kæreste ved navn Liz, som i de tre uger, vi har kendt ham, har prikket til ham, for at de kunne mødes og snakke. Han har kvitteret ved at få Luke til at ringe til hende og foreslå at hun skulle komme med ham hjem. I søndags mødte hun så op, da vi var i byen for at snakke med Evan, hvilket medførte total panik både hos ham og hos Luke, for den her pige er åbenbart total "psycho" og ville ikke gå efter hun havde snakket med (eller vist skældt ud) Evan.
Det er her, at jeg bliver rigtig ham. Forestil jer den stakkels pige, som har prøvet at mødes med den her fyr i flere uger og i mellemtiden har fået fulde opkald fra en fyr, hun overhovedet ikke kender. Da hun endelig mødes med ham er hun helt alene, mens han er omgivet af venner, som tydeligvis har fået at vide på forhånd at hun er total sindssyg. Alligevel vælger hun at blive og "hænge ud", mens Evan stikker af fra hende, hver gang han kan se sit snit til det og endnu en ukendt fyr - Tom - fortæller hende, at hun er da vist en "meget vred kvinde".
Hvor svært er det at gennemskue, hvor dårligt hun havde det, og som den person, som var total ovre forholdet, lige sige "jeg er ked af, du har det på den måde, men måske skulle vi bare holde op med at snakke sammen" - og Luke, som intet ansvar ville tage, kunne bare have sagt " undskyld, jeg ringede til dig; jeg var ret fuld, og det var bare for åndssvagt". Take the high road.
Men nej, det kunne ikke lade sig gøre. Til sidst gik jeg over og spurgte hende, om hun stadig er vild med Evan. Og det er hun selvfølgelig (ellers ville hun da være skredet på det tidspunkt). Jeg sagde, at jeg var ked af at være den, som skulle sige det, men det var nok bedst, at hun tog hjem, for hun gjorde ikke situationen bedre ved at blive. Og så tog hun hjem. Og Tom sagde, at jeg er en dårlig ven, fordi jeg havde fortalt hende, at Luke var der den aften. Jeg går altså ikke ind for at stå bag ens venner, hvis de opfører sig som nogle kæmpe idioter.
Så ja, måske overreagerer jeg, men jeg har selv været i lignende situationer, på begge sider, og jeg synes godt, man kan behandle folk ordentligt. Og så har jeg bare ikke oplevet nogen opføre sig på den måde siden jeg selv var 20, og jeg synes heller ikke, det var i orden dengang.

Det positive er dog, at jeg fik en halv times Woolf-forelæsning til at gå - for helt ærligt, hvor lang tid skal vi bruge på at blive enige om, at kvinden havde det hårdt?

Helt imod princip...

2007-08-05T08:02:00.000+02:00

...har jeg nu lært at spille poker! Jeg synes ellers poker er et pop-spil, og jeg er så træt af, at det er det eneste, folk kan finde ud af med et spil kort efterhånden. Men i behovet for en ikke-alkohol-relateret aktivitet spillede jeg i går aftes poker med de tre englændere og Evan.
Og det er ikke nær så svært, som jeg troede det var. Faktisk vandt jeg næsten det hele - godt nok gik jeg først fallit et par gange, men det er knap så vigtigt i et større perspektiv.
Next stop - Las Vegas:-D

1 stk rigtig undervisningsuge på fremmed universitet overstået!

2007-08-03T05:07:00.000+02:00

Så er jeg officielt i gang med at læse på University of Wollongong. Jeg fik endelig aarangeret mine timer, så det hele passer sammen, hvilket vil sige, at jeg nu følger følgende tre fag:

- Australia Fair: Nation, "Race" & Gender (australsk film og litteratur med fokus på opbygning og opfattelse af den australske identitet).
- 20th Century Women's Literature (tjah, kvindelitteratur fra det 20.århundrede med fokus på kvinden som forfatter, og hvor hårdt det er for os:-))
- Film genre analysis (undervisning i forskellige filmgenrer og analyse af en ny film hver uge)

Jeg har været ret nervøs for niveauet, men indtil videre virker det faktisk ret let i forhold til, hvad jeg er vant til hjemmefra - alting bliver forklaret fra bunden, og undervisningen er meget løs, hvilket er lidt svært for mig at forholde mig til, for hvordan er det meningen, at jeg skal tage notater til en diskussion om den australske udgave af "Bonde søger Brud". Det sagt, så er jeg nærmest også den eneste, som tager notater - dydsmønster!

Det hele har klumpet sig sammen, så jeg har to timer tirsdag, syv timer onsdag og så to mere om fredagen. Men det går nok; to af onsdagstimerne er screening, så det er jo ren afslapning:-) Og så kan jeg jo trygt gå i byen onsdag aften!

Så en udemærket 1. uge (rent akademisk hvert fald; jeg gik desværre lidt i selvsving i min brandert onsdag aften og er nu nødt til at gå i en stor bue uden om unit 11&12 hver dag - suk); nu skal jeg bare have gang i noget seriøs læsning, for jeg er allerede bagefter og har to romaner til næste uge...

Reklame!

2007-07-30T08:30:00.000+02:00

Vil lige reklamere for mig og Pias ny-oprettede blog: Vi er, hvad vi spiser. Det er her I skal klikke ind, hvis I har lyst til at følge vores rejse fra erotisk buttede til super-hotte...og hvis man selv går rundt med nogle ekstra kilo er man velkommen til at joine os - bare smid en kommentar derinde!

Sydney!!

2007-07-29T11:03:00.000+02:00

Ja, jeg var så "heldig" at få sidste plads i "the pussy-wagon" denne weekend, så fredag formiddag drog jeg afsted mod Sydney sammen med Becky, Luke, Tom og Evan. Toms ny-indkøbte, men meget brugte, bil gjorde ret mange protester de første 45 minutter, indtil det gik op for ham, at han kørte i 2. gear (til stor morskab for alle med kørekort - dvs ikke mig), og den valgte også at gå fuldstændig i stå udenfor vores youth hostel og så pludselig starte igen - en bil med temperament.

Nå, men det eneste, vi gjorde fredag var at finde et hostel, drikke nogle øl, spise verdens billigste måltid mad og gå i byen. Efter megen ufrugtbar søgen i Sydneys gader endte vi til sidst på Jacksons, som var fyldt med midaldrende mænd og unge piger, som troede, at de var pole-dancers. Efter Luke havde haft dance-off, jeg havde diskuteret forhold med Tom (og skældt ham ud) og Evan næsten var kommet op og slås med en pige, som hadede fyre, der troede at "once you've seen one black girl, you've seen them all!", blev Luke ved 4-tiden smidt ud af baren, hvorefter vi ventede en halv time udenfor på Becky, som trods af, at hun på det tidspunkt næsten ikke kunne gå selv, skulle drikke ud...til sidst var jeg nødt til at gå ind og hente hende, og fandt hende i færd med at blive smidt ud fra toilettet! Til sidst nåede vi da hjem og opdagede, at King's Cross, hvor vores hostel lå, om natten forvandler sig til Sydney's "red light district"; ergo det var nu fyldt med stripklubber og prostituerede...sådan går det, når man vil bo billigt:-)

Lørdag hoppede vi på en Sydney Tour Bus, hvilket var rigtig godt. Vi så selvfølgelig Sydney Harbour Bridge og Operahuset, og så var vi på kasino - jeg spillede 1 australsk dollar (ca 4,5kr) op på "the slot machines"; det var spænding på allerhøjeste plan.

Udover det, lærte vi også nogle ting om byen, men for mig var højdepunktet klart at se Operahuset (jeg var dog den eneste, som var klar over, at det var designet af en dansker, hvlket er hvad jeg prøver at forklare i videoen). Om aftenen var vi igen på Jacksons (trods store protester fra min side), der om lørdagen er fyldt med techno-fyre og overvægtige piger!

I dag væltede vi ud af sengen i tide til at tjekke ud og tog til Bondi beach - bare for at se den, da det ikke er helt varmt nok til at bade, selvom der var en del surfere...der var dog heller ikke helt bølger nok til at surfe;)
Sydney - fantastisk by; det er ikke sidste gang, jeg skal afsted :-)

Suk, uni-rod!

2007-07-24T10:57:00.000+02:00

Hernede skal man selv melde sig på fag, hvilket foregår på den måde, at man først melder sig på forelæsninger og derefter går ind og vælger mellem de forskellige dage, hvor der er mulighed for at tage klasseundervisning.

Dette betyder desværre også, at man selv står for at få alle sine timer til at passe sammen, og det gør mine så ikke: Min klasseundervisning i "18th Century Literature & Culture" ligger samtidig med min forelæsning i "Australia Fair". Og det er ikke muligt at flytte den, fordi der kun bliver oprettet et hold i "18th cent"-faget.

Mega-upraktisk for mig - jeg skal helst have alle timerne for at få merit for fagene, når jeg kommer hjem. Alternativt skal jeg tage et andet fag, og jeg har fundet et, der passer ind i mit skema, men jeg skulle jo gerne have det forhåndsgodkendt af English Department i Århus, og dem har jeg ikke hørt noget tilbage fra endnu. Så indtil videre er jeg meldt til et fag for meget, og da alle mine timer insisterer på at lægge tirsdag-onsdag skal jeg i morgen have 7 timer, hvilket er en fuldstændig uhørt situation på humaniora...og så er det også rimelig træls at skulle læse til noget, man alligevel ahr tænkt sig at droppe igen.

I have arrived!

2007-07-22T14:50:00.000+02:00

Nå, men min total crap internet-forbindelse vil ikke lade mig up-loade noget som heslt, så jeg bliver nødt til at skrive en laaang post om min første 1 1/2 uge i Australien (hvor det måske ville have været lidt hurtigere med et video-indlæg).

Rejsen herned var ret forfærdelig - som jeg også skrev i min mail, og da jeg endelig ankom til Kooloobong gik jeg direkte i seng og sov i 15 timer. Jeg havde så hovedpine de første to dage
og derefter ramte jet-lagget, som jeg troede, jeg havde undgået...vågnede lige pludselig kl 4 om natten og kunne ikke sove; meget syret.

Mandag startede intro-ugen, og ja, druk som jeg ikke har oplevet i årevis - tirsdag var der pub-crawl, onsdag var vi bare i byen (onsdag er åbenbart en af de store gå-i-byen-dage), torsdag var vi også bare i byen (endnu en af de dage) og fredag var der unit-crawl (hvilket fungerer ligesom Tour De Chambre, bortset fra at vi turnerer de units, vi bor i). Det helt fantastiske er, at jeg åbenbart ikke får tømmermænd i Australien, så jeg klarede mig igennem de 4 dage uden nogle problemer (kun de moralske tømmermænd, men dem har jeg altid:-D).

I går var vi så 20, der besteg Mount Keira, som vi bor lige for foden af. Det var ret hårdt - omkring 2 timer tog det at komme op til toppen, og så tog vi den ekstra stejle rute tilbage igen, hvor jeg seriøst frygtede for mit liv - vi var også fem, som blev væk fra resten, hvorfor det nåede at blive næsten mørkt (de bliver mørkt ved 18-tiden), før vi var nede igen. Jeg var ret smadret bagefter, og i dag gør mine ben bare mega-ondt.

I dag var vi så i Kiama, som er en by ca en halv time herfra. Det eneste, vi så var faktisk deres "blowhole", som er et hul ind ei klipperne, hvor bølgerne skaber et slags springvand (igen, jeg har video af det, men har også en lorte-internetforbindelse). Det var meget hyggeligt; jeg manglede dog lidt min "usual crowd" blandt de udvekslingsstuderende og var nødt til at hægte mig på australierne, men det var nu også meget fint.

List generelt kan jeg fortælle at vejret, trods vinteren, er fantastisk hernede. Der er blå himmel næsten hver dag, og midt på dagen kan man sagtens sidde ude i solen. Det giver også bare et helt andet skær over byen, at det lige er en tand mere eksotisk: Hvor man ville forvente et egetræ er der en palme, og når man tror, man ser en due, er det i virkeligheden en papegøje. Har hverken mødt slanger eller edderkopper endnu, selvom jeg de første tre dage var megabange for at åbne skuffer.

Det er dog mega-koldt indenfor - husene er tydeligvis bygget til at holde kulden inde og centralvarme er et ukendt begreb, så der er 10-15 grader indenfor hele tiden. De fleste køber en lille heater, men jeg har vænnet mig en smule til det nu, og har derfor bestemt mig for, at jeg godt kan holde en måned mere ud indtil foråret kommer.

Jeg bor desuden klods op ad universitet på et kollegie, som hedder Kooloobong og er en klynge huse - jeg bor i unit 29 sammen med Jacinta (australier), Pauline (fransk), Luke (englænder) og en kinesisk fyr, som ikke er ankommet endnu. De er nogle rigtig søde mennesker, så det skal nok blive et hyggeligt/sjovt semester. På tirsdag har jeg mine første forelæsninger (mine tre forelæsninger ligger desværre alle på samme dag), så det bliver spændende at se, hvordan jeg klarer mig rent akademisk, nu hvor jeg er sluppet igennem den første sociale hurdle (dog ikke uden at dumme mig et par gange;-))

Se, jeg sagde jo, det blev langt. Håber I har det godt derhjemme:-)

------------------------------
Edit: Så fik jeg faktisk uploadet en video til YouTube, så her kan I altså se, hvad sådan et blowhole gør:

Pyjamas for én

2007-07-22T14:09:00.000+02:00

Da nætterne - pga manglende centralvarme - er utrolig kolde her i Kooloobong (og resten af Wollongong velsagtens), har jeg været nødt til købe en pyjamas. Og I får hermed den store ære i at blive indviet i, hvordan den ser ud!

Omtumlet

2007-07-11T12:35:00.000+02:00

Så sidder jeg så i Heathrow lufthavn og venter på at boarde flyet til Australien - eller som det viser sig, til Singapore...der står intet på min billet om at jeg skal mellemlande i Singapore, men det synes mit boarding card åbenbart, at jeg skal.

Jeg stod op kl 04:35 i nat efter en nats meget dårlig søvn og så var der en sindssyg kø til ckeck-in. Jeg prøvede at tjekke ind i automaten, men den sagde at der var opstået en fejl. Efter at have stået i kø i fem kvarter, var det endelig min tur, manden skanner mit pas og siger: "Janni Langholz? Du er allerede tjekket ind!". Fem kvarter, når jeg bare kunne have sprunget køen over og lavet "quick bag drop".

Jeg var derefter nødt til at løbe ud til gaten sammen med flere andre mennesker fra selvsamme kø, og da jeg endelig sad på min plads og flyet lettede, kom jeg pludselig i tanke om, hvor bange ejeg er for at flyve - bare rystelserne, når man skal gennem skyerne får mig næsten til at græde (det fik til gengæld de to små drenge, jeg sad ved siden af til at råbe "wiiiiiiiiiii"...)

Nu er jeg bare træt, og der er meget langt igen...

DAD rocks!

2007-07-06T14:18:00.000+02:00

I torsdags var jeg med Simon og hans ven Anders til DAD-koncert - de spillede en gratis koncert nede på havnen i anledning af Tall Ships' Race. Det er meget længe siden, jeg sidst har været til en koncert, men har efter den her oplevelse klart fornyet lyst til det - det var bare super-fedt.

Og her er så en lille bid af en af sangene...jeg ved godt, at det er svært at se, men det var også bare lige for at give en fornemmelse af stemningen:-)

Odense Zoo

2007-07-03T21:59:00.000+02:00

Forrige mandag var jeg i Odense Zoo. På trods af det faktum, at jeg var den eneste derinde , som var over 12 år gammel og ikke havde et lille barn eller en pensionist ved hånden, var det ret fedt - skoleferien var ikke begyndt, så der var ikke særlig mange mennesker, og jeg var selv derinde, så det hele foregik i mit tempo. Så jeg hyggede mig rigtig meget og tog en maaaaasse billeder, som I får nogle at se af, når jeg får Adobe igen. Indtil videre må I nøjes med et par videoer:

En meget højlydt søløve og dens venner:

Og så var jeg ret begejstret for pingvinerne - damn, de er hurtige!

At få nye venner på toget

2007-06-25T11:02:00.000+02:00

Da jeg skulle med toget fra Århus til Odense i går skete der noget meget usædvanligt - jeg fik en ny ven.

Dette skal forståes på den måde, at jeg overhovedet ikke aner hvad han hed, og jeg heller aldrig kommer til at snakke med ham igen, men det var stadig lidt vildt, at det faktisk kan lade sig gøre at snakke med en vildtfremmed på toget i to timer.

Til historien skal også tilføjes, at han var sjællænder og 18-19 år gammel, så det var jo nærmest som to kulturer, der mødtes ;)

Det er faktisk også utroligt, hvad man kan nå at læse om folk på to timer - jeg nåede at høre om hans Skildpadde-is-maveonde, hans lever-sygdom, hans kæreste, hans job som brugt-bus-sælger i Polen, hans had til Jydsk Sengetøjslager og meget mere. Måske den mest interessante/underholdende 19-årige, jeg nogensinde har mødt.

Men stadig synes jeg, at det allermest fascinerende ved historien er, at der findes mennesker i Danmark, som godt tør snakke med nye mennesker - just for the fun of it.

SOMMERFERIE!!!

2007-06-23T11:01:00.000+02:00

Yes, så har jeg endelig fået sommerferie - i onsdags helt præcist, hvor jeg var oppe til min sidste eksamen, men min sidste karakter fik jeg i går.

Det har været en hård læseferie, synes jeg, men heldigvis er jeg da blevet belønnet for det denne gang - tre 9-taller og to 10-taller blev det til :D Jeg fik oven i købet 10 i oversættelse, som ellers er kendt for at være et fag, hvor man skal juble over et 8-tal.

Så jeg er en happy camper, og er i øjeblikket i gang med min sidste weekend i BAHAUS - nu er det hele lige pludselig meget mere overskueligt.

Billedet er af den seddel, man får, når man har været til mundtlig eksamen - censor sagde forresten at jeg havde en pæn "middle American" accent...hmmm, ikke lige det jeg sigtede efter, eftersom jeg har boet to år i London... :)

YouTube, here I come!

2007-06-17T11:00:00.000+02:00

Så er jeg officielt på YouTube

Første video er fra lørdagens Kubb-kamp, hvor vi desværre tabte til >30-holdet, og Simon Langholz havde følgende kommentar efter kampen:

P.S. Hvis man vil være venner med mig på YouTube hedder jeg Langholzdk

Karakter-glad

2007-06-14T10:58:00.000+02:00

Jaaaah, så har jeg fået de første karakterer - én for indhold og én for sprog i min 5 timers skriftlige Unconvention-eksamen. To 9-taller blev det til, så jeg er en happy camper. Og så er dedr kun 6 dage til sidste eksamen...

1 måned igen

2007-06-11T10:57:00.000+02:00

Så er der faktisk kun 1 måned til jeg rejser. Det eneste, jeg mangler nu, er en rejseforsikring og en kuffert. Og evt et nyt kamaera.

Og jeg begynder faktisk at forstå, at jeg skal afsted. Og jeg er begyndt at glæde mig rigtig meget. Australien.

:D

Et gammelt vrag...

2007-06-08T10:57:00.000+02:00

Jeg har været til læge i dag. Igen.

Bagefter var jeg på apoteket og købe medicin og samtidig afhente den migræne-medicin, som lå og ventede på mig. Da jeg fik min bon lagde jeg mærke til, at min CTR-konto er oppe på 1029kr - for de uinviede (som jeg selv var for en måned siden), så holder en CTR-konto regnskab med, hvor mange penge man bruger på recept-pligtig medicin...og jo flere penge man har brugt, des større tilskud får man.

Og jeg er altså ikke langt fra de 1500kr, hvor man begynder at få max tilskud...så på de sidste fem mdr har jeg købt så meget medicin, at staten nu synes, det begynder at være rigtig synd for mig (taget i betragtning af at omkring 1000 af 1029kr er brugt på migræne-medicin har jeg egentlig også ret ondt af mig selv).

Det, der så slog mig var, at for bare 3-4 år siden var mit helbred bare super-duper. Jeg var kun forkølet i et par dage af gangen, lagde mig kun syg en gang hvert femte år og var i det hele taget ret stolt af mit fantastiske immunforsvar, som jeg har arvet fra min far.

Først begyndte jeg at få tømmermænd, hvilket indtil mit 23.år var en ukendt oplevelse for mig. Så kom smerterne i lænden, når jeg havde været på arbejde. Modermærker der skulle fjernes. Migræne i spandevis. Og nyeste skud på stammen er en svampeinfektion, som mystisk nok ligner pletvis solbrændthed. Pludselig render jeg til lægen hele tiden og køber medicin i medlidenhedsvækkende mængder.

Åh ja, det rammer hårdt at fylde 25. Gamle skravl.

Var der nogle, der sagde eksamenlæsning?

2007-05-29T10:55:00.000+02:00

Jeg var så i byen i Horsens af alle steder søndag af alle aftener. Og der var både vodka, tequila, pina colada og øl involveret - jeg bliver som en svamp efter de førstetre drinks...

Men det var sgu meget sjovt. Jeg mødte en super-sød fyr, som påstod, at han hvert fald godt kunne se, jeg ikke var en dreng, fordi jeg havde langt hår...hmmm.... desværre var han lige lidt for sød til at min samvittighed kunne overskue det, og med mit super-over-analytiske sind i overdrive brugte jeg hele dagen i går på tømmermænd og hele dagen i dag på at have det generelt dårligt med mig selv.

Jep, samvittigheden har trange kår, når jeg formår at have skyldfølelse overfor min kæreste, en stort set ukendt fyr på Crazy Daisy og mig selv på samme tid. Heldigvis viser det sig, at Mads har samme syn på den her slags ting som jeg har: At det er uundgåeligt at man bliver tiltrukket af andre mennesker, men det handler om de valg man tager i sidste ende. Og jeg valgte at løbe ud fra diskoteket, før den stakkels dreng kunne få spurgt efter et telefonnummer (ærgeligt, han var faktisk vældig underholdende, og ville gerne snakke med mig, selvom han gennem størstedelen af samtalen troede at jeg var gift - plus hans ven Kian var også en ret sjov fætter) - tror måske heller ikke han var så gammel, men han kunne sørme finde ud af at klæde sig selv på, og påstod at det overhovedet ikke var bøsset at købe et læderbælte til 400kr.

Ja, I har gættet det, jeg er røv-charmerende, når jeg er fuld. Eller vel bare i det hele taget:-D Jeg forstår ikke, at jeg faktisk har tiltrukket så mange fyre som jeg har, taget i betragtning af alt det lort, jeg lukker ud ("Hvor mange af jer er til mænd?"). Også Mads fik alle historier om mine 18 fyre på Walkabout, og hvad jeg ellers har af eventyr fra London, men han ville stadig gerne være sammen med mig.

Nogle burde give den mand en medalje:-D

Eventyrløb - gang i mig!

2007-05-20T10:54:00.000+02:00

På Kr. Himmelfartsdag var vi så til Eventyrløb i Odense, og det var lidt af en succes-oplevelse for mig, da jeg løb de fem km på 35min og 37sek. For at sætte tingene lidt i relief for de, som måske vil indvende, at dette ikke er specielt hurtigt at løbe fem km, kan jeg afsløre, at det var en forbedring på 4 1/2 minut fra sidste gang! Så jeg er ret stolt af mig selv.

Det var dog ikke helt hurtigt nok til en stjernetid (35min), som ellers var mit mål, men den må jeg jo så satse på næste år!

P.S. Og så er der kun 1måned og 3 uger til jeg sætter mig på flyet til Australien!

The fly in my ointment

2007-04-18T10:53:00.000+02:00

Jeg tror faktisk, at den eneste torn i mit øje, når jeg kigger på mit liv er mit arbejde - puha, hvor er jeg ved at være træt af det! Tror i det hele taget service-industrien er ved at være et overstået kapitel for mig.
I dag startede jeg med en kunde i røret, som snakkede utrolig langsomt og var nærmest umulig at komme af med. Da jeg endelig fik lagt på og begyndte at hjælpe en kunde, ringede en af mine kollegaer for at skælde mig ud for at bruge for at bruge for lang tid i telefonen - hvilket resulterede i, at den kunde jeg var ved at hjælpe blev sur...suk....fed up, er hvad jeg er. Fem weekender igen.

I'm on my way...

2007-04-11T10:52:00.000+02:00

I dag er der præcis tre mdr til jeg sætter mig på flyet til Australien...puha, jeg synes det går hurtigt...

Men jeg er officielt optaget på universitetet, har købt min flybillet og har meddelt Bauhaus, at de ikke kan regne med mig efter 1. juli - yeahj:-) Jeg kan stadig ikke helt forholde mig til det; jeg er spændt og rædsselsslagen på samme tid, men det skal nok blive godt og sandsynligvis også lidt af en udfordring.

Jep, afsted til det store udland igen...

Så er den gal igen...

2007-03-28T10:51:00.000+02:00

...jeg kan ikke sove.

Normalt munder det ud i, at jeg skriver til et af de mennesker, jeg kender, som ikke kender alle andre, men i dag skriver jeg bare ud i luften, eller måske til nogle, der sidder og læser det her.

Jeg har haft to meget mærkelige samtaler i dag.

#1 Med Anthony, en fyr, jeg kender fra London. Eller for at være helt præcis, så er det en fyr, som jeg var vildt forelsket i i London, men som gang på gang insisterede på at trampe godt og grundigt på mig, og et år efter jeg var kommet hjem fik jeg den store finale i verdens mest ubehagelige e-mail. Men nu er vi så "venner" igen, og har snakket om en masse af de ting, der skete. Og fordi jeg p.t. ligger inde med en utrolig dejlig kæreste, har jeg mulighed for at være total large - jeg er det ikke altid, fordi han ikke fortjener det, men han lader til at have ændret sig, og det kan jeg rolig tro på, da jeg ikke er i fare for at blive såret af ham længere.
I dag fortalte han mig så, at han skal til Milano med sit arbejde (han bor i Sydafrika), og hvis han fik tid, ville han "lige hoppe på et tog til Danmark" - han ville nok kun kunne blive en enkelt dag!!! Her bliver jeg lidt forvirret. Jeg har ikke set ham i fire år, og da vi boede i London gad han ikke tage turen fra øst til vest London for at se mig, men nu er en togtur fra syd til nord Europa åbenbart "no biggie". Jeg synes, det er lidt mærkeligt, det er jo ikke fordi vi er bedste venenr eller noget - vi snakker bare sammen en gang imellem på Messenger. Er det bare mig, som synes, det er mærkeligt.

#2 Anden samtale var med min gode veninde, som nu åbenbart er blevet forlovet. Eller ikke er. Jeg forstod ikke helt delen, hvor de havde aftalt datoen for bryllyppet, men de ikke var forlovede, fordi han skal fri først. Eller noget. Ikke lige den måde, jeg vil forloves på. Men det der undrede mig var, at hun aldrig har udtalt ønske om at blive gift lige om snart før. Datoen er først om 2 1/2 år, men en aftale er en aftale (hvert fald den her slags aftale), og selvom hun prøver på at få det til at lyde som om, at det er "no biggie", så er en dato altså en dato, og i mine øjne er det altså ikke sådan noget, man gør, on a whim. Er det bare mig, som synes, det er mørkeligt?

Det, der kom ud af alt det her, var selvfølgelig en tankestrøm i mit hoved, som startede med London, og endte med, at jeg ikke forstår, hvornår vi blev så fandens voksne, og man ikke længere kan være mere end én kvinde alene i et rum uden at snakke om bryllup og børn. Nogle frygter de tre V'er, jeg frygter de to B'er. Jeg har ikke travlt, og jeg forstår ikke, hvorfor alle omkring mig har så travlt.

Så gik der vinter i den

2007-02-22T10:50:00.000+01:00

Og det på alle måder. Trafikken er gået i stå pga de enorme mængder sne, hvilket betyder at Mads er hjemme i dag, mens jeg vågnede op i morges med oplevelsen af, at min forkølelse åbenbart kun bliver værre (er det ikke meningen, det skal gå den anden vej?!).

Men som studerende med sølle seks timer om ugen, var min plan for i dag alligevel bare at sidde hjemme og læse indtil kor i aften (jeg havde forudset, at min forkølelse ikke ville gå med til en omgang spinning), så jeg synes bare, det er hyggeligt :D

Valentines Day

2007-02-15T10:49:00.000+01:00

Ja, i går var det jo Valentines Day, og i den anledning skete det helt uventede, at jeg fik mit livs første Valentines Day-gave!* Yes, chokolader fra Summerbird (det var små hjerter, hvor der stod "je t'aime" på) til lille mig - ja, jeg skal jo ærlig indrømme at slik og chokolade er den nemme vej til mit hjerte:-D

Og hvis der er nogle, som synes, de sidder derude og kan huske, at jeg har sagt noget om, at jeg ikke går ind for Valentine's Day, jamen, så må jeg jo krybe til korset og indrømme, at det gør jeg jo strengt taget heller ikke...men det er sgu meget lækkert at får chokolade af kæresten, og hvis han skal have det meste af den mandlige befolkning i den vestlige verden i ryggen for at gøre det, so be it - så må principperne vente til en anden dag:-D

Happy Valentines Day!!

---------------------------------------------------------------------------------------------------

*Jeg kom vist til at bilde Mads ind i går, at det eneste, jeg før havde fået, var et fælles kort til Pia og jeg, men kommer nu i tanke om, at jeg har fået et kort (som ikke af udseende, kun af indhold, var Valentines-agtig) engang på d.14.februar, selvom jeg udtrykkeligt havde frabedt mig det.

Kritik er en farlig ting...

2007-02-09T10:48:00.000+01:00

Nå, men jeg var jo ikke så tilfreds med mit 6-tal i litteraturhistorie, så jeg var oppe pg få feedback fra min underviser i dag - det kunne jo være meget rart at vide, hvorfor det var gået så galt.

Og det var så noget af det mest ubehagelige, jeg længe har været ude for! Min underviser er en meget entusiastisk kvinde, og når hun først taler sig varm, går det lidt over gevind. Det er så ikke så rart, når emnet er hård kritik af éns opgave, og jeg skal da være ærlig nok til at indrømme, at hun faktisk fik mig til at græde! Altså, jeg ventede selvfølgelig, til jeg var kommet ud af hendes kontor, men det var ude på det punkt, hvor jeg ikke turde sige noget for gråd i stemmen.

Det er altså ikke fordi jeg er verdens mest ynkelige person, men jeg blev ret frustreret, og det var en ret uvant situation for mig, så jeg kunne ikke helt overskue det.

Men nu tror jeg også, at jeg har indset, at et enkelt 6-tal nok ikke er verdens undergang, og jeg overlever jo nok :) Men det pissede mig sgu lidt af, at hun sagde: "Ja, du er jo nok vant til at blive skuffet over dine karakterer." Undskyld hvad? Døm mig da lige på en enkelt opgave og få mig til at lyde som en idiot. Og så har hun tydeligvis også glemt, at hun gav mig et 10-tal i sommers, og da syntes hun bare, jeg var helt fantastisk...hmmm....

Nå, men on with it, nu er jeg er tilbage på engelsk (hvilket forresten er ret fedt) og i aften skal jeg ud og drikke. Jaaah :D

Udveksling, del 6

2007-02-01T10:46:00.000+01:00

Ja, så begynder det altsammen at rykke lidt tættere på. Der er nu 5 mdr til jeg drager "down under", og jeg har endelig fået købt min billet, og begynder at have styr på en masse forskellige ting som forhåndgodkendelser og diverse ansøgninger. Dog har jeg stadig ikke helt forstået at jeg skal til Australien, og jeg er af den grund heller ikke så meget oppe at køre over det som alle andre åbenbart er :D Ingen tvivl om, at det bliver fedt, men jeg tror liiiiige at det skal synke ind!

Lorte-hjemmeopgaver!!!

2007-01-29T10:45:00.000+01:00

Tjah, så kom semesterets sidste karakter, og jeg har derved indsamlet et 6- et 7- og et 8-tal i denne omgang. Rimelig fucking crappy, hvis jeg skal være helt ærlig, men hvis jeg havde vidst, at mit 8-tal i Kultur & Medier var min bedste karakter, ville jeg da ahve været lidt mere glad for den, da jeg fik den!

Øv, hvor det bare stinker! Jeg har ikke fået et 6-tal på uni før - faktisk har jeg ikke fået et 6-tal siden biologi-eksamen i 1.g, og det er vel og mærke ikke et fag, jeg nogensinde har påstået, jeg kunne finde ud af.

Øv, øv, ØV!!!!

Så er der ikke langt igen...

2007-01-25T10:45:00.000+01:00

...på flere måder.

Ferien er snart slut; jeg starter igen på mandag, og så er jeg på mit sidste semester med undervisning i Nobelparken - kun 1 1/2 år til jeg er helt færdig. Jeg skal kun have seks timer om ugen dette semester, men to af fagene er litteratur-fag, så jeg skal til at læse en masse bøger.

Jeg afleverede min sidste opgave på Nordisk d.15. januar, og samme aften spiste jeg middag med de to læsegrupper og fik en frygtelig masse at drikke! Det var en rigtig god aften (bortset fra at Magnus slog en halv tand ud selvfølgelig!); jeg kommer til at savne de mennesker - det har været superhyggelige 1 1/2 år!

Siden har jeg så bare gået rundt og slappet max af; jeg har kun været ude og arbejde en enkelt dag som vikar, og så lidt i Bauhaus selvfølgelig. Jeg har fået to af mine tre karakterer indtil videre og er desværre ikke speciel tilfreds (faktisk var jeg skidesur over min Sprog 3-karakter!!), men hey, så må jeg jo bare komme igen på engelsk!

Men altså, næste uge starter uni igen, Mads har fødselsdag, min storebror kommer og overnatter og jeg skal tage imod endnu en udvekslingsstuderende...det er nu meget rart med noget at lave :D

Oh shit, it's på Danish!

2007-01-25T10:44:00.000+01:00

Well, I've made the decision that my blog's going to be in Danish from now on. There's several reasons for this, but my main reasons for writing in English were keeping the language fresh and because of the people, I know, who don't actually speak Danish. But on Monday I start studying English again, which I'm thinking will keep the laguage well fresh, and well, the English-speaking friends I have left, don't actually read the blog. Besides, since I'm going to Australia this summer, I'd propably go Danish at that point anyway!!

So with the risk of my mom starting to read the blog, you can from now on safely use the phrase:

Oh shit, it's på Danish!

Exchange , part 5

2007-01-11T10:42:00.000+01:00

Hey, almost as many sequels as "Rocky" now!!

Apparently, the largest problem conserning going to Australia isn't the money, but all the bloody paperwork and approvals, you have to go through. And now the legislation changed (January 1st sucks, huh?), so they made up all of these fucked up rules about the subject you can take abroad. So now I have take more courses than I actually need to collect more ECTS points than I actually need...makes sense? I think not, but hey, most of the legislations of my education does! And the university in Australia doesn't use the same credit system, so I won't really know, how many points the different courses will give me!

And I actually recieved the longest e-mail from the head of stduies at the English department, which basically said that he didn't know how to work it out either, and that he didn't have the authority to tell how the credit system will work with the courses I take in OZ!! Well, that's just great...